Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Danmark
Organisation  .  Bevægelser  .  Græsrodsorganisationer  .  Solidaritet
     .  Bistand (u-lande)
DatoOpdatering
2010.05.26Større revision af opslaget
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/5 2010
Læst af: 21.224
: :
Mellemfolkeligt Samvirke / ActionAid Danmark (MS)

Mellemfolkeligt Samvirke (1944-), en af Danmarks ældste private, uafhængige organisationer, der forener solidaritetsarbejde-, udviklingsbistand og oplysningsarbejde. I 2008 traf Mellemfolkeligt Samvirkes generalforsamling beslutning om at lade MS blive en del af den internationale organisation ActionAid med afdelinger i 50 lande og hovedkontor i Johannesburg. Efter en overgangsperiode er MS i 2010 fuldgyldigt medlem og organisationens navn er Mellemfolkeligt Samvirke MS/ActionAid Danmark. MS har omkring 8000 personlige medlemmer og 65 medlemsorganisationer i Danmark. Det er en uafhængig medlemsorgansiation i alliancen med egen demokratisk medlemsstruktur.

ActionAid er bygget op om selvstændige organisationer i alle medlemslande. Det betyder at hidtidige MS-landekontorer i forbindelse med ændringerne sammensmeltes med og omdannes til nationale ActionAid-kontorer. Hvor MS indtil 2008 havde selvstændige MS-kontorer i en række lande i Afrika, Mellemamerika og Nepal skal MS/ActionAid nu samarbejde med selvstændige nationalt ledede kontorer i samarbejdslandene.

Mellemfolkeligt Samvirke har siden 1963 udsendt danske ulandsfrivillige, senere med titlen udviklingsarbejdere, til MS' samarbejdslande. Derudover har der været udsendt unge til mere kortvarige opgaver (og arbejdslejre) både i ulande og i Europa. Dette program er nu afløst af et fleksibelt People-for-change-program med forskellige typer af udsendelsesmuligheder, fra egentlige professionelle rådgivere til unge og ældres egenfinansierede kortvarige ulandsophold. Gennem en række år har MS udviklet programmet Global Contact, der tilbyder unge og ældre kortvarige ulandsarbejdsophold baseret på egenbetaling. Det har ført til omkring 1000 udsendelser om året.

Mellemfolkeligt Samvirke har traditionelt fået næsten alle sine midler fra staten, der bl. a. har finansieret udviklingsarbejder-programmet. Men MS blev meget hårdt ramt af nedskæringer efter regeringsskiftet i 2001. VK-regeringens nedskæringer ramte i særlig høj grad MS' omfattende og offentligt støttede oplysningsarbejde, samt arbejdet med etniske minoriteter i Danmark, men også andre områder. Når MS blev hårdere ramt end andre ulandsorganisationer er forklaringen nok, at organisationen traditionelt har været kritisk overfor skiftende regeringer.

Nedskæringerne førte til omfattende fyringsrunder og interne omstruktureringer (arbejdet med etniske minoriteter i Danmark blev skåret væk og MS-Forlaget nedlagt). Det var også med til at starte overvejelser om at gøre organisationen mindre sårbar ved at gøre den til en del af en international alliance. I 2006 vedtog generalforsamlingen formelt at MS skulle afsøge internationale muligheder, og det førte til beslutningen om indmeldelse i ActionAid i 2008.

Via ActionAid har MS fået øget styrke til at deltage i internationale kampagner for verdens fattige, og målet er øget styrke via en sammenkobling af organisationens egne aktiviteter med nationale civilsamfundsindsatser verden over. Nogle af fokusområderne for MS ActionAid er lokalt demokrati, kampen mod korruption, jordrettigheder og unges vilkår.

MS har traditionelt ikke været en indsamlingsorganisation, men har de senere år også gennemført årlige landsindsamlinger.

MS er principielt en privat organisation, men er næsten 100 % financieret af Danida. Den danske stat var i 1980'erne meget forbeholden med støtten til det sandinistiske Nicaragua, og MS kom derfor først rigtigt ind efter sandinisternes nederlag i 1990. Pladsen måtte overlades til bl.a. Nicaraguakomiteen, der bl.a. byggede skoler. Her fra skoleindvielsen i Montanita II, 1983.
(Solidaritet)

Historie

Mellemfolkeligt Samvirke blev grundlagt i 1944 som Fredsvenners Hjælpearbejde. Stifterne var Aldrig mere Krig, Kvækersamfundet og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Baggrunden var ønsket om at forberede en tidlig mellemfolkelig hjælpeindsats efter Anden Verdenskrig, og en række andre danske fredsgrupper tilsluttede sig Fredsvenners Hjælpearbejde.

