Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Biró, Mihàly

Mihàly Biró (1886-1948), ungarsk maler og socialistisk tegner og skulptør. Han bragte den politiske plakat til Ungarn.

Efter studier ved kunstakademiet i Budapest rejste han til Tyskland, Frankrig og England, hvor han i 1910 vandt førsteprisen i en plakatkonkurrence. I Ungarn kommer han i kontakt med Socialdemokratiet, og begynder at lave politiske plakater for partiet. Hans mest kendte plakat «Den røde mand med Hammeren» fra 1911 blev anvendt som illustration på avishovedet for Népszava (Folkets Røst, Socialdemokratiets avis), og blev sendt anvendt som partiets emblem. Mens han var antimilitartist under 1. Verdenskrig, blev hans arbejder klart revolutionære i 1918-19. Hans plakater blev voldelige, mobiliserende, gennemheglede de gamle politiske ledere og krævede republikkens indførelse. Han blev en af grundlæggerne af kunstnernes fagforening under Rådsrepublikken, og han blev under denne udnævnt til folkekommissær for propagandaplakater. I 1919 ledede han udsmykningen af Budapest op til festligholdelsen af 1. maj i byen.

Efter Rådsrepublikkens sammenbrud emigrerede han til Wien, hvor han i 1920 publicerede et album med 20 tegninger over kontrarevolutionens terror i Ungarn. Efterfølgende levede og arbejdede han i Berlin og siden i Bratislava, hvor han bl.a. lavede tegninger til sovjetiske film. I 1938 måtte han flygte fra fascismen. Han slog sig ned i Paris, men hans helbred og de politiske omstændigheder hindrede ham i at fortsætte sit arbejde. Alvorligt syg vendte han i 1947 tilbage til Budapest, hvor han blev tildelt medaljen Pro Arte. Hans sygdom hindrede ham imidlertid i at indtage den post han var blevet tildelt af Kunstakademiet, og i 1948 døde han.

Ja.J.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 1/5 2003

Læst af: 20.348