Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Skærmarbejde

Skærmarbejde er arbejde ved EDB baserede systemer, hvor arbejdet ved computerskærm, tastatur og/eller mus eller andre betjeningssystemer udgør en væsentlig del af det daglige arbejde. Hvor dette arbejde kommer til at udfylde en betydelig del af arbejdsdagen, skaber det en række nye arbejdsmiljøproblemer, der må løses.

Mekaniseringen og automatiseringen af arbejdet slog igennem i industrien allerede fra slutningen af det 19. århundrede, men helt frem til 1960'erne var det kun i begrænset omfang lykkedes kapitalen at mekanisere kontorarbejdet. Dog anvendtes regne- og skrivemaskiner. Samtidig tayloriseredes dele af arbejdsfunktionerne ved oprettelsen af skrivestuer.

Denne situation ændredes med EDB teknologiens fremmarch. Den blev ikke blot anvendt til industriel automatisering, men fra omkring 1980 også på kontorene. Siden har der fundet omfattende rationaliseringer sted. En faggruppe som sekretærerne er blevet udsat for et voldsomt pres og den skrivende sekretær er helt forsvundet fra mange arbejdspladser. Ligeledes har der gennem 1980'erne og 90'erne været omfattende rationaliseringer i bankverdenen.

Samtidig udvikles og indføres EDB teknologien (som skærmbaseret arbejde) overfor nye faggrupper som: kontorarbejdere iøvrigt, handelsansatte, tekniske assistenter, journalister, grafikere og teknikere indenfor medieområdet. Den ny teknologi skaber en lang række nye arbejdsmiljøproblemer for disse grupper.

Skærmarbejdet har siden midten af 80'erne fået en omfattende udbredelse. Af Arbejdsmiljøinstituttets (AMI) lønmodtagerundersøgelse fra 1995 fremgår det, at omkring 150.000 arbejdere arbejder ved PC-skærm i mindst halvdelen af arbejdstiden. AMI anslår, at antallet siden er steget betydeligt. AMI's opgørelse dække alle typer af skærmarbejde - f.eks. også overvågningsarbejde.

Skader i bevægeapparatet

Siden midten af 1990'erne har der været betydelig fokus på skader fra arbejdet med mus. Indførelsen af grafisk baserede systemer - hvor en del af arbejdet udføres med mus - har nærmest medført en eksplosion i antallet af skærmarbejdende med gener i skuldre, nakke, albue og håndled. Skaderne har ført til førtidspensionering og revalidering. Der har været debat om skaderne, da både læger og arbejdsskadesystemet sætter et stort spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem skærmarbejde og skaderne. En del af arbejdet ved skærmen kan karakteriseres som ensidigt gentaget arbejde (EGA). Godt nok er arbejde ofte interessant men arbejdsstillingen og bevægelsesmønsteret er karakteriseret ved ensidige bevægelser. Undersøgelser har vist, at f.eks. CAD-arbejde er ligeså nedslidende som slagteriarbejde.

De seneste undersøgelser fra Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) viser, at også skærmarbejde som ikke er ensidigt slider bevægeapparatet ned. Dette skyldes antageligt en kombination mellem fastlåst arbejdsstilling, brug af mus/tastatur og stresset arbejde. Herved slapper musklerne aldrig af. Musklerne består af en række fibre. Nogle af fibrene belastes mere and andre, idet de aktiveres tidligere. Selvom disse muskelfibre trættes, stopper de ikke deres funktion men «arbejder» videre. Dette antages at være årsag til smerterne. Undersøgelserne viser, at det langt fra er nok med korrekt indretning af arbejdspladsen. Hvis der skal ske reelle forbedringer, skal der ændres på arbejdets organisering og det psykiske arbejdsmiljø i form af mindre arbejdsmængde og bedre ledelse.

Uanset lægernes og arbejdsskadesystemets tilbageholdenhed med at anerkende skaderne er fakta, at folk bliver syge og med den hastige udbredelse af skærmarbejde samt det øgede antal arbejdstimer foran skærmen ligger her kimen til en arbejdsmiljøbombe, der på sigt kan betyde, at dele af den veluddannede arbejdskraft bliver mere eller mindre uarbejdsdygtige indenfor deres fag.

En række faglige organisationer har været meget aktive ifht. at få anerkendt museskader som en arbejdsbetinget skade. Dette har bl.a. medført øget forskning i sammenhænge og skabt en øget bevidsthed omkring skaderne blandt organisationernes medlemmer.