De første indsatser blev planlagt inden den danske besættelses ophør, og i juli 1945 blev de første fredsvennehjælpere sendt til Nordnorge. I Finmarken skulle de blandt andet hjælpe 600 tuberkuløse russiske soldater, der var holdt som tyske krigsfanger. De frivillige deltog også i høj grad med hjælp til det norske samfund i et område, hvor tyskerne havde gennemført «den brændte jords politik» af frygt for russisk angreb.

Hjælpearbejdet bredte sig de følgende år til det meste af Europa med indsatser blandt andet i Holland, Polen, Østrig og Finland, og efter nogle år også i Tyskland. Der blev lavet omfattende indsamlinger og etableret lokalkomiteer i hele Danmark.

I 1949 skiftede organisationen navn til Mellemfolkeligt Samvirke. Året før begyndte udgivelsen af tidsskriftet Kontakt, der stadig udkommer. Det blev i starten udgivet i samarbejde med FN-organisationen UNESCO, og i 1952 indeholdt det den første artikel, der diskuterede «dansk hjælp til underudviklede lande».

Efterkrigstiden gav nye muligheder for international ungdomsudveksling. Fra 1950 udvikledes et internationalt MS-arbejdslejrprogram med Magleås Folkehøjskole som det danske centrum.

Den internationale ungdomsudveksling og oplysningsindsatsen gav stødet til en mere langsigtet bistandsindsats bl.a. i samarbejde med UNESCO og de danske lærerforeninger. Det første arbejde udenfor Europa startede i 1956 i Ghana med udsendelse af danske frivillige. I 1959 sendtes de første syv danske MS-frivillige til Indien.

Mellemfolkeligt Samvirke var fra slutningen af 1950'erne især kendt som den danske u-landsfrivilligorganisation. I 1962 blev den første danske lov om «teknisk samarbejde med udviklingslandene» vedtaget blandt andet efter pres fra Mellemfolkeligt Samvirke, der også var fødselshjælper for lovgivningen om «Dansk Ungdoms U-landsarbejde» fra 1966.

Den danske lovgivning var inspireret af det amerikanske fredskorps, baseret på udsendelse af unge amerikanere. Det danske program udviklede sig dog hurtigt i en mere faglig retning. Der blev stillet krav om faglig uddannelse af de udsendte, og der blev gennemført intern videreuddannelse af de danske frivillige. Programmet blev efterhånden udvidet til flere og flere lande, og uddannelsen af alle de u-landsfrivillige, der skulle arbejde i Afrika, blev fra 1970 flyttet til Afrika, hvor Mellemfolkeligt Samvirke også i dag driver et uddannelsescenter ved Arusha i Tanzania. Dette center er nu et regionalt træningscenter som bruges af mange afrikanske organisationer. Selv om MS nu er en del af ActionAid alliancen, der er baseret på nationale organisationer, hører centret i Tanzania stadig direkte under MS ActionAid Danmark.

Frivilligprogrammet har altid været fuldfinansieret af den danske stat gennem Udenrigsministeriet (Danida), men der har dog været konflikter i forhold til staten undervejs. I 1986 sagde regeringen nej til at lade MS oprette et frivilligprogram i Nicaragua, men MS oprettede alligevel et beskedent program for egne indsamlede midler.

I 1974 omdannedes Mellemfolkeligt Samvirke til en medlemsorganisation Ændringen førte til en til folkeliggørelse og udvikling af ulandsprogrammet.

I 1987 lanceredes begrebet «folkestyret udvikling» for at understrege at demokratisk udvikling forudsætter, at modtagergrupper af bistand selv styrer udviklingen, det skal ikke være giverne nordfra, eller staten, der bestemmer. Fra 1993 arbejdede man ud fra et princip om «partnerskab», som understregede, at man ikke lavede danske bistandsprojekter, men støttede lokalgruppers og lokale organisationers egne indsatser med træning og anden form for bistand. Med medlemsskabet af ActionAid og omdannelsen af MS landekontorer til lokale Action Aid-kontorer baseret på nationale organisationer er det lokale ejerskab til udviklingen yderligere understreget. Samarbejdet er herefter helt baseret på lokale nationale prioriteringer.

Danske frivillige

I ulandsfrivilligprogrammets første år efter 1963 var det en tilstrækkelig betingelse for unge danskeres rekruttering, at de havde en generel faglig uddannelse og menneskelige kvalifikationer. Senere rekrutteredes udviklingsarbejdere (development workers) i højere grad til specifikke individuelle rådgiverjobs hos partnerne i Syd på grundlag af stillingsopslag. Kravene voksede og gennemsnitsalderen blev højere.

