Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 66.827
: :
Prostitution

Ved prostitution forstås mænds køb af seksuel tilfredsstillelse af kvinder, eller i sjældnere tilfælde piger, drenge eller mænd. I de senere år har også transvestitter og kønsopererede mænd været sælgere af seksuel tilfredsstillelse. Kvinder er kun i sjældne tilfælde købere af seksuel tilfredsstillelse.

Myter

Prostitution er omkranset af en lang række myter. Det påstås således ofte, at prostitution er kvindens ældste erhverv. Dette er åbenlyst forkert. Kvinders ældste erhverv er landbrug.

Historisk set har der været en tendens til at definere seksuelle relationer i underklassen og blandt tjenestefolk som prostitution eller at betragte arbejdende kvinders seksualitet som promiskuiøs.

Prostitution har historisk antaget så forskellige former, at det er tvivlsomt, om et enkelt begreb kan dække dem alle. Den oprindelige (græske) betydning af ordet prostitution er at overskride grænsen mellem det private og det offentlige. Således er ordet blevet anvendt i europæisk historie om kvinder der f eks deltager i politik eller på anden måde samarbejder med mænd, de ikke har slægsforbindelser til.

Der ligger myter om mænds og kvinders seksualitet bag de almindelige forståelser af prostitution. Én antagelse om mænds seksualitet er myten om mænds store lyst til sex. Heraf drages den konsekvens, at de enten må have disse lyster tilfredsstillet, eller har ret til at få deres drift tilfredsstillet..

Om kvinders seksualitet antages det, at kvinder der sælger seksuelle ydelser til mænd selv involverer deres seksualitet, at de altså er løsagtige, promiskuiøse, har særligt stærke drifter. Sigmund Freud fandt, at alle kvinder potentielt er promiskuiøse med vidtfavnende drifter - potentielt prostituerede. Kun opdragelse og dannelse kunne føre til en sand kvindelig vaginalt centreret seksualitet. Andre mente, at prostituerede havde særlig stærke seksuelle drifter.

Begge antagelser er tvivlsomme. Mænd kan kontrollere deres drifter, og seksualitet er i høj grad skabt gennem historiske og kulturelle forhold. (Se Foucault). Der er intet belæg for at antage, at prostituerede kvinder har en anden seksualitet end andre kvinder. Prostituerede forskyder deres lyst og følelsesliv fra deres arbejde til andre dele af deres krop - andre relationer.

Lovgivningen

Historisk betragtet har salget af seksuel tilfredsstillelse haft en ejendommelig legal status. Det har været lovligt - i perioder endog anbefalelsesværdigt - for mænd at købe seksuel tilfredsstillelse, medens det har været forbudt og strafbart for kvinder at sælge denne. Dette er stadig tilfældet i en række lande, og selv hvor lovgivningen omkring prostitution har ændret sig til en grå-zone, er det stadig de kvindelige (og andre) sælgere der stigmatiseres, mens mænds køb er, om ikke værdsat, så dog tolereret. Dette afspejler det grundlæggende magtforhold mellem mænd og kvinder - at det er mændene der sidder på magten og udformer lovgivningen.

I de fleste lande udgør prostitution idag en grå-zone. Salget af seksuel tilfredsstillelse er ikke helt forbudt, men heller ikke legalt. I Danmark eksisterer der f eks en lovgivning, der gør en kvindes salg af seksuel tilfredsstillelse lovlig, men det er stadig forbudt for hende at give de penge hun har tjent til en alfons, en bordelmutter og lignende. Problemerne omkring beskatning og bistandshjælp er desuden fortsat til stede.

Enkelte lande har legaliseret prostitution - f.eks. Indonesien og nogle tyske delstater. Holland har vedtaget en ny politik, der gør gadeprostitution lovlig, afmærker særlige områder med parkeringsplads til kunderne, områder hvor pushere kan operere mm. Samtidig legaliseres bordeller, men der stilles store krav til hygiejne mm., som mange små bordeller ikke kan tilgodese. Det forventes derfor, at godt 60 % af de prostituerede i Holland stadig vil arbejde udenfor lovens rammer.

