Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Landbrug
     .  Fødevarer
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 24.890
: :
Sult

Et menneske sulter når energiindtaget over længere tid er lavere end energibehovet. Hvad sker der, når et menneske sultes til døde? Organismen behøver energi til en række livsvigtige indre processer; til at opretholde en stabil kropstemperatur og til fysisk bevægelse. Når energiindtaget fra maden ikke er tilstrækkelig til at dække alle disse processer, trækkes energien ud af kroppens eget væv. Først forbrændes fedtdepoter, derefter muskelvæv og andet kropsvæv. Det hormonelle system kommer ud af balance og forandringer i hjertemuskulaturen gør, at blodtrykket og pulsen synker drastisk. Hævelser optræder forskellige steder på kroppen, og huden kan få et pergamentagtigt udseende.

Kroppens eget forsvar - det immunologiske system - nedbrydes, og af den grund dør de fleste hungerramte af en infektion, længe før de egentlig sulter ihjel. Mæslinger er en sådan normalt ufarlig sygdom som forårsager død hos millioner af underernærede børn. Har et menneske mistet over 40% af sin normale kropsvægt, er døden uundgåelig.

Et voksent menneske kan restitueres fuldstændig fra en nær sultedød. Børn kan derimod pådrage sig uoprettelige skader - både fysisk og mentalt. 80% af hjernens vækst foregår mellem befrugtning og toårsalderen. Hjernens udvikling bliver hæmmet dersom den gravide kvinde er alvorlig underernæret, eller barnet sulter. Væksthæmning på dette stadium, kan der ikke senere rettes op på. Resultatet kan blive, at individet mærkes for livet, både psykisk og fysisk. Den mentale og sociale udvikling er også nøje knyttet til miljøet. Man kan derfor vanskelig isolere den effekt, som sult alene har på den mentale udvikling.

Arveanlæggene bestemmer et individs fysiske størrelse, mens energiindtaget stort set bestemmer i hvilken udstrækning dette genetiske potentiale kan opfyldes. De senere års forskning viser, at majoriteten af befolkningen i u-lande antagelig langt fra får opfyldt deres vækstpotentiale. 300 millioner børn har en stærkt reduceret vækst. Det der sker er, at kroppen ved kronisk underernæring økonomiserer med energien. De indre processer prioriteres, og dette sker på bekostning af den fysiske vækst. En underernæret 12 års barn kan derfor blive forvekslet med en velernæret 8 års barn.

I Japan og Kina har bl.a. forbedret ernæring ført til, at hver ny generation i gennemsnit er betydelig højere af vækst end den foregående. Myten om at enkelte populationer er genetisk bestemt til at blive lave er dermed aflivet.

Omkring en milliard mennesker oplever sult som en del af deres hverdag. 25 millioner mennesker dør hvert eneste år af underernæring. Forsøg på at forklare årsagerne til sult har givet grobund for mange myter. Skylden lægges på dårligt klima, befolkningsbomben, uvidenhed eller lav produktionskapacitet af mad.

Det meste af verdens fødevareproduktion foregår i dag efter kapitalistiske økonomiske principper. Mad er en vare, som man kan efterspørge med tilstrækkelig mange dollar, yen eller kroner. Millioner af tomme maver repræsenterer ingen effektiv efterspørgsel.

Man kan derfor tale om politiske snarere end teknologiske årsager til, at så mange stadig er frarøvet en grundlæggende menneskeret: Det daglige brød.

V.T.


Litteratur

S. George: Slik dør de andre, Oslo 1979.