 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Molotov, Vjatjeslav Mikhajlovitj
 |
| Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov |
Vjatjeslav Mikhajlovitj Molotov (oprindelig Skrjabin, Molotov af russisk molot (hammer)) (1890-1986), sovjetisk politiker.
Molotov stammede fra en borgerlig familie. Han var aktiv i revolutionsåret 1905 og sluttede sig året efter til det russiske socialdemokratis venstrefløj - bolsjevikkerne. Pga. sin agitation blev han flere gange forvist til Sibirien (1909-11, 15). Sammen med Stalin grundlagde han i 1912 avisen Pravda. I 1916 blev han leder af bolsjevikkernes Ruslandsbureau, og han spillede som sådan en væsentlig rolle i februarrevolutionen i 1917, indtil de forvist bolsjevikiske ledere vendte tilbage.
I den magtkamp der fulgte efter Lenins død sluttede han kraftigt op bag Stalin, der i striden med kommunistpartiets venstrefløj fik ham indvalgt i politbureauet i 1926. Efter opgøret med højreoppositionen overtog Molotov i 1930 Rykovs post som formand for Folkekommissærernes Råd. Han havde en væsentlig ansvar for gennemførelsen af den første femårsplan, og fik efterhånden stor indflydelse på udenrigspolitikken. Han overtog dette område fra Litvinov i 1939, og indledte sin karriere som udenrigsminister med samme år at underskrive ikke-angrebspagten med Tyskland.
Kort før det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941 blev han afløst af Stalin som formand for Folkekommissærernes Råd, men han forblev en af Stalins allernærmeste medarbejdere og deltog i de følgende år som sovjetisk udenrigsminister i mange vigtige internationale konferencer, hvor han var en tålmodig, skarp og hårdnakket forhandler.
I 1949 blev han afløst som udenrigsminister af Andrej Vysjinskij, der var jurist og hovedanklager under Moskvaprocesserne, men Molotov vendte tilbage på posten efter Stalins død i 1953. Han optrådte som stalinist i opgøret med Malenkov i 1955, men kom året efter i modsætning til Khrustsjov ifbm. dennes forsoning med Jugoslaviens præsident Tito. Uenigheden medførte, at Molotov blev afsat. Han var en af hovedmændene bag det mislykkede forsøg på at vælte Khrustsjov i 1957, og måtte som konsekvens heraf træde tilbage fra sine regerings- og partiposter. I stedet blev han udnævnt til sovjetisk ambassadør i den Mongolske Folkerepublik. En post han trak sig fra i 1960.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 31.260