Det psykiske arbejdsmiljø

De psykiske arbejdsmiljøproblemer er meget forskellige for de forskellige grupper, der har skærmarbejde. For at undgå hhv. stress og understimulans i arbejdet er det vigtigt, at der findes en rimelig overensstemmelse mellem de kvalifikationer den enkelte har, og det arbejde der skal laves. Både for høje og for lave kvalifikationskrav vil være et problem. Andre typiske karakteristika ved skærmarbejde er: stort arbejdspres, snærende dead-lines, lange arbejdsdage, isolation (ved maskinen) og problemer med ansvar og kompetence. Undersøgelser fra bl.a. Norge og Sverige viser, at EDB-folk nu er begyndt at bryde sammen. Lange arbejdsdage under stort arbejdspres har vist sig at være en farlig cocktail.

Det er typisk for det psykiske arbejdsmiljø, at mange heldigvis når at reagere inden det er for sent. Dette sker hyppigt i form af jobskift. Mulighederne for at følge denne strategi er imidlertid afhængig af ens uddannelsesniveau, alder, køn og konjunkturerne indenfor branchen. Strategien er forståelig men ikke særlig hensigtsmæssig, da den ikke sikrer reelle forbedringer af arbejdsmiljøet. At det psykiske arbejdsmiljø er vanskeligt at tage fat på fremgår også af erfaringer med Arbejdspladsvurderinger (APV), hvor der ofte ikke laves vurderinger og handlingsplaner indenfor dette område, eller hvor arbejdet udsættes.

Stråling

I starten af 1990'erne var der stor fokus på graviditet og stråling fra computerskærme. Ingen undersøgelser har dog kunnet bevise eller modbevise, at stråler fra skærme kan give skader på fostret - i form af misdannelse, for tidlig fødsel, for lav fødselsvægt, abort eller dødfødthed. Konsekvensen af debatten var imidlertid, at TCO (Tjenestemændenes Centralorganisation) i Sverige fik mærket skærme, der afgav mindre stråling. Dette har medført, at strålingen i høj grad er blevet reduceret fra producenternes side.

Under alle omstændigheder - og især hvis man er gravid - kan det anbefales, at undersøge strålingen fra ens skærm. Der bør anvendes skærme med så lav et strålingsniveau som muligt. I dag er der flade LCD skærme tilgængelige på markedet, der afgiver langt lavere stråling end de gammeldags «TV-skærme».

I nogle overenskomster er der lavet aftale om, at gravide maksimalt må arbejde ved skærmen 4 timer dagligt. Kravet har været vanskeligt at opfylde i praksis, da mange ikke har rettet sig efter det. Dette kan bl.a. skyldes, at man ikke har ønsket at brokke sig, og samtidig er debatten og dermed fokus på dette arbejdsmiljøproblem i de senere år blevet overskygget af museskader og det psykiske arbejdsmiljø.

Overordnet ved vi imidlertid, at fostret hos gravide er meget følsomt overfor ydre påvirkninger i specielt de første måneder. Trods det at det endnu ikke er lykkedes at påvise nogen direkte sammenhæng mellem skærmstråling og skader på fostret bør arbejdet derfor indrettes således, at risikoen minimeres. Dvs. at der anvendes skærme der ikke afgiver stråling, eller at stråling og arbejdstid ved skærmen begrænses mest muligt.

Øjenskader

Der er mange, der arbejder ved skærm, der klager over «grus» og «tørhed» i øjnene. Dette skyldes, at man ikke blinker så ofte, når man arbejder ved skærm. Hornhinden tørrer derfor ud. Derudover tiltrækker skærmene støv, hvilket uden tvivl forværrer generne. Der er gennem en årrække blevet gennemført en række undersøgelser og været ført en debat om, hvorvidt skærmarbejde kan give øjengener. I værste fald i form af nærsynethed og stær. I Danmark er debatten om disse mulige problemer for tiden døet ud. Det hindrer imidlertid ikke, at det er en problematik man bør være opmærksom på den enkelte arbejdsplads.

Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere er kemiske stoffer, der anvendes i tøj, elektronisk udstyr (f.eks. computere og TV-apparater) og i nogle typer af maling. Stoffet anvendes for at mindske risikoen for brandfare. Nye svenske undersøgelser har imidlertid vist følgende:

• at indholdet af bromerede flammehæmmere er stigende i blod og i modermælk
• at stoffer afgasser ved opvarmning
• at dyreundersøgelser med mus viser, at hjernens udvikling påvirkes og at der sker en ændring i socialisering, hukommelse og udvikling af hyperaktivitet.
• at bromerede flammehæmmere ophobes igennem fødekæden
• at påvirkningerne minder meget om giftstoffet PCB.

Påvirkningerne fra fordampning af bromerede flammehæmmere ved arbejde med computere er kun i begrænset omfang undersøgt. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at frikende en eventuel påvirkning. Er man gravid eller påtænker at blive det, vil der derfor være fornuftigt at få undersøgt, om bromerede flammehæmmere er anvendt, og i så fald at få taget målinger og/eller reducere antallet af timer foran skærmen.

Andre arbejdsmiljøforhold

Der findes en række andre forhold i arbejdsmiljøet, der kan give gener. Det er nødvendigt at være opmærksom på bl.a. statistisk elektricitet, støj, dårlig eller forkert belysning - herunder refleksioner der kan give hovedpine - og varme.

Skærmdirektivet

Allerede i starten af 1980'erne fik en række faglige organisationer gennemført såkaldte skærmaftaler, der begrænsede arbejdet ved skærm til f.eks. 4 timer dagligt. Baggrunden var den hastige udbredelse af skærmarbejdspladser, der fandt sted allerede på dette tidspunkt og som berørte bl.a. typografer og teknikere, der hurtigt kom til at tilbringe størstedelen af arbejdsdagen foran skærmen. En anden del af baggrunden var en tidlig bevidsthed i flere faglige organisationer om nødvendigheden af at styre indførelsen af den nye teknologi. Imidlertid fik skærmaftalerne ikke den gennemslagskraft de var tiltænkt. På mange arbejdspladser kunne medlemmerne ikke umiddelbart se problemer ved at arbejde længere ved skærmen, blev presset af arbejdsgiveren eller var bange for at miste deres arbejde. På mange arbejdspladser blev aftalerne derfor brudt, og de faldt bort igen i slutningen af årtiet.

I 1992 blev skærmdirektivet implementeret i Danmark. Der er ingen tvivl om, at direktivet har været med til at øge fokus på skærmarbejde og arbejdsmiljøet. I den forbindelse har møbelfabrikanterne været særdeles aktive. Resultatet har været en enorm fokusering på stole og borde og langt mindre fokus på ændringer i arbejdets organisering, kommunikation mellem programflade og bruger osv. På trods af denne fokusering på møblerne er skærmarbejdspladserne på de fleste arbejdspladser meget dårligt indrettet, Arbejdstilsynets håndhævelse af reglerne er svag og der er ikke lavet nogen retningslinier fra centralt hold.

Skærmbekendtgørelsen er opdelt i 2 dele: selve bekendtgørelsen og et bilag. Selve bekendtgørelsen indeholder en afgrænsning og definition på skærmarbejde. Den præciserer i § 4:

«Arbejdet ved skærmterminal skal tilrettelægges således, at det daglige arbejde ved skærmterminalen regelmæssigt afbrydes af andet arbejde, eller hvor dette ikke er muligt, afbrydes af pauser, så sundhedsskadelige pauser undgås».

Bekendtgørelsen stiller i § 6 krav til krav til øjenundersøgelser. Bilaget stiller krav til en række forhold:

1. Krav til udstyr: Skærmen; Indlæsnings-/styringsudstyr; Arbejdsbord eller -flade; Arbejdsstol
2. Krav til arbejdspladsen: Pladskrav; Belysning; Reflekser og blænding; Støj; Varme; Stråling incl. Lavfrekvente elektromagnetiske felter; Luftfugtighed
3. Samspil datamat/menneske: Tilpasning af programmellet til brugerne.

Det er vigtigt, at skærmbekendtgørelsen bruges offensivt til at stille krav til arbejdsmiljøet. Det handler ikke kun om at stille krav til stole og borde (det ergonomiske), men også til arbejdets organisering og retten til at tage pauser. Brug forsigtighedspricippet, hvis der er tvivl om f.eks. bromerede flammehæmmere, stråling og graviditet: undgå påvirkningerne for at være på den sikre side.

J.H.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 36.251