 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Scheman, Naomi
Scheman (1946-), nordamerikansk professor i filosofi og kvindestudier ved Minnesota Universitet. Har foretaget hovedvægten af sine studier i analytisk filosofi, men er gået over i retning af postmodernismen, og taler om konstruktion af viden, privilegier og autoritet i forbindelse med køn. Hun kombinerer kvindeforskning med postmoderne kritik. I 1998 ansat i Gøteborg som gæsteforsker.
«Location» eller «placerethed» er et grundbegreb i hendes filosofi. Og dermed udfordrer hun traditionel filosofis tilsyneladende neutralitet. «I am speaking for noone in particular» (jeg henvender mig ikke specielt til nogen); sådan siger traditionelle filosoffer og de tror tilsyneladende selv på det. Men ingen er ingenting og alle placeret et sted mht. køn, klasse og etnisk baggrund. Det, der er i vejen, siger hun, er ideen om det neutrale subjekt, som Descartes har været med til at beskrive. Den måde han grundlægger det moderne subjekt på er ved at ignorere sansning, krop, alt materielt og endog skellet mellem drøm og vågentilstand. Herved kommer han til at udelukke dem, som ikke har samme placerethed som ham selv. Og eftersom det menneskesyn også ligger bag menneskerettighedserklæringerne i Frankrig i 1789, i USA i 1776 og FN 1948, så får det religiøse, økonomiske og politiske konsekvenser for arbejdere, kvinder, slaver, tjenere og ikke-europæere i 200 år. Kampen for borgerlige rettigheder, både kvinders og sortes, ligner den kvindelige læsers forsøg på at læse sig selv ind i de «man», der står i en filosofisk tekst: Det «man» er ikke kønsneutralt, og det opdager den kvindelige læser, og bliver skuffet gang på gang. Dem, der bestemmer i den moderne verden er stadig ikke kvinder, lønarbejdere, 3. verdens folk, arbejdsløse eller hjemmegående. Før der gøres op med det neutrale subjekt, sker der ingen frigørelse for ikke-priviligerede.
Strategien med at tilkæmpe sig privilegier i et samfund baseret på ulighed er paradoksal. Hvis alle får privilegier, har ingen privilegier: At være privilegeret vil sige at have fordele fremfor de andre. Og det kan alle jo logisk set ikke have - konstruktionen forudsætter uligheden! Når kvinder, sorte, arbejdere i historiens løb har fået stemmeret, har de fået det, fordi de i virkeligheden er som den hvide mand. Det er ikke omvendt - at den hvide mand i virkeligheden er som dem. Nej, kvinder/sorte der er ligeså gode, opnår ligeret. Den hvide mand er den normalmeter, som alle opmålinger foretages efter, og som ligheden indstilles efter.
Scheman laver et ordspil på author/authority. Forfatteren har autoriteten. Der er brug for nye deltagere i videnskaben, nye forfattere, og derfor går hun stærkt ind for de institutioner for minoritetsstudier, kvindestudier, etniske studier og homoseksuelle studier på universiteterne, som allerede er der. Kun de kan bryde det «neutrale subjekt» op på universiteterne. De kan bryde med den mekanisme, der går ud på, at autoritet fås ved at ligne den, der har autoritet. Filosofi kan ikke nøjes med at inkludere ord som magt og autoritet, køn, klasse og race i sin dagsorden og ordne alting på den måde.
Hun får selv et autoritetsproblem, når hun laver videnskab ud fra en minoritetsgruppe i den videnskabelige verden. Hvis hun tager ordet som kvinde, dvs. medlem af en underpriviligeret gruppe, så diskvalificerer hun fra starten sig selv i tilhørernes øjne. Og lader hun som om hun er en mand og ser verden ud fra deres interesser, prøver at få autoritet ved at ligne dem som har det, så bekræfter hun, at det er manden, der er autoritet og diskvalificerer atter sig selv. Det er meget besværligt.
Køn og etnicitet er temaet, når hun anmelder jødisk lesbisk litteratur. Det undrer hende, at mange genfinder identiteten som jøder, når de bliver lesbiske. Hun tager udgangspunkt i kulturens bud om, at i ægteskabsanliggender leger lige børn bedst - undtagen når det lige gælder køn.
Hun synes selv, at hun er kommet til at ligne en filosof mere og mere hen ad vejen. Dels er hun kommet af med sit barnelook, hun er blevet voksen. Og dels er filosofferne kommet til at se anderledes ud!
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 23.876