Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Arbejdsmiljø og EU

EU har stor betydning for arbejdsmiljøet. Det skyldes i første række, at Unionens økonomiske politik har direkte indflydelse på styrkeforholdet mellem parterne på arbejdsmarkedet. En økonomisk politik der sigter på at bevare en reservearmé har betydning for arbejdsmiljøet, idet trykket fra denne skaber angst for at miste arbejdet, presser tempoet i vejret, forlænger arbejdsdagen, og medfører at arbejderne er bange for at stille krav pga. angsten for fyring. Den teknologiske udvikling - og dermed forandringerne i produktionsprocessen - medfører samtidig, at nogle arbejdsmiljøpåvirkninger forsvinder mens nye kommer til.

Den teknologiske udvikling medfører i sig selv ofte nye arbejdsmiljøproblemer, idet ændringerne ofte forværrer det psykiske arbejdsmiljø, da arbejderne ikke er med til at tage eller har kontrol over beslutninger, planlægge eller udforme forandringerne. EU's politik på dette område kan bl.a. ses i grønbogen «Partnerskab - vejen til en ny tilrettelæggelse af arbejdet» Her peges på behovet for en langt mere fleksibel organisering af arbejdet - bl.a. i form af arbejdstid reguleret over 1 år fremfor ugentligt, fleksible ansættelsesformer (bl.a. øget omfang af sæsonarbejde og kontraktansættelser). Endelig har reglerne på arbejdsmiljøområdet betydning for beskyttelsen af arbejderne, da de på forskellig vis begrænser arbejdsgivernes nedslidning af arbejderne.

EF-pakken i 1986

Danmarks medlemsskab af EF (senere EU) har løbende givet anledning til afstemninger om deltagelse i Unionen. Arbejdsmiljøet inddrages heftigt i debatten i 1986. Dette skyldes etableringen af det indre marked. Et medlemsland måtte ikke etablere tekniske handelshindringer. På dette tidspunkt var det efter mange års kamp blevet anerkendt i hele arbejdsmiljøsystemet, at organiske opløsningsmidler kunne give hjerneskade. Der var i lovgivningen krav om mærkning af kemiske stoffer og materialer. Dertil kom en meget lav grænseværdi (0,5%) for, hvornår stofferne skulle mærkes og lang flere stoffer og materialer ansås i DK for at være skadelige. Der var en frygt for, at denne sejr kunne falde på jorden. Dels på grund af kravet om frihandel, og dels på grund af at arbejdesbetinget hjerneskade ikke var anerkendt i andre lande end Danmark. I 1983 havde Danmark verdens længste liste over kræftfremkaldende stoffer. Praksis var, at fandtes der et eller andet sted dokumentation for mistanke om, at stoffet var kræftfremkaldende, kom det på den danske liste.

I perioden fra 1972 til 1986 udfases og forbydes brugen af asbest i Danmark. Dette kunne også være i fare på grund af etableringen af det indre marked.

Dette førte til en debat om artikel 100-direktiver og 118-direktiver. Siden fællesakten i 1986 havde de 2 vigtigste artikler for arbejdsmiljøområdet været artikel 100A og 118A. De første var handelsdirektiver, der skulle implementeres i EU's medlemslande på samme niveau og skulle sikre frihandlen. 118-direktiverne var minimumsdirektiver, og de enkelte lande kunne derfor indføre strammere regler. Med Amsterdamtraktaten i 1998 blev numereringen ændret. Artikel 100A er i Amsterdamtraktaten blevet artikel 95. Artikel 118A er slettet mens arbejdsmiljøet er flyttet til en ny artikel 118, som herefter har skiftet nummer til artikel 137.

Der blev stemt ja til «pakken» i 86. Indenfor kemiområdet medførte dette, at området fik en høj prioritering af Arbejdstilsynet. Systemet ville sikre at kritikken fra venstrefløjen om forringelser ikke bar frugt. Dette har på den ene side medført, at Danmark i EU-systemet har været et foregangsland på kemiområdet. Der er brugt mange ressourcer på at fastholde de resultater, der var opnået i Danmark. Dette har da også betydet, at der «kun» er kommet mindre forringelser på området. På den anden side har Danmark mistet sin førerposition på området. Forskning i f.eks. flere stoffers gensidige indvirken på hinanden er stort set ikke-eksisterende. En ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet om kræftfremkaldende stoffer viser da også, at der er 84 stoffer på den tyske liste, som ikke er på den danske.