I 1987 toppede personeldelen af programmet med 384 udsendte på toårskontrakter. Omkring årtusindeskiftet var der udsendt knapt 200 udviklingsarbejdere. I 2010 fører People4change-programmet til mere end 1000 udsendelser, men andelen af professionelle rådgivere er væsentligt mindre end tidligere, mens der er langt flere korttidsudsendelser

Bistandsdebatten

Mellemfolkeligt Samvirke har siden udviklingsbistandens danske start været vigtig for den danske politiske debat om bistand. Organisationen har søgt at fastholde regering, og Folketing på en fattigdomsorienteret politik, og det har ført til debatter om, hvilke lande der skal prioriteres i samarbejdet. Hvor danske erhvervsorganisationer har prioriteret mere industrialiserede mellemindkomstlande, har MS og andre frivillige organisationer argumenteret for, at støtten skal gå til de fattigste lande.

I 1990'erne kritiserede MS regeringens til tider ukritiske tilslutning til Verdensbankens og Den Internationale Valutafonds nyliberalistiske økonomiske rådgivning af ulandene. Kritikken har fokuseret på, at strukturtilpasningspolitikken primært ramte de socialt dårligst stillede og herunder undervisnings- og socialsektoren, fordi et af de vestlige finansinstitutionernes krav til gældstyngede ulande var voldsomme nedskæringer i de offentlige udgifter.

MS har sammen med andre danske organisationer været aktiv for at få miljøet sat på dagsordenen, og Folketingets beslutning, om at Danmark ud over ulandsbistanden skulle etablere en særlig miljøbistand til udviklingslandene, blev taget, efter at Mellemfolkeligt Samvirke stillede forslaget forud for FN’s Rio-konference om miljø og udvikling i 1992. VK-regeringen afskaffede den selvstændige miljøbistand efter 2001.

I 2009 prægede MS ActionAid debatten og bybilledet omkring den globale klimakonference COP15 i København. Det var et af de første eksempler på styrken af større international aktivisering, og Danmark fik besøg af store grupper af ActionAid-klimaaktivister.

MS har også været aktiv om handelsspørgsmål herunder i diskussionen om, hvordan ulandene kan sikres rimelige handelsvilkår som led i en samlet liberalisering af verdenshandlen under World Trade Organisation (WTO).

Blandt de de store temaer efter indmeldelsen i ActionAid er lokalt demokrati og indflydelse og fattige menneskers rettigheder.

Indvandrerdebat

Allerede i 1956 var Mellemfolkeligt Samvirke for første gang aktiv om «fremmede» i Danmark. Efterkrigstidens første flygtningegruppe kom til Danmark fra Ungarn og MS var med til at oprette Dansk Flygtningehjælp. I slutningen af 1960'erne begyndte MS et arbejde om indvandrere, og i 1970 offentliggjorde MS en undersøgelse om «gæstearbejdernes» forhold. Der var intern enighed om, at når MS arbejder for samarbejde på tværs af kulturer og forskellig etnisk baggrund udenfor Danmark, så måtte MS gøre det samme i Danmark.

Siden tog Mellemfolkeligt Samvirke en række initiativer og udgav en række publikationer om minoritetsspørgsmål. I 1999 spillede MS en ledende rolle i et samarbejde mellem danske organisationer for at få ændret Folketingets beslutning om at give flygtninge en integrationsydelse, der var lavere end tilsvarende hjælp til danske statsborgere. Den lavere ydelse blev afskaffet i slutningen af 1999.

Med regeringsændringerne i 2001 fulgte imidlertid også en langt mere indvandrerfjendtlig politik, og tilskud til denne del af MS' politik blev fjernet. Da MS samtidig blev udsat for store generelle nedskæringer forsvandt indvandrerområdet fra MS' arbejde.

I 2010 er der tanker om, at MS ActionAid igen vil involvere sig mere i forhold i Danmark, herunder sociale forhold og vilkår for indvandrer og flygtninge.

Oplysningsvirksomhed

MS har været en meget aktiv oplysningsorganisation med en række bog- og tidsskriftudgivelser, herunder Danmarks ældste ulandsorienterede internationale magasin Kontakt, og skole- og ungdomsmagasinet ZAPP. I København drev MS et ulandsorienteret bibliotek, et Videotek og en minoritetsdokumentationssamling.

MS var af udenrigsministeriet/Danida anerkendt som en organisation med et særligt ansvar for bred ulandsoplysning og den største del af denne virksomhed var offentligt støttet.

Langt de fleste af disse aktiviteter forsvandt med nedskæringerne efter 2001.

Medlemsfremgang og foryngelsen af organisationen har imidlertid betydet, at MS igen er mere udadvendt og også har nye planer på oplysnings- og kampagneområdet.

MS havde i 2008 en omsætning på omkring 235 mio kr hvoraf godt 190 mio kr. kom fra udenrigsministeriet. De 40 mio. kr fra andre kilder (herunder indsamlinger, medlemskaber og Global Contact-programmet) er betydeligt mere end forud for nedskæringerne af de offentlige bevillinger. Der var udsendt omkring 110 egentlige udviklingsarbejdere og ansat omkring 50 medarbejdere i Danmark.

K.V.