Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Tesen om socialisme i et land blev fremsat for første gang af Josef Stalin i en artikel i december 1924, «Oktober og kammerat Trotskijs teori om den permanente revolution». Stalin gør sig her til talsmand for det han mener er den sande leninistiske tese om muligheden for at opbygge socialismen i et land. Og dette til trods for at han selv blot nogle måneder tidligere havde understreget det modsatte. Stalin undlader i artiklen helt at nævne, at hovedbestandelen i Leo Trotskijs teori om den permanente revolution gjaldt den borgerlige revolutions mulighed i et tilbagestående land for at gå direkte over i den proletariske fase, som det var sket i Rusland i 1917.

For Stalin indebærer Trotskijs teori alene, at det ikke er muligt at opbygge socialismen i det tilbagestående Rusland uden statslig støtte fra proletariatet i Vesteuropa. Gennem en klar fordrejning af tre citater af Lenin mener Stalin at finde belæg for, at Lenin altid har taget afstand fra Trotskijs teori, og at Lenin anså socialismens sejr i et land for fuldt muligt. Stalin beskyldte Trotskij for ikke at tro på det russiske proletariats kræfter og evner. Så længe revolutionen ikke havde sejret i Vesten, havde Rusland ifølge Trotskij kun valget mellem «at rådne i halmen eller udarte til en borgerlig stat».

Stalins tese om socialismen i et land baserer sig ikke på nogen politisk eller økonomisk analyse. Tesen blev fremsat af taktiske årsager for at ramme Trotskij. Men hvor ringe underbygget tesen end var, viste den sig senere at være et politisk mesterstykke, idet den løste en stadig mere påtrængende modsigelse i den bolsjevikiske doktrin. For samtidig med at bolsjevikkerne hårdnakket hævdede, at det ikke var muligt at opbygge socialismen isoleret i det tilbagestående Rusland, mente de jo i begyndelsen af 20'erne, at de var i gang med en socialistisk udvikling, selv om den statslige støtte fra proletariatet i Vesteuropa udeblev.

Stalins nye tese førte til, at perspektivet på verdensrevolutionen blev ændret. Allerede før Stalin lancerede sin tese, blev forsvaret af Sovjetunionen fremhævet i Komintern. Men efter at denne tese blev Kominterns officielle politik, blev forsvaret af Sovjetunionen Kominterns overordnede opgave. Kominterns vigtigste opgave blev, som Trotskij ironisk skrev, at fungere som grænsevagt.

Med sin tese om socialismen i et land proklamerede Stalin troen på det russiske folks kræfter og evner til alene at opbygge socialismen. Denne tese bar i sig spiren til en nationalisme, som først skulle slå ud i al sin meningsløshed mod slutningen af Stalinperioden, men som alligevel allerede i midten af 20'erne førte til, at mange af bolsjevikkernes tidligere modstandere sluttede op om regimet i Moskva. Sovjetunionen var hverken afhængig af den rådnende kapitalisme eller af nogen socialisme i Vesteuropa. Sovjetunionen var alene i stand til at lede verden frem mod socialismen. Ligesom det tidligere hellige Rusland, skulle Det socialistiske Rusland nu vise verden den rette vej.

Ved at erklære at det var muligt at opbygge socialismen isoleret i det tilbagestående Sovjetunionen, forkastede Stalin en meget væsentlig del af den bolsjevikiske tradition. Bolsjevikkerne havde som alle de russiske socialdemokrater betragtet den økonomiske udvikling af Sovjetunionen som ensbetydende med, at landet blev integreret i Europa. Stalin erklærede Sovjetunionen uafhængig af Europa og førte landet tilbage til dets historiske plads midt mellem Europa og Asien.

J.I.B.