Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Kultur  .  Litteratur
     .  Journalistik
   .  Videnskab  .  Humaniora  .  Historie
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Venstresocialisme
    .  Reformistisk  .  Folkesocialistisk
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 30/1 2006
Læst af: 47.555
: :
Thing, Morten
Left
Rocks
2024-10-24 05:02

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Morten Thing
Morten Thing
(Foto: Anne Houe)

Morten Thing (1945-). Historiker og debattør på den danske venstrefløj. Født 10. oktober 1945. Cand.phil. i dansk 1974 og dr.phil. i 93.

Var aktiv i Kampagnen mod Atomvåben fra 1961 og i perioden 1962-71 medlem af Socialistisk Ungdoms Forum (SUF). I 1967 meldte han sig ind i SF, for hurtigt at følge partiets venstrefløj over i VS i december 1967. Han var medlem af VS frem til 1972.

I 1969-82 var han medarbejder og redaktør ved Politisk Revy. Deltog i de Studerendes Vietnamaktion 1969-70, fra 69 ligeledes i De danske Vietnamkomiteer og fra 73 i Chilekomiteen. I årene 1975-76 redaktør af Socialistisk Politik. 1990-95 medlem af redaktionen i Giraffen og siden 1995 medlem af redaktionen på Arbejderhistorie.

Things vigtigste arbejde er i dag koncentreret om områderne arbejderhistorie, kommunismens historie, jødisk historie, Mellemøsten og kulturhistorie. Han er ansat som forskningsbibliotekar på RUC, forfatter og medforfatter til en lang række værker: m Jette Lundbo Levy: Dansk Socialistisk Teori 1850-1900 (1973), Ideologier og Litteratur (1973), Marie Nielsen: Revolution (1975), m. Kjeld Smith red. af Marx & Engels: Verdensmarkedet 1-3 (1977-88), m. Jørgen Bloch-Poulsen: Danmarks Kommunistiske Parti 1918-41 (1979), m. Jørgen Bloch-Poulsen & Hans Erik Aulund Frandsen: Planøkonomi og Folkefront (1979), m. Anette Steen Pedersen: Far, mor, børn (1979), m. Henning Grelle: I arbejdernes Rusland. Kobbersmed Niels Johnsens Moskvarejser (1981), Politisk Revy i 20 år (1983), Rud. Broby: Blod (1988), m. Børge Houmann: Venskab og revolution. Martin Andersen Nexø og Marie Nielsens venskab 1918-24 (1990), m. Flemming Hemmersen: 1. maj 1890. Et dokumentarium (1990), m. Torben Bech Rasmussen: Børge Houmann og hans samtid (1992), Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-60 (1993), m. Søren Vinterberg: Barndommens land (1994), Portrætter af 10 kommunister (1996), Hans Kirks mange ansigter. En biografi (1997), Intet er umuligt for vorherre og en blikkenslager. Træk af Rør- og blikkenslagernes Fagforening 1873-1998 (1998).

A.J.

Emnelister fra Tidsskriftcentret
Morten Thing. En personresurse