Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Sohn, Ole

Ole Sohn

Ole Christian Liep Sohn (1954-). Dansk venstrefløjspolitiker, forfatter og konsulent. Født den 12. september 1954 i Torsted, som søn af repræsentant Henning Sohn og lærer Grete Sohn. Gik i Egebjerg Skole 1960-70 og på Gedved Seminariums hf-kursus 1972-73.

Arbejdsdreng og skibskok 1970-72. Jord- og betonarbejder 1973-76. Talsmand for hf-kursisterne, Gedved Seminarium 1972-73. Medlem af bestyrelsen for SiD-Horsens fra 1974, formand 1977-87. Forretningsudvalgsmedlem i Fællesorganisationen i Horsens 1979-85 og 1986-87. Medlem af Horsens Byråd 1982-84. Landstalsmand for de menige ved forsyningstropperne, Fredericia kaserne 1976. Medlem af SiD's hovedbestyrelse 1981-87. Centralkomitémedlem i DKP 1981-91, formand for DKP 1987-91. Medlem af forretningsudvalget for Folkebevægelsen mod EF-Unionen 1989-92. Medlem af Dansk Forfatterforenings Faggruppestyrelse 1994-95 og fra 1996. Medlem af Dansk Forfatterforenings Repræsentantskab fra 1996. Modtog Lyngsie-prisen i 1991, der uddeles af Arbejdsmændenes Kulturfond i Horsens.

Kandidat for Danmarks Kommunistiske Parti i Århus Øst- og Nordkreds 1987-89. Kandidat for Enhedslisten i Glostrup- og Rødovrekredsene 1989-91. Socialistisk Folkepartis kandidat i Slagelse- og Korsørkredsene fra 1992. Midlertidigt medlem af Folketinget (MF) for Socialistisk Folkeparti i Vestsjællands Amtskreds 6.-22. okt. 1994 og 28. nov.-15. dec. 1997. Folketingsmedlem for Vestsjællands Amtskreds fra 11. marts 1998. Arbejdsmarkeds- og kulturpolitisk ordfører for SF.

Sohns formandsskab i DKP i 1987-91 faldt tidsmæssigt sammen med udviklingen af de store spændinger i partiet, der endte med at sprænge det. Disse kraftige spændinger var allerede til stede i 1987 da han blev valgt som formand. For første gang i partiets historie valgte det nemlig to formænd: Jan Andersen, afdelingsformand i Metal afdeling 13 i København og repræsentant for den traditionelle DKP linie og misnøjen med Gorbachovs udvikling af Glasnost i Sovjetunionen. Som det yngre friske islæt og repræsentant for Gorbachov tilhængerne i DKP valgtes Sohn. Makkerskabet skulle udtrykke viljen til samarbejde mellem de to fløje, men da Jan Andersen kort tid efter døde, stod Sohn tilbage med ansvaret for at lede partiet under de tumultagtige omvæltninger i slutningen af 80'erne. Imidlertid var han for ung til at hamle op med de gamle benhårde ansatte i partiapparatet. De kørte ham op i en krog og endte i foråret 90 med at afsætte ham. Det førte til sprængningskongressen i DKP, hvor Sohn-fløjen vandt partikampen, og stalinisterne der havde afsat ham kom i mindretal. Der gik dog kun et år, før formanden var ude af DKP og havde meldt sig ind i SF.

Forfatter til bøgerne: Fra Folketinget til celle 290 (1992) om den kommunistiske folketingsmand og DKP formand Arne Munch Petersens endeligt i Stalins fængsler, Et liv i kamp og kærlighed (1993). Der var bud efter dem (1994), Her kommer fra dybet den mørke armé (1995) og Den højeste straf (1996).

A.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 45.135