Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Kolakowski (1927-), polsk filosof som siden 1970 har levet i eksil, det meste af tiden i Oxford i England. Under det polske tøvejr i 1956 fremstod Kolakowski som den nye liberalmarxistiske retnings vigtigste intellektuelle repræsentant, bl.a. i sin egenskab af redaktør for tidsskriftet «Po Prostu».

Kolakowski havde sin filosofiske baggrund i den officielle stalinistiske marxisme, havde allerede før oktober 1956 angrebet «den religiøse obskurantisme» - en formulering som var et forklædt angreb på den stalinistiske dogmetro. Men i 1956-57 formulerede han en åben kritik af flere af de marxist-leninistiske læresætninger i essays bl.a. om «Aktuelle og ikke-aktuelle begreber i marxismen», «Livssyn og dagligliv» og «Om rigtigheden af maksimen 'hensigten helliger midlet'». Kolakowskis umiddelbare anliggende var at redde marxismen fra dens institutionelle forfald. Han var især optaget af at drøfte moralfilosofiske problemstillinger indenfor en marxistisk ramme. Kommunisme kan ikke, hævdede han, reduceres til kommunistiske ejendomsforhold. Kommunismen er en fornyelse af de moralske regler for kollektivt liv. Forholdet mellem kollektivt fællesskab og individuel livssituation har senere været et vigtig tema i Kolakowskis politiske filosofi.

Det polske oktober-tøvejr kom imidlertid ikke til at betyde den liberalisering, som der var udsigt til. Kolakowski blev efterhånden udsat for en række officielle angreb pga. sin revisionisme og trak sig tilbage til det akademiske liv i Warszawa. Ti år efter oktober-tøvejret - i oktober 1966 - blev Kolakowski ekskluderet fra Polens forenede arbejderparti (kommunistpartiet), efter at han på et offentligt møde havde kritiseret de nye autoritære tendenser i det politiske liv (censur, vilkårlig justits m.m.), og påpegede den stigende kløft mellem parti og folk. Sammen med fem andre professorer blev han i 1968 frataget stillingen ved universitetet i Warszawa. I tråd med klassisk tradition blev de anklaget for at forføre ungdommen: «Statens og nationens dybeste interesser kræver, at de må hindres i at øve indflydelse på ungdommen» (fra det officielle kommuniké).

Kolakowski er en fremragende filosofihistoriker og har skrevet flere studier om emner fra klassisk europæisk filosofi, bl.a. «Positivistisk filosofi. Fra Hume til Wienerkredsen» (1966). Hans mest omfattende værk er trebindsværket om «Marxismens hovedstrømninger» (1978). Her skitserer Kolakowski marxismens historie fra grundlæggerne, over «guldalderen» (den store opblomstring før og lige efter første verdenskrig), til «sammenbruddet» (fra mellemkrigstiden til i dag). Dette værk blev påbegyndt i Warszawa i 1968 og fuldført i Oxford 1978, og markerer Kolakowskis farvel til marxismen; den hører for ham hjemme i en afsluttet historisk epoke.

Kolakowski er en af efterkrigstidens mest særprægede og interessante politisk-intellektuelle skikkelser. Hans udviklingslinje fra stalinistisk ortodoksi via kritisk marxisme til resigneret afvisning, er i sørgelig grad blevet repræsentativ for en række østeuropæiske intellektuelles udvikling. Dette fænomen må forstås på baggrund af sovjetkommunismen, der efterlod marxismen som en kirkegård af døde kategorier og som nærmest opdragede til politisk og geografisk emigration.

R.S.