Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Køn
      .  Kvinde
   .  Andet  .  Reproduktion
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 2/10 2005
Læst af: 20.364
: :
Mor

Mor er betegnelsen for det kvindelige ophav. Mor er den ene part i et forhold, hvor afkommet udgør den anden part. Den måde kvinder bliver behandlet på, kan altid begrundes med henvisning til moderfunktionen. På tilsvarende måde som for funktionen hustru, bliver kvinder behandlet som en der er mor, kan blive mor, har været mor, eller aldrig bliver mor. En mand vurderes ikke på tilsvarende måde som far eller ikke-far. Når vi ser et barn, vil vi gå til det mandlige ophav for at forstå barnets status, men lægge ansvar og eventuel skyld når det gælder omsorg, på det kvindelige ophav. Hvem tager sig af dette barn, og hvordan gør hun det? Moderfunktionen består ikke kun i at vise omsorg for barnet som sådan, men i at gøre dette på en måde så det ikke forstyrrer andre.

Det er ikke moderfunktionen i betydningen at vise direkte omsorg for børn, der er årsagen til, at kvinder undertrykkes. Men den sociale sammenhæng som moderopgaverne placeres indenfor, er egnet til at isolere og underordne kvinder, mens de er mødre for mindre børn. Da moderfunktionen anvendes til at vurdere alle kvinder ud fra, er ideologien om moderskabet en egnet måde at karakterisere kvinder på, og gør det muligt at begrunde deres generelle underordning og isolation.

Tre forskellige betydninger

Moderforholdet har tre mulige betydninger - et biologisk, et psykologisk og et moderforhold i overført betydning. Normalt smelter disse tre betydninger sammen, når vi taler om mødre og moderskab.

Det biologiske moderforhold refererer til kvinders rolle i forplantningen: Undfangelse, graviditet, fødsel og amning. Det psykologiske forhold refererer til, hvordan barnet og moderen personligt knytter sig til hinanden gennem nært samliv og danner sociale bånd. Psykologisk moderskab kræver ikke biologisk kvindekøn, men er en måde at indrette sit liv på. I de fleste kulturer er udviklingen af de første sociale bånd til barnet blevet den biologiske mors særlige opgave. Hun er først, hyppigst og mest regelmæssigt til stede for barnet. I vor kultur får faderen «en andenrolle».

Kravene til det psykologiske moderskab og det psykologiske faderskab har omfattende sociale konsekvenser. Hvordan kvinder og mænd sørger for børn, er bestemt af måden samfundet er opbygget på. Selvom der selvfølgelig er stor variation mellem familier mht. hvordan dette forhold udspilles og retfærdiggøres, er det alligevel således, at kvinder der er mødre har en række fællestræk ved deres adfærd, mens mænd som er fædre ikke har det.

Den psykologiske og biologiske betydning af moderforholdet slås sammen og fremstilles symbolsk og abstrakt i den overførte betydning. Denne betydning af moderskab anvendes til at karakterisere fænomener som rent faktisk ikke refererer til mor og børn. Vi snakker om Moder Jord (sammenlignet med Gud Fader) moderskib (faderhus) og moderlig omsorg (faderlig autoritet). Som moderligt nævnes specielt forhold, hvor ophavet er selvudslettende, giver af sig selv, er næringsgrundlag for andre osv. Det moderlige forsvarer altid sit afkom og foretrækker det. Afkommet går videre og bort fra moderen, bliver noget gennem moren, mindes moderen, glæder moderen ved sin eksistens. Som faderligt benævnes specielt forhold, hvor ophavet giver beskyttelse, fordi ophavet har større magt og indflydelse og fordi afkommet ligner en selv eller fører en selv videre. Ophavet kan være krævende og til og med forstøde de uværdige blandt afkommet.

Dette er altså ikke nogen konkret beskrivelse af mødre og fædre. Men det er en beskrivelse af, hvordan det kan blive forstået, når forhold der rent faktisk ikke er moderskab eller faderskab, karakteriseres som moderlige eller faderlige. Samtidig afslører dette ideologien om moderskab i forhold til faderskab. Faderlige funktioner er nogle man gør sig fortjent til som afkom, mens man ved sin blotte eksistens kan kræve moderlige funktioner. Prøver kvinderne at være på en måde, som i overført betydning kunne karakteriseres som faderlig, vil de blive vurderet som dårlige mødre og generelt som negativt kvindelige. Det forholder sig heller ikke sådan, at mænd nødvendigvis begynder at være moderlige, hvis kvinderne reducerer omfanget af deres moderlige forpligtelser - f.eks. ved at få færre børn.

Kvindekampens mål

I kvindekampen har det været et af de centrale spørgsmål, hvordan man skal bevare eller forandre moderforholdet i dets biologiske, psykologiske og overførte betydning. Når kvindesagsforkæmpere har villet påvise. at det psykologiske moderforhold ikke nødvendigt følger af det biologiske, er dette blevet opfattet som en afvisning af alle psykologiske og overførte betydninger af moderskab.

Det ser ud til, at den mest effektive ideologiske modstrategi mod al kvindekamp er at påstå, at kvindefrigørelse strider mod børnenes og andre omsorgstrængendes interesser, fordi kvinderne vil tage afstand fra biologisk, psykologisk samt overført moderskab. Det hævdes, at de betingelser moderskab udøves indenfor bør bevares og beskyttes, som de er i dag, fordi de trues udefra af industrialisering, urbanisering, fremmedgørelse i arbejdslivet osv. Dette er en defensiv position i forhold til en samfundsudvikling, som kvinderne har få muligheder for at styre.

Principielt sigter kvindekampen mod både at fremhæve det biologiske moderforhold, som noget der må værnes og sikres, og samtidig kunne stille sig kritisk overfor de eksisterende sociale konsekvenser og pålagte traditionelle krav til kvinderne. Ligeledes ønsker vi både at fremhæve, beskrive og kæmpe for gode omsorgsbetingelser og værdier i børneopdragelsen, og kunne trække begge køn ind i dette, og sørge for at den bliver bedre integreret i andre vigtige livsbetingelser. Endelig er det nødvendigt både at afvise det generelle krav om, at specielt kvinder skal have et moderligt forhold til alt de gør og laver, og alligevel fremhæve det nødvendige og positive i at mennesker både er afhængige og uerstattelige for hinanden - at de kan gøre noget for hinanden uden at tænke på kortsigtede gevinster og at de kan fremhæve andre frem for dem selv.

H.H.