 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Eisenach programmet
Eisenach programmet (1869), det tyske socialdemokratis første program. Navnet fik det efter byen Eisenach, hvor stiftelseskongressen blev afholdt.
Den marxistisk orienterede Wilhelm Liebknecht havde efter skuffelser med Lasalleanerne slået sig ned i Leipzig, hvor han kom i kontakt med August Bebel, der havde en fremtrædende post indenfor den liberalt-progressive sammenslutning af tyske arbejderes oplysningsforbund. Liebknecht omvendte Bebel til socialismen, og i 1868 lykkedes det at føre hele oplysningsforbundet over til socialismen. En minoritet sprang fra, men til gengæld kom der tilgang fra lasalleanerne.
I Eisenach programmet der blev vedtaget i august 1869 forpligtigede det nye partis medlemmer til med al kraft at bekæmpe de eksisterende politiske og sociale tilstande. Kampen skulle føres for lige ret og lige pligter; for afskaffelsen af klasseherredømmet; for afskaffelsen af lønarbejdet og dettes erstatning med kooperation, der skulle sikre hver arbejder hendes fulde arbejdsudbytte. Programmet slog fast, at de sociale problemer ikke kunne adskilles fra de politiske, hvorfor det var nødvendigt at kæmpe for frihed indenfor rammerne af en demokratisk stat. Programmet slog endvidere fast, at arbejderfrihed ikke var et lokalt eller nationalt anliggende. Partiet opfattede derfor sig selv som en afdeling af den internationale arbejderbevægelse.
For at opbygge demokratiet arbejdede partiet for indførelse af lige, almindelig, direkte og hemmelig valgret for alle mænd over 20 år, samt udbetaling af passende diæter til de valgte - for at hvervet ikke skulle være forbeholdt borgerskabet. Partiet arbejdede desuden for ophævelse af alle privilegier; for etablering af en folkehær til erstatning for den stående; for adskillelse af kirke og stat samt kirke og skole. I stedet skulle indføres obligatorisk undervisning i folkeskoler. Programmet rummede desuden krav om en retsreform; afskaffelse af bl.a. presselove (censur); indførelse af normalarbejdsdag; indskrænkning af kvindearbejde og forbud mod børnearbejde; afskaffelse af alle indirekte skatter; indførelse af den progressive indkomstskat og arveafgift.
Partiets program blev i 1875 erstattet af Gothaprogrammet.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 1/5 2003
Læst af: 20.936