Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 11.327
: :
Selvhjælp

Selvhjælp er et begreb, der opstod i den nye kvindebevægelse i begyndelsen af 1970'erne. Det refererer til, at kvinder får viden om deres egen krop ved at foretage underlivs- og brystundersøgelser på sig selv og andre, og gennem samtaler og udveksling af erfaringer med andre kvinder. Kontrol over vor egen krop, vort eget liv, er et vigtigt kvindekrav. I abortspørgsmålet, i ægteskabet, i arbejdssituationen, i de fleste sociale sammenhænge er det andre som vil bestemme over os - ofte under påskud af at vi ikke selv er i stand til at vurdere, hvad der er til vort eget bedste. Selvhjælp er en reaktion mod denne umyndiggørelse, et led i en bevidstgørelsesproces og et angreb på kvindeundertrykkende holdninger indenfor det offentlige sundhedsvæsen.

Historisk tradition: Hekse og folkemedicin

Kvinder har lange traditioner indenfor folkemedicinens område. De blev kaldt «kloge koner» af folket, «hekse» af autoriteterne. Heksene var bondekvinder som organiserede oprør, gamle kvinder der levede alene, unge kvinder der blev beskyldt for at «forhekse» mænd til at elske dem, jordemødre som kontrollerede fødsel og død, kvinder som dyrkede og brugte helbredende urter og som lod denne kundskab gå i arv fra mor til datter.

«Hekse» betyder egentlig: «de kloge» - engelsk: witch kommer af det angelsaksiske wicca: vis, klog. De var en trussel mod magthaverne. Mod kirken var de en trussel, fordi de var kvinder, fordi de repræsenterede den undertrykte bondebefolkning og fordi de helbredte ved hjælp af kundskab og ikke gennem bøn. Den nyetablerede lægevidenskab frygtede konkurrence, og allierede sig med kirken. Dersom en kvinde vovede at helbrede uden at have studeret medicin - og hvem havde mulighed for det, når alle universiteter var lukket for kvinder? - kunne hun blive regnet som heks og dømt til døden. Mellem 10 og 20 millioner kvinder blev brændt som hekse i perioden fra 1300- til 1600 tallet. Mange af dem pga. deres medicinske viden.

Men folkemedicinen levede videre under jorden. I 1830- og 40'ernes USA dukkede den op til overfladen i form af en alternativ sundhedsbevægelse - The Popular Health Movement - som fik betydelig tilslutning frem mod århundredeskiftet. Kvindegrupper som lignede vore dages selvhjælpsgrupper, spillede en stor rolle i arbejdet. Der blev lagt vægt på forebyggende arbejde, hygiejne, ernæring og fødselskontrol. Bevægelsen var præget af folk fra arbejderklassen og den gryende kvindebevægelse.

Den internationale selvhjælpsbevægelse

På samme måde som den alternative sundhedsbevægelse havde sit udspring i USA, var det også her de første selvhjælpsgrupper blev startet. Bevidstgørelsesgrupper som havde diskuteret kvinders psykiske og sociale undertrykkelse, begyndte at arbejde med den fysiske side, og trak alle de situationer frem hvor kvinder enten har opgivet at føre nogen som helst kontrol med deres egen krop, eller hvor muligheden for dette ganske enkelt er blevet frataget dem. Mange mente, at lægens kontor var et af de steder, hvor de følte sig allermest usikre og hjælpeløse.

For at råde bod på dette blev der startet grupper, hvor kvinder fandt sammen for at udveksle erfaringer og undersøge hinanden. Ideen spredte sig hurtigt, og der blev startet flere selvhjælpsklinikker eller centre, hvor kvinder bl.a. kunne lære om bryst- og underlivsundersøgelse, graviditetstestning og anvendelsen af spekulum for at undersøge livmoderhalsen og skelne mellem forskellige tilstande og infektioner - også kønssygdomme, som er vanskelige at diagnosticere hos kvinder.

Selvhjælpstanken spredte sig fra USA til England, Tyskland, Frankrig og Italien. Overalt blev der dannet grupper, og i 1973-74 var bevægelsen også nået til Skandinavien.

Selvhjælpsundersøgelser

Rødstrømpebladet i København skrev i december 1973:

«Hvad er selvhjælp? Selvhjælp indebærer, at kvinder opnår kontrol over deres egen krop. Vi begynder i små grupper - en slags bevidstgørelsesgrupper eller basisgrupper. Akkurat som i almindelige bevidstgørelsesgrupper bliver vi gennem selvhjælpsgruppen mere klar over vor situation som kvinder, begynder at kende hinanden og os selv, og bliver derfor i stand til at gøre noget ved situationen. I grupperne bliver vi klar over, hvordan vi er oplært til at betragte vor krop som væmmelige ting, som ikke må berøres. Vi lærer at bruge et billigt plastikinstrument - spekulum - som er lige så let at indføre som en tampon, samt et spejl og en lommelygte. Med dem kan vi se vor vagina, livmoderhals og livmodermund.

Vi kan undersøge os selv for infektioner, og måske kurere dem ved simple husråd, før de bliver besværlige og alvorlige. Vi kan ved regelmæssige, ugentlige undersøgelser, se forandringer, som viser sig i kroppen under den månedlige menstruationscyklus. Vi opdager, at livmoderens placering skifter, livmoderhalsen skifter farve, sekretionen varierer i lugt, og størrelsen af livmodermunden forandrer sig. Ingen af os er en nøjagtig kopi af billederne i de medicinske bøger. Blærer på cervix (livmoderhalsen) kan være tegn på kræft eller et muligt symptom på en kønssygdom. Begge sygdomme - som ellers er vanskelig at opdage i de tidlige stadier - kan nu komme under behandling i tide.

Bækkenundersøgelser, føle placeringen og størrelsen af vore indre genitale organer, kan gøres ved hjælp af et andet gruppemedlem, som stikker en hånd med en steriliseret handske ind i vagina, mens hun presser den anden hånd mod underlivet.

Brystundersøgelser kan også læres og udføres regelmæssigt. Alle disse undersøgelser er brugbare, efter at den enkelte kvinde lærer sin egen krop og dens særegenheder at kende. Hvad der er normalt for den ene, er ikke nødvendigvis normalt for den anden.»

Selvhjælpsgrupperne har taget forskellige emner op - f.eks. masturbering, orgasme, klimakteriet, prævention, traditionel og alternativ medicin, samt mere omfattende projekter som artikler, undersøgelser, analyser og aktioner.

Selvhjælp og holdningen til læger

Det er ikke meningen, at selvhjælp skal erstatte lægerne. Vi behøver fortsat sagkyndig medicinsk behandling, og vi må fortsat kæmpe for forbedringer i det offentlige sundhedsvæsen. Meningen er imidlertid, at vi skal blive så godt kendt med vor egen krop, at vi selv opdager, når den ikke fungerer, sådan at vi kommer til læge i tide. Men selvhjælp er også en afmystificering af medicinen, en indfaldsvinkel til arbejdet med alternative behandlingsmåder og et forsøg på at nedbryde lægernes magtstilling overfor patienterne. Når vi ved hvordan vor krop reagerer, vil vi stå stærkere rent psykisk til at kræve, at lægen forklarer hvad der foregår under en undersøgelse. Det er vor egen krop, og vi har krav på at vide hvad der sker med den.

B.E.


Litteratur

Our bodies ourselves. The Boston Women's Health Book Collective, New York 1973.
B. Ehrenreich og D. English: Witches, Midwives and Nurses - a history of woman healers, New York 1973.
Kvinde kend din krop - en håndbog, Oslo 1976.