Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 39.361
: :
Status
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Status (latin: stilling) betegner det sæt af rettigheder og pligter der knytter sig til positioner i grupper med faste mønstre som familier, virksomheder eller bureaukratier. Disse er gerne formelt fastlagt gennem sædvane eller juridiske regler. De regulerer dels over- og underordningsforhold i gruppen, dels hvilken slags opgaver der er knyttet til den enkelte position. Oftest giver stillingen rum for store variationer med hensyn til måden, opgaven bliver udført på. Hvis der foreligger klare forventninger til adfærden i stillingen, udgør de tilsammen en rolle.

I en beslægtet betydning bliver status ikke blot knyttet til positioner, men også til personer. Alle personer har flere typer af status - f.eks. som mor, butiksfunktionær, partimedlem - som til sammen udgør et repertoire af sociale handlingsmuligheder. En vigtig del af det menneskelige samvær består i, at parterne «udvælger» den status i deres repertoire, som er relevant for situationen. Statusrepertoiret som helhed kan også beskrives objektivt gennem faktorer som fag, uddannelse, indtægt eller boligforhold. Den kaldes da personens socio-økonomiske status, og det har vist sig, at denne ofte knyttes sammen med social prestige og danner grundlag for rangordninger i samfundet.

Der er en klar tendens til, at personer danner «naturlige» grupper sammen med andre med omtrent samme status - gennem valg af ægtefælle, omgangskreds, boligområde o.l. - og at børn når de bliver voksne, opnår en status der svarer til forældrenes. Når mange sådanne naturlige grupper er kædet sammen gennem fælles værdier og symboler, kan man tale om standsmæssige grupperinger. Medlemmerne i et samfund kan også ordnes i statistiske grupper, efter hvor høj social status de har, f.eks. i fem socialgrupper. Sådanne grupperinger giver i ringe grad udtryk for fællesskabet i interesser eller værdier, men de giver et billede af medlemmernes sociale ressourcer og deres muligheder for at beherske det sociale handlingsfelt.

Status bliver ofte synliggjort ved uniformer, symboler eller ved en speciel udformning af brugsgenstandene. I et markedsdomineret samfund vil værdien af disse symboler have en tendens til at nedbrydes, fordi de ofte kan købes eller efterlignes. Følgen er, at de der har en høj status, forfølger goder som i deres natur ikke er alment tilgængelige - som et hus med en uberørt strandlinie osv. Denne eftertragtning efter såkaldte «positionelle goder» er en vigtig kilde til rovdrift på samfundets ressourcegrundlag.

F.E.