Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 14.756
: :
Students for a Democratic Society (SDS)

Nordamerikansk studenterorganisation. Studenter for et demokratisk Samfund (Students for a Democratic Society, SDS) var den mest synlige og vigtigste politiske studenterorganisation i 1960'ernes USA. Den blev startet i 1960 af folk fra en allerede eksisterende lille socialistisk gruppe og var frem til sin opløsning i 1970 i et klima af opsplitning og vold det vigtigste udtryk for årtiets politiske udvikling fra protester og krav om reformer til modstand og oprør.

SDS

Tegning, Berkeley, California, april 1968. Direktøren fra Dow Chemichals bærer en mærkat med «Burn babies, burn», og på hans plakat står der: Respekter retten til at dræbe. CIA agentens skilt siger: SDS er unfair overfor imperialismen. Manden i midten er fra universitetsadministrationen.

SDS voksede fra at være en lille organisation bestående af en håndfuld af folk, der sov blandt deres spritduplikatorer og levede af peanutbutter og retorik, til i 1968 at være en landsdækkende organisation med et budget på 1 mio. Kr, 350 lokalafdelinger og omkring 100.000 medlemmer. Men selv på sit højdepunkt var det en uformel organisatorisk kraft, der både nærede og lagde stemme til den nye politiske vækkelse, der blev kendt under betegnelsen «det nye venstre», og til den sociale utilfredshed der blev kendt som modkulturen.

Organisationen var grundlæggende rammen om udviklingen af den nye venstrefløj i USA. Den samlede både studenter og den yngre intelligentsia på og omkring de højere uddannelsesinstitutioner, der arbejdede med udviklingen af udfordrende nye ideer. Dens vigtigste politiske var Port Huron Erklæringen, der blev vedtaget på et møde i Port Huron, Michigan 11-15. juni 1962. Det kritiserede for første umyndiggørelsen af de nordamerikanske college studenter og introducerede konceptet for deltagerdemokrati: «At den enkelte deltager i de sociale beslutninger, der afgør kvaliteten og retningen af hendes liv» og at «..beslutningsprocesser der har grundlæggende sociale konsekvenser skal gennemføres af offentlige grupper». SDS udviklede også andre koncepter, som bl.a. «den nye arbejderklasse» - bestående af akademikere, intellektuelle og «informationssamfundet»; Universiteternes ansvar og akademikernes rolle i opbakning bag den liberale stat; Samt studentermagt.

SDS var samtidig en kraftkilde for mange af de øvrige aktiviteter, der kom til at præge 60'erne. Det var den der leverede kernen af hvide, der deltog i borgerrettighedsbevægelsen; Det var derfra organiseringen af de fattige udsprang og nødvendigheden af at gøre fattigdom til et nationalt emne; Derfra kom kvinderne, der var drivende i opbygningen af den nye kvindebevægelse; Derfra kom stødtropperne, organisationserfaringen, protestteknikkerne samt mange af lederne i anti-krigs og militærnægterbevægelserne; Og derfra udsprang de aktivister der spillede en ledende rolle i de omfattende og tumultagtige demonstrationer og strejker, der var rettet mod universiteternes ledelser. Der var tale om omkring 2.000 af den slags fra kyst til kyst i perioden 1965-70.

SDS brød sammen under heftige fraktionskampe, der første gang brød ud under organisationens nationalkonvent i juli 1969 mellem Weatherman fraktionen og medlemmer af det neo-maoistiske Progressive Labor Party. I kølvandet på konflikten tabte det hastigt opbakning og indflydelse, og blev reduceret til en lille kerne der koncentrerede sig om vold og revolution. Da en af dets bomber sprang i luften ved et uheld i Greenwich Village 6. marts 1970 opgav den alle legale aktiviteter.

Alligevel fik SDS en omfattende indflydelse i 60'ernes USA. Det var medvirkende til, at daværende præsident Johnson måtte opgive at genopstille til præsidentvalget i 1968, at den nordamerikanske befolkning vendte sig imod Vietnamkrigen, og dermed banede vej for dens afslutning, de gennemgribende reformer der blev gennemført på stort set alle universiteter samt den politiske bevidstgørelse - «radikaliseringen» - der kom til en berøre en betydelig minoritet af deres samtidige studenter. Organisationens arv til eftertiden var genopblomstringen og udbredelsen af venstrefløjen i USA samt udviklingen af hjemmedyrkede nordamerikanske politiske perspektiver for forandring. Mange af organisationens medlemmer spiller fortsat en vigtig rolle i de politiske, akademiske, journalistiske og intellektuelle miljøer.

K.S.

Litteratur

Mari Jo Buhle et al: Encyclopedia of the American Left. University of Illinois Press, Urbana, 1992.
Sale, Kirkpatrick: SDS. Random House, New York, 1973.