Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 42.217
: :
Ubevidste, det
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Det ubevidste omfatter alle de ønsker, impulser, erfaringer og oplevelser, som personen selv ikke kan vedstå sig, og som udelukkes og fortrænges fra den almindelige bevidsthedssammenhæng.

Den første som søgte at give en systematisk forklaring på det ubevidste, var den østrigske læge Sigmund Freud (1856-1939) - grundlæggeren af psykoanalysen. Freud konstaterede, at der findes handlinger og psykiske forhold, som ikke udelukkende kan forstås med udgangspunkt i personens liv. Dette gælder både hos sunde og hos neurotiske mennesker. Som eksempel nævner Freud drøm, neurotiske symptomer, «fejlhandlinger» og intuitive erkendelser.

Begrebet om ubevidste sjælelige processer muliggjorde en helt ny forståelse af disse fænomener: Dagliglivets «fejlhandlinger» - fortalelser og forglemmelser - er ikke tilfældige, som det ofte blev antaget. De kan ved nærmere analyse vise sig at have en ubevidst mening. Drømme er samtidig udtryk for ubevidste sjælelige processer. Ikke tilfældige udslag af kropslige forandringer under søvn, som Freuds samtidige mente. Freud påviste, at drømmen udtrykker fortrængte, fornuftsstridige (irrationelle) ønsker og oplevelser - oftest i forklædt form. Drømmen er «kongevejen til det ubevidste».

Gennem psykoanalyse af sine patienter opdagede Freud, at neurotiske symptomer - f.eks. tvangshandlinger og hysteriske symptomer - som patienterne var plaget af, kunne forstås som udtryk for ubevidste sjælelige processer. Tidligere psykiatri havde måttet nøje sig med at klassificere disse symptomer som tegn på underliggende sygdom eller som udtryk for arvelige dispositioner. Freud påviste derimod, at symptomerne havde en mening, de kunne forstås i lyset af personens oplevelser og tidligere livshistorie. «Vrangforestillingen er ikke længere noget meningsløst eller uforståelig. Den har en mening, er godt motiveret og har sin plads i sammenhæng med en effektiv oplevelse hos den syge... Den er opstået som reaktion på en ubevidst sjælelig proces ... »

At noget er ubevidst betyder, at det er fortrængt fra individets bevidsthed. Fortrængningen er et resultat af en indre konflikt i personligheden. «Anstødelige» driftskrav og fantasier fortrænges, da bevidst erkendelse af dem vil medføre skyldfølelse og angst. Generelt kan man sige, at alle ønsker, oplevelser og impulser, som er uforenelige med personens selvbillede fortrænges. En vis grad af fortrængning er normal, men bliver den for omfattende, kan det føre til psykiske lidelser.

Som erstatning for den tilfredsstillelse, der bliver nægtet gennem bevidst handling, søger de ubevidste impulser tilfredsstillelse gennem drømme, fortalelser, vitser etc. Her kommer de imidlertid til udtryk i forklædt og fordrejet form. De ubevidste processer karakteriseres ved, at de følger andre «love», end de der gælder for normal tankevirksomhed. En hel tankegang kan samles i et forestillingsbillede - fortætning - eller en følelse kan forflytte sig fra et objekt til et andet - forskydning - således at den oprindelige tanke eller følelse kan være totalt uigenkendelig, når den kommer til udtryk i en drøm eller et neurotisk symptom. Endvidere er det karakteristisk, at de ubevidste ønsker og impulser sætter sig igennem uden hensyn til virkelighedens krav og påbud: I drømmen kan de mest asociale og forbudte behov udspille sig. Ubevidste processer reguleres af det Freud kaldte lystprincippet.

Målet med psykoanalysen eller en psykoterapi vil bl.a. være at tyde og gøre den ubevidste mening i f.eks. et neurotisk symptom bevidst. De ubevidste behov som symptomet skjuler, er behov som det er provokerende for personen at erkende bevidst. De må derfor afspærres fra bevidstheden. I stedet bliver symptomerne et «sprog», som personen udtrykker sig igennem. En kvinde kan f.eks. gennem en kronisk hovedpine «udtrykke», at hun ønsker at blive taget hensyn til - hvis det var umuligt åbent at udtrykke dette behov.

Symptom-«sproget» er imidlertid et uhyre indirekte «sprog», som det kan være vanskeligt at forstå - både for personen selv og andre. En behandlingssituation skaber forudsætning for, at personen kan opleve og observere stadig større dele af jeg'et. Den sigter mod at gøre det muligt for personen at vedkende sig de oplevelser, erfaringer og behov, som tidligere måtte fortrænges.

Det er ofte blevet påpeget - f.eks. af filosoffen Jean-Paul Sartre - at begrebet fortrængning bringer en ind i uløselige paradokser. Fortrængning er en form for selvbedrag, hvor personen lyver for sig selv: De dele af jeg'et som personen oplever som uforenelige med eget selvbillede, fortrænges, gøres ubevidst. Men eftersom personen på en eller anden måde må kende til det der fortrænges, står man overfor det paradoks, at personen bestemmer sig for, ikke at vide noget hun «ved». Det er imidlertid ikke rimeligt at forstå fortrængning som en slags uvidenhed: Fortrængning er ikke først og fremmest et spørgsmål om hvad personen ved, men hvad hun vedkender sig - dvs. hvad hun anerkender og integrerer som en del af sit jeg. Et ubevidst ønske er et ønske, som personen ikke vedkender sig, ikke bevidst forholder sig til som en del af sig selv (se Selvbedrag).

Man kan ofte møde forestillingen om det ubevidste som et selvstændig «rum» indenfor psyken. En slags kælderetage hvor forbudte lyster og drifter holder til. Denne forestilling spiller ofte sammen med en opfattelse af, at mennesket er totalt styret af ubevidste drivkræfter: Det ubevidste ligger «bag», og (årsags)bestemmer vore handlinger. Måske især i forbindelse med seksualitet og aggression hævdes det, at mennesket er i sine drifters vold.

Sådanne forestillinger er misvisende: Også ubevidste handlinger er intentionelle (formålsrettede), selv om formålet ikke er tydeligt. At tyde en ubevidst handling indebærer derfor ikke at finde frem til de ubevidste kræfter, der ligger «bag», men at tyde den ubevidste mening. På baggrund af denne tankegang er det spørgsmålet om det overhovedet er rimeligt at opretholde begrebet om det ubevidste som substantiv. Der vindes erfaringer, som man ikke er klar over - dvs. er ubevidst om - men det ubevidste eksisterer ikke som et selvstændig mystisk sted i psyken.

S.G.

Litteratur

S. Freud: Forelesninger til indføring i psykoanalyse, Oslo 1972.