Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Smil og rup neglene. Kvinder pakker chokolade på Nordchokolad. Meget kvindeindustriarbejde er Ensidigt Gentaget Arbejde.

Ensidig Gentaget Arbejde (EGA) er arbejde, oftest knyttet til industrien, hvor den samme arbejdsoperation gentages med få sekunders eller minutters mellemrum. EGA giver ofte anledning til alvorlige fysiske og psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Baggrunden

Udbredelsen af EGA hænger snævert sammen med udviklingen af industrien efter 2. verdenskrig, men grundlaget for udviklingen af dette arbejdsmiljøproblem skabes allerede tidligere. Den industrielle revolution medfører, at der bygges fabrikker og mange arbejdere samles under samme tag. Der er er brug for kvalificeret arbejdskraft til fremstilling af produkterne samt en del ufaglært børne- og voksenarbejdskraft til de mere simple opgaver - f.eks. transport af emnerne. Gradvis arbejdes der med at forsimple produktionspressen, således at arbejdstempoet kan øges og faglærte arbejdere kan erstattes med ufaglærte. Et spring i denne udvikling sker efter 1913 hvor F. Taylor udgav bogen Scientific Management. Han var en af de stærkeste bidragsydere til at systematisere og videnskabeliggøre produktionsteknikken. Selve arbejdsprocessen blev gennemanalyseret og opdelt i små arbejdsoperationer.

Den såkaldte Taylorisering dannede inspiration for udviklingen af industrien. Efter 2. verdenskrig tog denne fart i Danmark. Socialdemokratiet og de borgerlige indgik et klassesamarbejde, hvor en af hjørnestenene var masseproduktion. Den blev i høj grad baseret på en opsplitning af arbejdsprocesserne og i indførelse af akkordløn. Dette gav i starten anledning til protester fra arbejderne. En af de første skelsættende strejker mod denne udvikling var strejken på Philips fabrikken i København i 1954.

Fagforeningerne ansatte tidsstudiefolk, der i samarbejde med ledelsens tidsstudiefolk lavede målinger og ud fra disse var med til at ændre på akkorderne. Der blev indgået tidsstudieaftaler. Samarbejdet kom i den forstand til at gå op i en højere enhed: masseproduktionen og lønudviklingen sikrede, at arbejdere fik råd til at købe flere varer, samtidig med at arbejdsgiverne fik en større profit. Men klassesamarbejdet var ikke problemløst eller uden konflikter. Der var i høj grad tale om kamp om fordelingen af kagen.

På længere sigt har udviklingen af masseproduktion og taylorisering givet anledning til et af de største arbejdsmiljøproblemer: fysisk og psykisk nedslidning af mennesker gennem Ensidigt Gentaget Arbejde.

Ensidigt Gentaget Arbejdet (EGA) er i høj grad helbredsskadende - både fysisk og psykisk. EGA forekommer især i industrien, hvor tayloriseringen af arbejdet har medført en opsplitning af de enkelte arbejdsoperationen til små ensidige bevægelser. (Se også: MTM). Arbejdet udføres, uden at arbejderen får mulighed for at planlægge eller træffe beslutninger i forbindelse med arbejdets udførelse. Populært sagt hænges hjerne ved indgangen til fabriksporten.

EGA karakteriseres af Arbejdstilsynet (AT) på følgende vis:

• høj repetivitet (gentagelsesgrad)
• kort arbejdscyklustid
• højt tempo
• høje koncentrationskrav
• høje præcisionskrav
• høje synskrav

Forværrende faktorer ved arbejdet er:

• arbejdsstillingen
• kraftniveau
• manglende restitution (hvile og genopbygning af arbejdsevnen)
• ringe handlemuligheder

Der kan anvendes to forskellige kriterier ved opgørelsen af, hvor mange arbejdere i Danmark, der arbejder med EGA: opgavedefinitionen og bevægelsesdefinitionen. Anvendes opgavedefinitionen har 10% af arbejderne EGA. Dette svarer til ca. 220.000. Anvendes bevægelsesdefinitionen har ca. 15% af arbejderne EGA. Dette svarer til ca. 340.000

Eksempler på erhvervsgrupper der har ensidige opgaver er chauffører og rengøringsassistenter. Eksempler på grupper der har ensidige bevægelser er tekniske assistenter. Nogle grupper har både ensidige opgaver og ensidige bevægelser. Det er f.eks. industriarbejdere og syersker.

EGA giver skader på både det fysiske bevægeapparat og giver desuden psykiske skader.

De fysiske nedslidningsskader

De fysiske nedslidningsskader består i nedslidning af forskellige dele af kroppen. Skaderne er kroniske smerter i skulder og nakke, betændelse i skulderleddet, «tennisalbue», «golfarm» (betændelse i albue), seneskedehindebetændelse og carpaltunnelsyndrom (skurrende, sviende fornemmelse i fingre der også kan føles kraftesløse). Tennisalbue og golfarm refererer ikke til arbejdernes fritidssysler, men til borgerskabets fritidsfornøjelser der kan give tilsvarende skader, og som lægestanden langt tidligere har interesseret sig for.

Nedslidningen skyldes den fastlåste arbejdsstilling og de gentagne bevægelser. Det har været vanskeligt, at få anerkendt denne type nedslidning som arbejdsskade.

I den forbindelse bør tekstil- og beklædningsarbejdernes arbejde fremhæves. De førte en 10-årig kamp for anerkendelse af nedslidning i nakke og skuldre og vandt. Andre erhvervsgrupper med EGA og fysiske nedslidningsskader er f.eks. arbejdere indenfor fiskeindustrien, slagteriarbejdere, metalindustrien og kvindelige ekspedienter.