Kort efter pakkens vedtagelse igangsatte en massiv implementering af arbejdsmiljødirektiver. Der er i dag omkring 160 EU-direktiver om arbejdsmiljø eller med relation til arbejdsmiljøet. Effekten af disse direktiver er dog begrænset. Det skyldes, at Danmark i forvejen havde en udfoldet arbejdsmiljølov, samt at EU-direktiverne overvejende er implementeret på EU-niveau. Dvs. at implementeringen ikke er blevet brugt til at skærpe den danske lovgivning og dermed styrke den danske forebyggelse.

Størstedelen af de implementerede direktiver har ført til omskrivninger, klargørelse og regelsanering der ikke ænmdre lovgivningens niveau. Dette kan betegnes som neutrale ændringer.

Der er kommet få og mindre forbedringer med skærmterminalreglerne, gravide kvinders arbejde og regler om byggepladser. Forbedringerne på skræmterminalområdet har dog taget lang tid. Alt i alt tog det ca. 10 år fra opstarten af regelarbejdet i EU til alle reglerne havde virkning i Danmark. Det kan konstateres, at et system med 2 niveauer er med til at skabe meget lange lovgivningsprocesser. Den største forbedring er reglerne om skriftlig arbejdspladsvurdering. (Se Sikkerhedsorganisationen, Skærmarbejde).

I forhold til niveauet før 1986 er der sket små forringelser på kemiområdet. Derudover er reglerne på det psykiske arbejdsmiljøområde ikke blevet udfoldet, idet EU ikke har lavet regler på området, og fordi arbejdsgiverne (støttet af de borgelige) har modsat sig forbedringer af regelgrundlaget. Endelig er der forringelser i dele af de implementerede regler, idet der i højere grad åbnes op for helbredsundersøgelse af arbejderne. Fokuseringen flyttes fra forbedringen af arbejdspladsen til kontrol af arbejderne og på sigt risiko for biologisk monitorering.

Implementeringsbølgen har medført, at der stort set ikke er kommet selvstændige danske initiativer på det lovgivningsmæssige område.

Konkluderende kan det konstateres, at effekten af den massive EU-regulering er ringe, at lovgivningsprocessen tager væsentlig længere tid samt at den har bremset selvstændinge danske initiativer.

Miljøgarantien

Miljøgarantien har været meget omdiskuteret i forhold til arbejdsmiljø og det ydre miljø. Det skal først og fremmest slås fast, at der ikke er tale om en garanti, men om en ret til at forsøge at få tilladelse til at lave strammere regler end resten af EU. En bedre betegnelse ville derfor være «undtagelsesklausul». Der er række uklarheder i forbindelse med undtagelseskalusulen. Skematisk kan det stilles således op:

Emne	Amsterdamtraktaten
Kan man opretholde skrappere regler omkring arbejdsmiljø	Ja, under EU-kontrol Må ikke være vilkårlig eller skjult handelshindring Skal være specifikt for landet Må ikke hindre det indre markeds funktion
Kan man indføre skrappere regler om arbejdsmiljø?	Ja, under EU-kontrol. Der skal være videnskabeligt belæg Specifikt for landet hvor problemet er opstået Efter direktivvedtagelse
Kan man opretholde eller indføre skrappere regler ift. Kommisionens retsakter?	Ja, under EU-kontrol
Kan regler indføres, selvom landet ikke har stemt imod det direktiv, man ønsker undtagelse fra?	Omstridt. Problemet skal være opstået efter vedtagelsen af retsakten
Kommisionen kontrollerer brugen mulighed for af klausulen?	Ja, med en tidsfrist på 6 mdr og yderligere 6 mulighed til at bekræfte eller forkaste retten til at bruge klausulen.
Er Kommisionen forpligtiget til at overveje ændringer i de fælles regler, hvis klausulen bruges?	Ja

Det er altså ikke det enkelte land der selvstændigt kan bestemme, men EU der på baggrund af videnskabelige resultater beslutter, om det er muligt for et enkelt land at gå videre.

