Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 9/1 2006
Læst af: 40.238
: :
Politisk Revy
Left
Rocks
2023-12-05 16:48

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Politisk Revy (1963-87). Dansk fjortendagesblad, uafhængigt af partier og organisationer. Blev startet i 1963 af en gruppe mennesker med tilknytning til SF og det hedengangne tidsskrift Dialog. 1963-66 bestod redaktionen af bl.a. Andreas Jørgensen, Johan Fjord Jensen, Ulf Christiansen, Lone Klem og Sven Skovmand. Tanken var med udgangspunkt i nyradikalismen at samle et forum som rakte fra SF over Socialdemokratiet til de Radikale. Navnet var hentet hos tyvernes kulturradikale blad Kritisk Revy. Bladet blev formelt ledet af en styrelse, som ansatte redaktionen. Styrelsen repræsenteredes de første år ikke mindst af Arne Gaardmand, Frode Toft, Børge Thing, Tage M. Iversen, Ole Lange.

I midten af 1960'erne rykkede en ny gruppe ind i redaktionen: Jesper Jensen, Preben Wilhjelm, Ebbe Reich og Hans Jørgen Svendsen. I denne periode lagde bladet sig længere til venstre og støttede venstrefløjen i SF. I 1966-67 blev redaktionen: Bente Hansen, Sven Holm, Inge Henningsen, Jan Bredsdorff, Jacques Hersh, Ellen Brun og tegneren Niels Winther. I perioden op til 1970 blev bladet en støtte for ungdomsoprøret i bred forstand - ikke mindst de mange bevægelser.

Det var ikke mindst fra dette nye venstre, at 70'ernes redaktionsmiljø blev rekrutteret. Det var et kollektivt miljø, som så bladet som en kritisk støtte for det revolutionære venstre. Blandt de mange der var knyttet til bladet i denne periode var disse der en længere periode: Niels Frølich, Morten Thing, Steen Bille Larsen, Anne Rohweder, Jan Krag Jacobsen, Karsten Melander, Jens Sørensen, Mette Knudsen, Harri Manner, Nils Bredsdorff, Elna Bering, Karen Jespersen, Hans-Jørgen Nielsen, Lissi Nordahn, Jan Birket-Smith, Ebbe Sønderiis, Anette Steen Pedersen, Niels Aagaard, Flemming Mortensen, Carsten Jensen, Niels Brunse. Til miljøet var desuden knyttet en lang række grupper, som skrev om særlige områder.

Bladets fokus skiftede en del med venstrefløjens udvikling. Hvor kulturstoffet spillede en stor rolle i begyndelsen, trådte Vietnamkrigen mere i forgrunden i 60'ernes slutning. Udenrigspolitik var i 70'erne meget dominerende, men også strejker og faglig politik, økonomi og ikke mindst kvindebevægelsen var vigtige områder. Fælles for alle perioder var imidlertid, at bladet var Sovjet-kritisk og kommunisme-kritisk. Imidlertid var der undtagelser: bladet var i starten og til midten af 70'erne meget positiv overfor Cuba og fra kulturrevolutionens start og frem til 70'ernes begyndelse tillige meget positiv overfor Kina. Selvom bladet i 70'erne nok lå tæt på VS, var det kritisk overfor f.eks. Internationalt Udvalg i VS og markerede en kritisk stilling til Vietnam, senere til Sovjets invasion af Afghanistan og Pol Pot i Cambodia.

Bladet nåede sin største udbredelse i 70'erne med et salgsoplag på ca. 5.000 eksemplarer.

Omkring 1980-81 skete der en fornyelse af 70'er-redaktionen. Mange gik og kom indtil lukningen i 1987, men nogle af de som var der i længere tid var: Pia Friis Jensen, Jan Bo Hansen, Anette Faye Jacobsen, Carsten Jensen, Helge Krarup, Steen Visholm, Johannes Sohlman, Carl Steen Pedersen, Svend Aage Mortensen. Bladet var fortsat et venstrefløjsblad og som sådan stærkt præget af at venstrefløjens netværk var under opløsning. Emnerne i bladet var meget præget af 80'ernes økonomiske stramninger under den borgerlige regering, den begyndende ændring i Sovjet, men også kulturpolitikken indtog igen en mere central placering.

Politisk Revy havde siden 1969 også været et bogforlag, som udgav bøger med særlig adresse til venstrefløjen. Da bladet lukkede nr. 507 i marts 1987 fortsatte forlaget som et énmandsforetagende, med Johannes Feil Sohlman som leder. Allerede i 1983 havde forlaget startet udgivelsen af bogserien Rævens Sorte Bibliotek. Denne serie fortsatte.

B.H. og M.T.

Litteratur

Morten Thing (red.): politisk revy i 20 år, Kbh. 1983.