I Sverige er prostitution fra 1999 forbudt for mænd (køberne) men ikke for kvinder (som sælgere). De fleste lande har fortsat forbud mod alfonseri, der også ofte omfatter prostitueredes forsørgelse af en familie.

Konsekvenserne af de forskellige typer af lovgivning er kun i ringe udstrækning afdækket. Det er derfor også vanskeligt at vurdere, hvorvidt offentlig kontrol eller «markedsmekanismerne» er værst for de prostituerede.

Den eksisterende lovgivning gør prostituerede meget udsatte for pression og vold fra kunder, fra tilfældige kriminelle og fra politiets side. De har oftest meget vanskeligt ved at få den politibeskyttelse og retssikkerhed, andre borgere har.

De prostituerede

De kvinder der arbejder som prostituerede er for langt de flestes vedkommende gået ind i dette af økonomiske årsager, men enkelte er blevet inddraget, fordi grænserne mellem tilfældig sex og prostitution i en del miljøer kan være flydende.

Der er meget store forskelle på prostituerede. De spænder fra kvinder med en håndfuld faste elskere, der arbejder fra egen lejlighed eller hus over escort bureauer og massageklinikker til gadeprostitution. Som i andre fag består mulighederne for socialt avancement for mange i at rekruttere og kontrollere andre prostitueredes arbejde - f eks i bordeller, klinikker mm.

En del mænd er involveret som alfonser - f.eks. som ejere af strip-tease barer, bordeller og lignende. I lande hvor handelen med illegale stoffer er omfattende, har handlende ofte investeret i turisme og underholdsningsindustri og fungeret som alfonser.

Prostituerede er stærkt udsatte for vold og overgreb - ikke mindst på grund af deres prekære legale situation. Der er ligeledes stor fare for kønssygdomme, hvor AIDS idag er langt den farligste. For mange prostituerede er narkotika og andre stoffer, alkohol og diverse opkvikkende piller en del af deres arbejde. Det er de færreste prostituerede, der kan styre deres liv og arbejde.

Kunderne

Efterspørgslen efter betalt sex synes at være steget ganske markant de sidste 30 år. Dette er umiddelbart overraskende, fordi den «seksuelle revolution» har gjort adgangen til sex lettere. Det livslange monogame ægteskab er langt fra en betingelse mere. Man skulle derfor forvente, at mænd kunne få deres behov opfyldt uden betaling - gennem almindelige forhold til kvinder.

Når dette alligevel ikke er tilfældet kan en mulig forklaring være, at det først og fremmest er kvinder, der har fået friere adgang til sex, og at de også er blevet styrket gennem kvindebevægelsens arbejde i perioden. Kvinders økonomiske frigørelse gør, at de ikke længere som i de foregående århundreder tvinges ind i familiestrukturer, hvor de må bytte økonomisk tryghed for sex. Endelig har kapitalismen siden sin tidligste udvikling i Nordeuropa været baseret på undertrykkelse og kontrol af seksualiteten. Grundlæggende var det ikke denne undertrykkelse og kontrol der blev givet fri i slutningen af 1960'erne, men derimod pornografien.

Endelig spiller det sandsynligvis ind, at i den udstrækning sex er forbundet med mænds magtudøvelse, er den købte seksualitet hyppigt blevet mere attraktiv.

Undersøgelser viser, at det er mænd fra de højeste til de laveste samfundslag, der er kunder hos prostituerede.

Selve den ydelse der købes kan variere meget voldsomt. En norsk undersøgelse blandt gadeprostitueredes kunder peger på et 2-3 minutters knald som det almindeligste. Men ydelsen varierer: lange perioders samvær og servicering er den anden yderlighed. Ligeledes er der naturligvis et marked for næsten alle seksuelle variationer.

Forudsætningerne for prostitution er de ulige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkederne, den kulturelt betingede seksuelle undertrykkelse og mange mænds tilfredsstillelse ved at udøve magt over kvinder.

Prostituerede organiserer sig nu i mange lande. Som oftest stiller de krav om legalisering af prostitution og en behandling af deres arbejde i overensstemmelse med reguleringen i andre brancher.

S.Th.