Kønsspecifik arbejdsdeling
Kønsspecifik arbejdsdeling indebærer, at arbejdsopgaver tildeles personer, udfra det køn de tilhører. Mænd udfører mandearbejde, kvinder kvindearbejde. Historisk set er arbejdsdelingen mellem kønnene den største form for social arbejdsdeling.
Samfund, produktion og magt
Kønsspecifik arbejdsdeling gennemsyrer alle kendte samfund og deres vigtigste samfundsinstitutioner. Bestemmelsen af hvad der er kvinde- og mandearbejde varierer imidlertid ganske meget. Også i det enkelte samfund sker der vigtige ændringer i den kønsmæssige arbejdsdeling, efterhånden som produktivkræfterne udvikles.
Antropologisk forskning har kastet lys over kvindernes stilling i højst forskelligartede samfund. Enkelte mener, at der har været og eksisterer samfund, hvor kvinder har opnået en ganske stærk stilling, hvor de har stor magt og høj prestige. Ingen har imidlertid opdaget samfund, hvor kvinder har større magt og autoritet end mænd. Overalt finder man, at rollerne som mødre og hustruer har færre rettigheder og mindre magt end mænds dominerende roller. Overalt er kvinder i mindretal i samfundet vigtigste og mest indflydelsesrige institutioner. Alle nuværende samfund må siges at være mandsdominerede, men i varierende grad og på forskellig måde.
Aleksandra Kollontaj giver mange eksempler på, hvordan indholdet i mande- og kvindearbejdet har ændret sig op gennem historien. Gennem størstedelen af kulturhistorien har mennesket ernæret sig ved jagt og samling af vilde planter. I jæger- og samlersamfundene var arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder ringe. Alle deltog i at skaffe det man behøvede. Tilberedningen af produkterne var enkel.
Med tiden begyndte man at udnytte nye økonomiske ressourcer. Nogle samfund supplerede økonomien med landbrug. Meget tyder på, at kvinderne mange steder blev hovedproducenter, idet de opfandt landbruget og havde en fremtrædende stilling. Kvindearbejdet var af afgørende betydning for hele stammen. Det krævede både indsigt og fordrede aktivitet og nytænkning. Rollen som mor var også vigtigere i landbrugssamfund en i de tidligere jæger- og samlersamfund. Arbejdskraften var en stor ressource for landbruget.
Andre jæger- og samlersamfund supplerede økonomien med kvægdrift. Her fik kvinderne ansvaret for at passe de fangede dyr. De blev på denne måde et vedhæng til dyrene. Mandearbejdet var helt anderledes aktivt, udadrettet og udfordrende. Kvindernes stilling blev i disse samfund underordnet mændenes på en helt anden måde end i landbruget.
Kvinder kan imidlertid være undertrykte, selv om de står for størstedelen af det produktive arbejde. I afrikanske hakke- og landbrugssamfund producerede en kvinde almindeligvis mere end det, der skulle bruges for at ernære hende selv og hendes børn. I enkelte tilfælde gav det grundlag for stærke kvindeorganisationer og en relativ stærk indflydelse for kvinderne, andre gange ikke. Deltagelse i produktionen er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at give kvinden en stærk stilling. Ofte findes der religiøse myter og ritualer mellem økonomien, hvor kvinderne udfører størstedelen af arbejdet, og politikken, hvor mændene har så godt som al autoritet og indflydelse.
Der kan derfor være store forskelle mellem forskellige samfund på, hvordan kvinde- og mandearbejdet er udformet. På samme måde er den magt, status og indflydelse, som den kønsmæssige arbejdsdeling giver, anledning til forskelle mellem kvinder og mænd. I forskellige dele af verden er det meget forskelligt, hvilke arbejdsopgaver mænd og kvinder har.
Alligevel er der visse fællestræk ved kvindearbejdet i ellers meget forskellige samfund. Kvinderne føder og ammer og har desuden ansvaret for børnene udover den tid, hvor de er biologisk knyttet til moderen. Kvinder laver mad og har ansvaret for husholdningen. De har med andre ord ansvaret for reproduktionen. Det er med hensyn til arbejdsdelingen i produktionen, at variationerne for kvinderne er store. Det gælder både deres arbejdsopgaver og den magt og anseelse, der er knyttet til deres arbejde.
Kønsbestemt arbejdsdeling i Danmark
I Danmark kan man skelne mellem arbejdsdeling på flere niveauer. Arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder kommer først og fremmest til udtryk gennem arbejdsdelingen mellem produktion og reproduktion, mellem lønnet og ulønnet arbejde. På samme måde eksisterer der en kønsbestemt arbejdsdeling indenfor de forskellige samfundsinstitutioner - som arbejdsmarkedet, uddannelsesvæsenet, det politiske liv og familien.
Den kønsbestemte arbejdsdeling træder tydeligst frem i skellet mellem mandearbejdet, som lønnet arbejde i produktionen, og kvindearbejdet, som ulønnet arbejde i hjemmene. Undersøgelser i midten af 1990'erne viste, at kvinder fortsat præsterer næsten dobbelt så meget arbejde i hjemmet som mænd - altså ulønnet arbejde. Kvinders ugentlige arbejdstid var i 1997 i gennemsnit 81 % af mændenes, fordi kvinder i langt højere grad end mænd arbejder deltids. Endelig er ligeløn fortsat en utopi. Kvinders lønninger - i fuldtidsstillinger - lå i 1996 i gennemsnit 14-27 % under mændenes, for det samme arbejde.
Arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder har ikke ændret sig væsentligt ved at gifte kvinders arbejdsindsats i produktionen er vokset. Mændene har kun i begrænset omfang øget deres arbejdsindsats i reproduktionen.
På arbejdsmarkedet findes kvinder og mænd på hver deres markeder. Kvinder og mænd arbejder i stor udstrækning i forskellige erhverv, brancher og fag. Kvinder er i langt højere grad end mænd ufaglærte, lavtlønnede og i underordnede stillinger. Det samme mønster genfindes i andre samfundsinstitutioner. Kvindernes alment svagere stilling i samfundets institutioner kan bedst forstås som en følge af den grundlæggende arbejdsdeling mellem kønnene i samfundet: mænd i produktion og kvinder i reproduktion. Ophævelsen af den sociale arbejdsdeling mellem kønnene er en forudsætning for kvindefrigørelse. I en socialistisk økonomi må både produktion og reproduktion bevidst planlægges efter principper, som modvirker en kønsbestemt social arbejdsdeling.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 41.640