Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

En egalitær løsning på et fordelingsproblem er at give hvert individ lige meget af det, som skal fordeles. Princippet «en person, en stemme», princippet om ligeløn og militærtjeneste ved lodtrækning er eksempler på egalitære løsninger. I det sidste tilfældet drejer det sig mere om ligelig fordeling af muligheder end af konkrete goder.

Bevisbyrden hviler normalt på den person, som går ind for en anden fordeling end den egalitære. Der har ofte været brugt to typer af argumenter mod egalitære ordninger. For det første kan der ske det, at mængden af det, som skal fordeles, bliver mindre ved en egalitær fordeling end, hvis der anvendes en anden fordelingsnøgle. Ulighed kan derfor retfærdiggøres, hvis den bidrager til at øge den totale mængde af det, som skal fordeles (nyttefilosoffernes synspunkt) eller i det mindste, hvis den bidrager til, at de dårligst stillede stilles bedre, end de ville have været med en lige fordeling (John Rawls). For det andet kan man mene, at en egalitær fordeling af et gode kan føre til en ulige fordeling af et andet og vigtigere gode. Ligeløn kan f.eks. være uretfærdig, hvis den fører til, at en eneforsørger får en fordel fremfor en familieforsørger. Selv set i forholdet mellem to eneforsørgere kan ligeløn være uretfærdig, hvis den ene er handicappet og derfor har behov for højere løn for at opnå det samme velfærdsniveau. Formel ligestilling for kvinder er ikke altid tilstrækkeligt til at skabe reel ligestilling, og derfor kan forskelsbehandling til fordel for kvinder være et nødvendig middel for at sikre en egalitær fordeling af samfundsgoderne kønnene imellem.

J.E.