Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Jæger, Hans Henrik

Hans Henrik Jæger
Hans Henrik Jæger

Jæger (1854-1910) norsk forfatter, anarkist og boheme, kom til at øve stor indflydelse på den borgerlige intelligentsia i 1880'erne. Han dannede midtpunkt i en gruppe af studenter og kunstnere, den såkaldte bohemen - en slags ungdomsoprør i samfundets øverste lag som vendte karrieren og korset-stilen ryggen.

Herostratisk berømt blev Jæger for to indlæg i Kristiania Arbejdersamfund, hvor han karakteriserede ægteskabet og den sociale uretfærdighed som samfundets to onder. Uden fri kærlighed og socialisme vil det heller ikke være muligt at afskaffe usædeligheden, og spørgsmålet må derfor være, i hvilken form man ønsker at bevare den, hævdede han.

Ægteskabet - som ikke er bygget på kærlighed, men på et økonomisk grundlag - hindrer menneskene i at leve et rigt liv. Disse holdninger kom til udtryk i den selvbiografiske roman «Fra Kristiania-bohemen» (1886). Den angreb «de tre gigantiske granitkolosser som bærer den gamle kultur og det gamle samfund og holder al aandsfattigdom oppe: kristendommen, moralen og det gamle retsbegreb».
 
Inspireret af naturalismen - dvs. deterministisk digtning - ville Jæger beskrive de sociale forholds indflydelse på enkeltindividet ud fra det selvoplevede. Bogen blev straks beslaglagt og Jæger blev idømt en større pengebod og en længere fængselsstraf. I og med at beslaglæggelsen skete under Sverdrups radikal-liberale regering, førte dette til diskussion, specielt indenfor radikale kredse, om kunstens plads i samfundet og om pressefrihedens grænser.

I begyndelsen af 1890'erne tabte den yderliggående borgerlige radikalisme terræn og nyromantikken vandt frem. Jægers sidste litterære værk var trilogien «Syk kjærlighet», «Bekjendelser» og «Fengsel og fortvilelse» (1893-1902), som blev beslaglagt i hele Norden. Ud over at forklare sin egen kærlighed, håner han sine tidligere kampfæller for at have opgivet enhver samfundsmæssig virksomhed. I trilogiens slutkapitel står der: «Fred og forsoning paa alle kanter, hej, hyp! inn i borgerskabet».

Selv om Jæger ikke skabte kunstneriske monumenter, så var det helt sikkert, at det han skrev, var menneskelige dokumenter, og kunstnerisk blev han foregangsmand for mange (f.eks. for Munch og Bjørneboe). Som person var han hensynsløs ærlig, beherskede ironien, var dialektisk skolet og sandhedssøgende, men dog en idealist, som ofrede hele sin borgerlige eksistens for sine meninger. Efter at han var blevet frataget sit arbejde som stortingsstenograf og blevet nægtet studieret i Norge, drog han desillusioneret til Paris, hvor han fortsatte sine filosofistudier.

Efter «Kants fornuftskritik» (1878), hvor han påpegede, at Kants filosofi fører til praktisk idealisme:
selvmord eller metafysik, nærmer Jæger sig anarkismen ved århundredeskiftet. I 1906 udkom hans bog med den ironiske titel «Anarkiets bibel». Påvirket af marxismen analyserer han Østens spring ind i kapitalismen, kapitalismens krise og den sammenhæng dette har med agrarkrisen. Selv om bogen er logisk bygget op og interessant, svækkes den af at være teoretisk svag. I 1907 startede Jæger «Korsaren»: «et kamporgan mod den socialdemokratiske alliancepolitik og statsparlamentarisme». Bladet havde tilknytning til en anarkistisk organisation.

Andre værker: «Olga» (1883),  «En intelektuell forførelse» (1884), «Kristiania-Billeder» (1888), «Novelletter» (1889) og «Socialismens ABC» (191 l). Han havde også planer om et værk om Rosseau-Prodon-Marx, en «Metafysik» og «Bibelens anarki», men døde af kræft, før disse var færdige.

E.Bro.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 47.863