Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Lessing (1919-), en af de betydeligste engelsksprogede forfattere i det 20. århundrede og måske den enkeltforfatter som har haft størst betydning for den nye kvindebevægelse.

Doris Lessing blev født i Iran, men kom allerede som 5-årig til Zimbabwe (daværende Rhodesia), hvor forældrene slog sig ned som «settlere». Hun fik ikke megen formel skolegang, og efter en kort periode i arbejdslivet og to mislykkede ægteskaber, drog hun i 1949 til England, hvor hun siden har været bosat. Under den anden verdenskrig blev hun overbevist marxist og aktiv venstresocialist. Hun var også en periode medlem af det britiske kommunistparti (1952-55), men meldte sig ud pga. stigende desillusion med stalinismen. Senere har hun bl.a. været aktiv i kampagnen mod atomvåben.

Lessings forfatterskab er stort og varieret og viser en usædvanlig evne til kunstnerisk fornyelse. Hun er bedst kendt for sine romaner og noveller, men har også skrevet lyrik, essays, skuespil og rejsebeskrivelser. Meget af det hun skriver har selvbiografisk karakter, men få forfattere kan opvise magen til bredde i deres samfundsengagement. Hun har behandlet race- og kvindeproblematik, kunstner- og sindssygdomsproblemer, og i de senere år i stadig stigende grad ressource- og økokrisen.

Doris Lessings hovedværk er de 5 bind i serien «Children of Violence»: «Martha Quest» (1952), «A Proper Marriage» (1954), «A Ripple from the Storm» (1958), «Landlocked» (1965) og «The Four-Gated City» (1969) - et monumentalværk i det 20. århundredes litteratur. Det er både en skildring af en kvindes socialisering og kamp for en selvstændig tilværelse, samt en bred skildring af hovedtendenser i den vestlige verdens udvikling i dette århundrede. Hovedpersonen Martha Quest er «det søgende menneske» (quest: søgen) - afsøgende  både udadtil i samfundet og indadtil i menneskesindet. Specielt slutningen af det sidste bind i serien, som beskriver forholdene ved Marthas død i en verden ødelagt af atomkrig, viser klart Lessings visionære element.

«The Golden Notebook» (1962) er sandsynligvis den vigtigste af Lessings bøger. Her samles alle hovedtrådene i forfatterskabet i et bind: kønskamp og klassekamp, politik og psykoanalyse, Sydafrika og Storbritannien. Desuden har selve formen på romanen stor betydning. Hun har organiseret den som en «rammeroman» kaldet «Frie kvinder». Denne er omgivet af brikker fra fire forskellige notesbøger, en rød, en sort, en blå og en gul, der hver gengiver en del af hovedpersonen Anna Wulfs virkelighed. Lessing har på denne måde prøvet at finde en kunstnerisk form, som giver udtryk for vor verdens spaltethed og manglen på sammenhæng i tilværelsen. I den gyldne notesbog prøver hun som titlen refererer til at skildre det modsatte - en sammenhængende verden.

Allerede hendes første bog, «The Grass Is Singing» (1950), «Det synger i græsset», var en stor salgssucces, og Doris Lessing blev en kendt forfatter i Storbritannien. Alligevel kan man roligt sige, at det var den nye kvindebevægelse der «opdagede» hende i slutningen af 1960'erne og som førte til hendes internationale gennembrud og position.

Det kvindebevægelsen specielt har fæstnet sig ved i Lessings forfatterskab er, at kvinders liv og virkelighed danner det logiske udgangspunkt i næsten alt hun skriver. Fremfor alt er «The Golden Notebook» blevet fremhævet som en af vor tids vigtigste bøger. En roman «som har forandret kvinders liv». Selv om den udkom flere år før den nye kvindebevægelse begyndte at røre på sig, tager den mange af de centrale spørgsmål i kvindekampen op: Ægteskabet som institution, forholdet mellem seksuel «frigørelse» og frihed generelt, forholdet mellem kvinderolle og kunstnerrolle. Selvom Lessing ikke altid selv har vært lige tilfreds med denne ophøjelsen til kvindesagsprofet, rokker det ikke ved hendes grundlæggende betydning for kvindebevægelsen, men det viser samtidig, at for hende er kvindesag en del af et større problemkompleks.

G.Bj.