Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Celestin Freinet

Celestin Freinet (1896-1966), fransk reformpædagog og organisator.

Freinet blev født i Gars i Alpes-Maritimes i Sydfrankrig, dengang en relativt fattig region. Som barn arbejdede han som hyrde og deltog i markarbejde. Han deltog i første verdenskrig, blev alvorlig såret, måtte opholde sig i flere år på hospitaler, havde resten af sit liv dårlig helbred og fik aldrig afsluttet sin læreruddannelse. I 1929 vendte han tilbage til sin hjemegn og arbejdede som lærer, men han kom på kant med sine overordnede og åbnede derfor sin egen skole. Med udgangspunkt i den skole han etablerede i Vence - også i Sydfrankrig - udviklede han et skoleprogram, et nationalt reformprogram for franske skoler og skrev bøger og artikler om pædagogik og opdragelse i faglige og politisk venstreorienterede tidsskrifter som Clarté. Han organiserede også nationale og internationale konferencer om reformpædagogik, udgav fra 1927 tidsskriftet L’Éducateur (Læreren) og organiserede produktion og salg af undervisningsmidler i ICEM (Institut Coopératif de l’École Moderne). I mellemkrigstiden deltog han også i New Educational Fellowship, den internationale sammenslutning af reformpædagoger. Under 2. Verdenskrig blev han fængslet af Vichy-regeringen i 21 måneder og skrev i den periode «Folkets skole» (dansk udgave 1973). I 1957 blev organisationen FIMEM dannet, en international sammenslutning af lærere ved Freinet-skoler og senere RIDEF, det årlige internationale møde af Freinetlærere der afholdes i forskellige lande.

De barske livsvilkår i hans hjemegn og hans dårlige helbred – og ikke pædagogisk teori – dannede grundlaget for hans sociale, pædagogiske og politiske kritik af kapitalismen og af de urbaniserede samfund. Hans centrale pædagogiske bestræbelse var med udgangspunkt i teorien om arbejdets centrale betydning at forny læreprocessen både i læsning, skrivning og regning. Læreprocesserne skulle være i overensstemmelse med livets teknikker. Børnene skulle arbejde i grupper og gerne udendørs. Dermed ville han omsætte arbejdsskolens principper til praksis. Bedst kendt er hans trykkeri, nu erstattet af PC-ere. Her skrev børnene med deres egne ord om deres egne iagttagelser - både individuelle rapporter og indlæg til klasseavisen. Denne udkom hver uge og fungerede som både faglig og social organisator af klassens aktiviteter. Desuden blev klasseaviserne efterhånden udvekslet mellem skoler, der arbejdede efter de samme principper, både i og udenfor Frankrig.

Freinet hævdede, at skolegang og uddannelse kunne forandre menneskeheden. Fremtidens skole skulle fokusere på udviklingen af det hele menneske som samfundsmedlem. Læreprocessen så han som en alvorlig arbejdsproces. Han var også inspireret af den tværfaglige undervisning som i mellemkrigstiden blev praktiseret af tyske reformpædagoger, af den belgiske reformpædagog og læge Ovide Decroly og af Kerchensteiner.

Freinets bøger og undervisningsmaterialer er blevet oversat til en række sprog, og hans filosofi og metoder er i dag kendt over hele verden, særlig i fransk, portugisisk og spansktalende lande. I Danmark er både hans teorier og undervisningsmaterialer anvendt i folkeskolen og i frie grundskoler. Den første danske Freinetskole blev oprettet i 1976, og der er i 2003 2 danske Freinetskoler. Mange lande har i dag desuden lokale organisationer af Freinet-lærere - den danske organisations navn er AFP (Foreningen af Arbejdende Freinetpædagoger). Freinet har gennemslagskraft i mange udviklingslande - nok fordi hans undervisningsmetoder er enkle at omsætte i praksis, og fordi hans filosofi er relevant for dem der arbejder for frihed og selvbestemmelse.

E.N.