Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Kvindeerhverv

Hvilke erhverv kvinder «traditionelt» går ind i, varierer fra land til land og har ændret sig over tid. I Sovjetunionen fandtes der særdeles mange kvindelige ingeniører og læger, men disse erhverv havde lavere prestige end i vor del af verden; i England er kvinder i færd med at overtage bankfunktionærerhvervet, i Finland arbejder de i langt flere industrierhverv end i det øvrige Skandinavien osv.

Ved starten af det 20. århundrede var lønnet husarbejde det store kvindeerhverv i Danmark, mens få var ansat i butikker. I dag er det lige omvendt. Kvinder blev uddannet til svejsere, kranførere, lærere og læger i takt med at samfundet gennem århundredet fik brug for mere arbejdskraft.

Produktion - reproduktion

De betingelser arbejdsmarkedet byder kvinder og virksomhedernes ansættelses- og personalepolitik bestemmes med andre ord både af ændringer i erhvervsstrukturen, af adgangen til arbejdskraft og de forskellige branchers relative lønninger og historiske traditioner. Kvinders uddannelses- og erhvervsvalg bliver endvidere reguleret af markedets og uddannelsessystemets faktiske muligheder, af husholdningens behov for arbejdsindsats eller økonomisk tilskud og af rodfæstede værdier, som ofte er særegne for de forskellige klasser.

  Kvinder (%) Mænd (%)

1. Selvstændige i alt

1,9 6,6

   - heraf arbejdsgivere

0,6 2,5
2. Medhjælpende ægtefæller i alt 0,8 0,0

3. Beskæftigede lønmodtagere i alt

42,6 49,1

   - heraf overordnede funktionærer

2,4 6,7

   - heraf ledende funktionærer

7,5 6,4

   - heraf funktionærer i øvrigt

15,6 7,5

   - heraf faglærte arbejdere

1,0 10,2

   - heraf ikke-faglærte arbejdere

9,5 11,0

   - heraf uden nærmere angivelse

6,6 7,3

4. Beskæftigede i alt (1-3)

45,3 55,7

5. Arbejdsløse i alt

4,4 4,1

6. I arbejdsstyrken i alt (4+5)

49,7 59,8

7. Udenfor arbejdsstyrken

50,3 40,2

   - heraf uddannelsessøgende og børn

20,1 20,8

   - heraf efterlønsmodtagere

2,1 2,4

   - heraf pensionister

20,5 12,8

   - heraf øvrige

7,6 4,2
8. Hele befolkningen (6+7) 100,0 100,0
Befolkningens fordeling efter køn og arbejdsstilling pr. 1. januar 1995.
(Statistiske Efterretninger: Arbejdsmarked 1995:13 og 1997:18, Danmarks Statistik)

Godt 45% af alle danske kvinder har erhvervsarbejde mod 55 % af mændene.

Kvinder i lønarbejde

Arbejdsmarkedet består af flere delmarkeder eller segmenter, og meget tyder på, at kvinder møder et noget andet marked end mænd gør. Det er anderledes fordi:

1. kvinder stadig har andre erhverv end mænd, og de har færre erhverv at vælge imellem. De sidste årtier er noget flere kvinder gået ind i traditionelle mandeerhverv, men kvindelige mekanikere, murere, svejsere osv. har mere symboliseret en ændringsmulighed end fundamentalt rokket ved den kønsbestemte arbejdsdeling, som henviser kvinder og mænd til forskellige arbejdsopgaver.

  Kvinder (%) Mænd (%)

Primært kvindeerhverv

Sociale institutioner mv. 19,4 2,7
Sundhedsvæsnet 9,8 2,0
Tekstil-, beklædnings- og, læderindustri 1,1 0,6
Undervisning 9,2 5,3
Detailhandel og reparationsvirks. undt. biler 8,3 5,5
Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 3,5 2,1
Finansierings- og forsikringsvirksomhed 3,4 2,6
Forretningsservice mv. 6,8 6,6
Offentlig administration mv. 7,3 6,3
Renovation, foreninger og forlystelser mv. 5,2 4,6

Primært mandeerhverv

Fiskeri mv. 0,0 0,4
Råstofudvinding 0,0 0,2
Bygge- og anlægsvirksomhed 1,3 9,6
Handel m. biler, autoreparation, servicestationer 1,1 3,5
Transportvirksomhed 2,2 6,8
Landbrug, gartneri og skovbrug 2,2 6,0
Jern- og metalindustri 3,8 10,4
Sten-, ler- og glasindustri mv. 0,3 1,1
Engros- og agenturhandel undt. m biler 3,9 7,5
Nærings- og nydelsesmiddelindustri 3,1 3,7
Træ-, papir- og grafisk industri 1,9 3,5
Mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv. 1,6 2,1
Møbelindustri og anden industri 0,9 1,6
Energi- og vandforsyning 0,3 1,0
Post og telekommunikation 1,6 2,1
Udlejnings- og ejendomsvirksomhed 1,1 1,7
Uoplyst erhverv 0,7 0,5
I alt 100,0 100,0
Antal personer i alt 1.205.200 1.443.608
Beskæftigede kvinder og mænds fordeling på erhverv 1. januar 1996
(Statistiske Efterretninger, Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 1995:13 og 1997:18)

Hvad arbejder kvinder så med? De vigtigste erhvervsområder er det sociale område, sundhedsvæsenet og undervisningssektoren, som tilsammen beskæftiger godt 38 % af kvinderne. Det giver kvinderne en langt større repræsentation indenfor de reproduktive erhverv end de produktive. Mange af de funktioner (socialisering, omsorg og andre husholdningsaktiviteter) som kvinden tidligere alene varetog i familien er blevet samfundsmæssiggjorte og gjort til lønarbejde. Men de varetages fortsat overvejende af kvinder.

2. kvindeerhvervene kræver gennemgående kortere uddannelse og giver sjældent adgang til avancement. Selvom kvinder har nået en forholdsvis høj grad af ligestilling indenfor uddannelsessystemet, og altså i vid udstrækning i dag får en lige så lang og omfattende uddannelse som mænd, sker ændringerne i erhvervsstrukturen betydeligt langsommere. Det skyldes ikke blot, at mange kvinder på arbejdsmarkedet fortsat har en kortere uddannelse - fordi de er uddannet før uddannelseseksplosionen i 60'erne - men også at kvinder ofte uddannelsesmæssigt er overkvalificerede til de stillinger de ansættes i, eller omvendt at mændene har en større tendens til at overdrive deres egne kvalifikationer på kvindernes bekostning. En konsekvens af dette forhold er, at antallet af kvinder i ledende stillinger fortsat er langt lavere end mændene. En anden konsekvens er, at arbejdet ofte stiller færre krav, og dermed giver færre muligheder for selvrealisering og videreudvikling af evner.

3. arbejde af lige værdi lønnes og vurderes lavere, når det udføres af kvinder, og kvindeerhverv er ofte lavtlønserhverv. Ligelønsaftalen mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer fra 1973 førte til nogen tilnærmelse mellem kvinders og mænds gennemsnitsløn frem til slutningen af 1970'erne, men denne udvikling er siden stagneret, og for en række erhverv er løngabet mellem mænd og kvinder direkte vokset. Det skyldes både, at det offentlige arbejdsmarked under krisen har været stærkt løntilbageholdende, og her er de fleste kvinder ansat, men også at decentraliseringen af overenskomstforhandlingerne fra starten af 80'erne har været til ugunst for de svageste grupper - herunder kvinderne. (Se Ligeløn).

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 30.352