Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 14.849
: :
Samlebånd

Samlebånd er et vigtigt hjælpemiddel indenfor forskellige typer af masseproduktion. Samlebåndsfabrikation indebærer i princippet, at arbejderne står fast stationeret ved en bestemt arbejdsplads, mens båndet transporterer produktet fra den ene plads til den efterfølgende. På hver plads monterer arbejderne en eller flere komponenter på produktet. Enten på selve båndet eller efter at have trukket det til side. I store fabrikker kan der være flere samlebånd, hvor forskellige delkomponenter fremstilles, før de havner på et hovedsamlebånd i forbindelse med slutmontagen.

Ved et samlebånd må hele fremstillingen være indgående studeret og fuldstændig planlagt på forhånd. MTM og andre former for tidsstudier er i denne forbindelse vigtige hjælpemidler. Hensigten med samlebåndsproduktion er at opnå maksimal gevinst gennem specialisering og at undgå omstillinger. Arbejderne langs båndet får ingen mulighed for selv at bidrage ved planlægningen. Ved samlebånd er arbejderne som automater. Produkterne der strømmer forbi, binder dem til arbejdspladsen. Skal de have en pause, må de have en afløser, hvis båndet ikke kan standses. De samme operationer gentages gang efter gang, dag ud og dag ind, år efter år. Den samme operation kan gentages flere gange i minuttet.

Arbejdsforholdene ved samlebåndet fik en sønderrivende kritik af Charles Chaplin i «Modern Times» allerede i 1936. I 1960'erne dukkede kritikken op med fornyet kraft. Store grupper arbejdstagere demonstrerede deres utilfredshed med arbejdsforholdene ved båndet. Virksomhedslederne havde allerede længe været nødt til at søge kvindelig arbejdskraft. Senere måtte de ansætte gæstearbejdere for at bemande disse jobs.

Fra begyndelsen af 1970'erne har flere producenter - blandt andet svenske bilfabrikanter - prøvet at nedbryde samlebåndene til mindre enheder og udvide jobbene således at de bliver mere alsidige. Hensigten er først og fremmest at skabe et bedre forhold til arbejdsmarkedet.

Samlebåndsproduktion i begrebets egentlige betydning har en lidt mindre udstrækning i Danmark end i de fleste andre industrilande. Det skyldes, at den danske produktion ifht. udlandet gennemsnitlig består af mindre serier, hvor gevinsterne ved samlebåndsproduktion er begrænsede. Undtagelsen er nærings- og nydelsesmiddelindustrien - f.eks. slagterier - og specialiseret masseproduktion som på f.eks. Grundfoss og Danfoss.

Internationalt har samlebåndsproduktionen ændret karakter med indførelsen af robotter. Samlebåndsproduktionen som den var udviklet frem til 1960'erne og 70'erne var ofte karakteriseret ved en kraftig nedbrydning af arbejdsoperationerne, og disse enkle operationer var modne til mekanisering - hvis blot de egnede maskiner var tilgængelige. Siden 70'erne er robotter i stigende antal blevet indført i produktionen til mekanisering af netop disse enkle arbejdsoperationer. I første omgang i Japan, men gennem 80'erne også i resten af verden.

J. Gu.