Den psykiske nedslidning

EGA arbejde foregår ofte i højt arbejdstempo, arbejdet en ensidigt og der er lave indflydelsesmuligheder. Denne type arbejde anses for at kunne give psykiske skader. Dette underbygges bl.a. af rapporten «Psykiske og psykosomatiske reaktioner» fra Arbejdstilsynet (1994). Heraf fremgår det, at der fra 1984-93 blev anmeldt 1.166 somatiske skader i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø. Heraf skyldtes 44% EGA. I forbindelse med psykiske reaktioner tegner EGA sig for 14% indenfor det, der betegnes som psykiske overbelastningsreaktioner.

Handlingsplanen mod EGA

I 1987 udsender Arbejdstilsynet rapporten, «Pris på sundhed». Heraf fremgår det, at nedslidningen af bevægeapparatet er på listen over de 11 væsentligste arbejdsskader. En del af disse skader skyldes EGA, og dette fører til en kampagne mod de fysiske og psykiske gener ved EGA. Den daværende borgerlige arbejdsminister greb ind i kampagnen, hvilket medførte, at Arbejdstilsynet kun måtte vejlede og ikke give påbud.

Herefter kom der voldsom samfundsdebat om EGA. Den var bl.a. udløst af syerskernes kamp for at få anerkendt deres skader i skulder og nakke. Det førte til, at Arbejdsministeren i 1991 blev pålagt at lave en plan for forebyggelse af EGA. Planen endte på daværende tidspunkt med at være en plan mellem arbejdsmarkedets parter - LO og DA. Målsætningen var at antallet af arbejdspladser med EGA skulle være halveret inden år 2000, og at alle virksomheder skulle lave en handlingsplan for reduktion af EGA og sende den til BSR (branchesikkerhedsrådene). Arbejdstilsynet var dermed skubbet ud på sidelinien. Sidste men ikke mindst «glemte» parterne at aftale, hvor mange EGA-jobs, der egentlig var.

Da socialdemokratiet overtog regeringsmagten i 1993 strammede daværende Arbejdsminister Jytte Andersen op på planen. Arbejdstilsynet blev atter medinddraget, og der blev indlagt en række evalueringer af forløbet. Endvidere blev der afsat 80 mio. kr i en pulje til konkrete projekter på virksomhederne. Arbejdstilsynet er dog stadig amputeret, idet AT kun må gribe ind, når arbejdet er af særlig farlig karakter. Dette fremgår af cirkulære fra AT. Arbejdstilsynet har i 2000 grebet ind på et slagteri og påbudt, at arbejdsdagen nedsættes til 6 timer. Baggrunden for påbuddet var, at virksomheden ikke havde gjort noget for at reducere EGA-arbejdet. Påbudet gav anledning til debat i pressen.

Ved evalueringen i 1995 viste det sig, at der kun var taget få initiativer på virksomhedsplan og der var ringe styring og opfølgning på aktiviteterne. Dette underbyggedes af Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse fra 1990 til 1995, hvor der ikke kunne spores nogen nedgang i omfanget af EGA.

I 1998 gennemførtes endnu en evaluering. Den viste bl.a., at der er lang vej igen, før EGA er halveret, at arbejdet med at løse problemerne er gået i stå på virksomhederne, og at der mangler ordentlige skriftlige handlingsplaner. Mærkværdigvis gav evalueringen ikke anledning til den store debat. Det er åbenlyst, at virkeligheden på landets arbejdspladser ligger langt fra målet, at arbejdet er gået i stå og at mange stadig slides ned og udstødes. (Se: Arbejdsmiljø og udstødning). I juni 1999 kritiserede nogle arbejdsmiljøfolk evalueringen i dagbladet Aktuelt. Kritikken gav anledning til reaktioner fra Arbejdsministeren, LO og forskerne, men udløste ikke nogen bredere debat om emnet.

Problematikken omkring EGA illustrerer, at mange af de problemer den kapitalistiske udvikling skaber - på i den ydre miljø og i arbejdsmiljøet - først manifesterer sig massivt 30-50 år senere. Philipsarbejdernes strejke i 1954 var ikke en strejke mod nedslidning, men mod det høre arbejdstempo og rationaliseringerne. Skaderne afspejler sig først i den drastiske stigning i indrapporterede arbejdsskader fra 1980'erne. Stilheden i diskussionen og den manglende reduktion af EGA i 90'erne illustrerer samtidig de modsætninger der findes mellem klassekompromisets ønsker om accelereret økonomisk vækst og de negative konsekvenser denne vækst har.

Betingelserne for en mere drastisk reduktion er overordnet ændring af teknologien i produktionen, arbejdernes medbestemmelse - eller selvbestemmelse - over deres arbejdssituation og reduktion af arbejdstiden. Ændring af teknologien indebærer både, at arbejdsorganiseringen ændres, at det simple repetitive arbejde afskaffes og arbejderne inddrages i mere varierede arbejdsforløb. Medbestemmelsen - eller selvbestemmelsen - rokker ved ledelsens ret til at «lede og fordele arbejdet», der er nedfældet i Hovedaftalen. Men både teknologi, selvbestemmelse og arbejdstid kan ændres gennem faglig aktivitet og klassekamp, og der er ingen vej udenom, hvis EGA skal reduceres. Syerskernes langvarige kamp for anerkendelse af deres skader er i den forbindelse eksemplarisk. Når skaderne bliver gjort synlige og bliver gjort erstatningsberettigede i arbejdsskadesystemet øges mulighederne for at lægge pres på arbejdsgivere og på statsapparatet. Eneste alternativ til denne kollektive aktivitet er den individuelle udstødning fra arbejdspladsen og i værste fald arbejdsmarkedet - og endnu flere EGA relaterede skader.

J.H.