Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Sociologi
     .  Politik
     .  Økonomi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.891
: :
Lagdeling
Left
Rocks
2024-02-23 11:51

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler


Liste over de foreløbig 11.500 børn terrorstaten har myrdet i Gaza

Et af de myrdede børn, den 6 årige Hind

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 27.000 civile (heraf over 11.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 70.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Lagdelingsbegrebet som det bruges i samfundsvidenskaberne, er oprindelig hentet fra geologien. Der anvendes det om en type bjergarter, som er dannet ved aflejringer over lang tid, således at de er inddelt i flere lag med karakteristiske mønstre. Dette billede er senere overført på samfundets fordeling af sparsomme ressourcer. I mange sammenhænge kan samfundsmedlemmerne rangordnes og placeres i «lag» over hinanden, alt efter hvilken magt, ejendom eller prestige de råder over - de vigtigste sociale ressourcer. Alle grupper, organisationer eller samfund er lagdelte udfra et eller flere kendetegn. Som oftest er lagdelingsmønstret kumulativt - dvs. at de der har meget af ét gode også har meget af andre goder.

Lagdelingen kan beskrives ud fra tre hovedperspektiver: Klasse, stand og status. Klasseforhold drejer sig i første række om modsætninger mellem interessegrupper på grundlag af samfundets arbejdsdeling. Standsmæssige træk er knyttet til normer og værdier indenfor samfundsgrupper. I modsætning til disse angår status personer eller roller i et socialt system. Visse træk ved status giver ofte grundlag for at placere folk i grupper, men der udover kan de også grupperes i statistiske kategorier - f.eks. ud fra indtægtsniveau. Disse forskellige perspektiver vil i praksis overlappe hinanden, således at de danner sammensatte mønstre.

Lagdelingen i grupper og organisationer er forbundet med gruppernes værdimønstre og ydre mål, samt arbejdsdelingen der udvikles for at nå disse mål. Indenfor arbejdsorganisationen vil arbejdsdelingen næsten uundgåelig føre til, at der knyttes mere magt eller prestige til nogle opgaver end til andre, samtidig med at der kræves en ulige indsats for at nå forskellige stillinger. Udover disse strukturelle træk vil deltagerne i gruppen have forskellige muligheder for at styrke deres position gennem deres forskellige kontrol over de opgaver, som er vigtige for gruppen som helhed.

I små afgrænsede samfund kan variationer i fordelingen af ressourcer overvejende føres tilbage til naturgrundlaget, det teknologiske niveau og kommunikationsforhold. Ofte kan de vigtigste naturressourcer ikke ejes af nogen - f.eks. fisk i havet - eller de kan vanskeligt samles på få hænder. Sammen med enkel teknologi skaber dette forholdsvis egalitære forhold, hvor de vigtigste kilder til social ulighed er egenskaber som alder, køn og personlig dygtighed, samt udformningen af det sociale kommunikationsnetværk. Sådanne samfund præges gerne af et stærkt fælles værdigrundlag.

Jo mere et samfund vokser i størrelse, jo mere sammensat naturgrundlaget bliver, jo mere kommunikationen forbedres og mulighederne for monopolisering af arbejdsmidler og viden øges, jo mere vil samfundets lagdelingsmønster få et klassepræg. Et klassesamfund er kendetegnet af store uligheder i fordelingen af goder, uligheder som overføres fra en generation til den næste. Alt efter hvorvidt den herskende klasse baserer sin overlegenhed på at eje eller disponere over mennesker, jord eller teknologi, kan man skelne mellem forskellige hovedkategorier af klassesamfund: Slavesamfund, feudale samfund og kapitalistiske samfund.

Også i klassesamfund vil der normalt eksistere mere eller mindre stærke værdisystemer, som er fælles for alle medlemmerne. Samtidig er de store fordelingsuligheder en kilde til sociale konflikter. Disse interessekonflikter kan få form af oprør og voldelige kampe, eller de kan udkæmpes som forhandlinger indenfor etablerede sociale rammer. I de fremskredne industrisamfund er den sidste form hovedreglen.

Førkapitalistiske klassesamfund er præget af stærk ulighed, også når det gælder fordelingen af politiske rettigheder mellem klasserne. I mange tilfælde findes der også forbud mod at overgå fra et lag til et andet. Alligevel er selv de mest lukkede klassesystemer - som det indiske kastevæsen - præget af en vis social mobilitet. Moderne klassesystemer er på den anden side præget af langt større lighed i formelle rettigheder, men fordelingen af goder viser sig alligevel at være meget stabil over tid.

Udover de økonomiske forhold spiller egenskaber som alder, køn eller etnisk tilhørsforhold en vigtig rolle i lagdelingsmønstret - også i de avancerede industrisamfund. Ulighederne på disse områder kan være lige så vigtige for det enkelte individ som de økonomiske. Men de bliver ikke så let basis for stabile interesseorganisationer, fordi den svagere part har få eller ingen magtmidler overhovedet at sætte ind i en konflikt. At samfundet er lagdelt på kryds og tværs, betyder at der findes en række latente konflikter som kan bryde ud. Samtidig bidrager mønstret med krydsende konfliktlinier utvivlsomt til at opretholde social stabilitet.

F.E.