Dette indebærer en række problemer. For det første bliver det umuligt, at lavere strammere regler på baggrund af forsigtighedspricippet, Et princip hvor tvivlen kommer menneskene eller naturen til gode. For det andet vil det altid være muligt, at stramme kravet til videnskabelighed. For det tredje er det i sidste ende en politisk afgørelse. Denne vil være præget af politiske hensyn. F.eks. har EU aldrig antastet det danske forbud mod asbest, selvom dette ville have været muligt.

Handlingsprogrammer mv.

Ud over regelarbejdet er Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao blevet etableret. Dets opgave består i at lavere oplysning om arbejdsmiljø. Der er meget få ansatte til dette arbejde, og der kan stilles spørgsmålstegn ved gennemslagskraften.

I 1995 fremsendte Kommisionen et forslag til Rådet om et program, der skulle fremme ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger overfor små og mellemstore virksomheder. Dette program er aldrig blevet vedtaget; ikke desto mindre er der lavet nogle projekter på dette område. Målsætningen har været at fremme bedre arbejdsmiljø og øget produktivitet på samme tid.

Der anvendes i disse år betydelige ressourcer på at forberede udvidelsen af EU-medlemsstater. Arbejdsmiljøet anses i denne forbindelse for at være et vigtigt felt, og det skal sikres, at de lande som søger om medlemskab kan leve op til EU-reglerne.

Kommisionen undersøger om landende har implementeret reglerne i overensstemmelse med direktiverne. I den forbindelse har bl.a. Danmark modtaget en åbningsskrivelse med en række kritikpunkter.

Kommisionen forventer i slutningen af år 2001 at lave en endelig rapport over arbejdsmiljøarbejdet hidtil samt en handlingsplan for det videre arbejde. Derefter kan der stort set forventes stilstand på området, idet optagelsen af nye medlemsstater skal afventes, og der ikke sættes handlinger i gang, før et nyt handlingsprogram er vedtaget. Konsekvensen for det danske arbejdsmiljø vil formentlig være, at udviklingen går mere eller mindre i stå, da den danske strategi hidtil har været en underordning af initiativer fra EU.

Kampbetingelser

På enkelte områder har EU reguleringen medført en styrkelse af det danske arbejdsmiljøarbejde. Det gælder først og fremmest indretningen af skærmterminalarbejdspladser. Uden at skabe illusioner er eksemplet vigtigt, fordi det viser, at det under bestemte betingelser er muligt at anvende EU til udviklingen af bedre regulering end den eksisterende. Betingelsen for at dette kan lykkedes er imidlertid, at de danske organisationer der står bag sådanne initiativer er meget offensive, tålmodige, vedholdende og gerne udvikler alliancer med søsterorganisationer i andre dele af EU. En anden gavnlig betingelse er, at arbejdsgiverne «sover i timen». Dette vil som regel kræve, at området er nyt, men bliver under alle omstændigheder vanskeligere for mindre organisationer, efterhånden som arbejdsgiverne videreudvikler deres tilstedeværelse og indgriben i EU's arbejdsmiljøregulering.

I mangel af større aktivitet indenfor den særegne danske arbejdsmiljøregulering er Danmark i stigende grad blevet halehæng til EU's regulering. Betingelsen for at ændre denne situation er øget faglig aktivitet omkring arbejdsmiljø. Danmark har ligesom andre lande fortsat rimeligt gode muligheder for at gå videre end EU reguleringen - hvis der eksisterer et tilstrækkeligt fagligt pres for forbedringer. Denne mulighed skyldes ikke så meget undtagelsesklausulen (Miljøgarantien), men det forhold at EU er mere øm overfor handelshindringer - altså varestrømmene - end arbejdets udformning. Denne mulighed må naturligvis udnyttes, og samtidig må undtagelsesklausulen lejlighedsvis bringes ind i billedet. Enten for at blive brugt positivt - til forsvar for et bedre arbejdsmiljø - eller for at påvise, at det netop ikke er nogen garanti, men derimod kun en bestemmelse der lejlighedsvis kan anvendes.

På længere sigt er det nødvendigt at opbygge stærkere faglige- og arbejdsmiljøalliancer på tværs af EU landene for at stå stærkere i den del af klassekampen, der efterhånden forskydes mod Bruxelles.

J.H.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 1/5 2001

Læst af: 30.463