Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Status (latin: stilling) betegner det sæt af rettigheder og pligter der knytter sig til positioner i grupper med faste mønstre som familier, virksomheder eller bureaukratier. Disse er gerne formelt fastlagt gennem sædvane eller juridiske regler. De regulerer dels over- og underordningsforhold i gruppen, dels hvilken slags opgaver der er knyttet til den enkelte position. Oftest giver stillingen rum for store variationer med hensyn til måden, opgaven bliver udført på. Hvis der foreligger klare forventninger til adfærden i stillingen, udgør de tilsammen en rolle.

I en beslægtet betydning bliver status ikke blot knyttet til positioner, men også til personer. Alle personer har flere typer af status - f.eks. som mor, butiksfunktionær, partimedlem - som til sammen udgør et repertoire af sociale handlingsmuligheder. En vigtig del af det menneskelige samvær består i, at parterne «udvælger» den status i deres repertoire, som er relevant for situationen. Statusrepertoiret som helhed kan også beskrives objektivt gennem faktorer som fag, uddannelse, indtægt eller boligforhold. Den kaldes da personens socio-økonomiske status, og det har vist sig, at denne ofte knyttes sammen med social prestige og danner grundlag for rangordninger i samfundet.

Der er en klar tendens til, at personer danner «naturlige» grupper sammen med andre med omtrent samme status - gennem valg af ægtefælle, omgangskreds, boligområde o.l. - og at børn når de bliver voksne, opnår en status der svarer til forældrenes. Når mange sådanne naturlige grupper er kædet sammen gennem fælles værdier og symboler, kan man tale om standsmæssige grupperinger. Medlemmerne i et samfund kan også ordnes i statistiske grupper, efter hvor høj social status de har, f.eks. i fem socialgrupper. Sådanne grupperinger giver i ringe grad udtryk for fællesskabet i interesser eller værdier, men de giver et billede af medlemmernes sociale ressourcer og deres muligheder for at beherske det sociale handlingsfelt.

Status bliver ofte synliggjort ved uniformer, symboler eller ved en speciel udformning af brugsgenstandene. I et markedsdomineret samfund vil værdien af disse symboler have en tendens til at nedbrydes, fordi de ofte kan købes eller efterlignes. Følgen er, at de der har en høj status, forfølger goder som i deres natur ikke er alment tilgængelige - som et hus med en uberørt strandlinie osv. Denne eftertragtning efter såkaldte «positionelle goder» er en vigtig kilde til rovdrift på samfundets ressourcegrundlag.

F.E.