Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 30.101
: :
Valg
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Alle samfund, organisationer og sociale grupper har behov for at fordele arbejdsopgaver, rettigheder og pligter blandt de enkelte medlemmer. Omfanget af denne arbejds- og rollefordeling og de måder fordelingen foregår på, varierer i betydelig grad.

Valg udgøres af en del specielt konstruerede metoder, som i bestemte situationer tages i brug for at udpege enkeltpersoner til særlige arbejdsopgaver eller sociale roller. Valget foregår ved, at en afgrænset gruppe personer med valgret (vælgerne) ved at følge bestemte fremgangsmåder fastlagt ved en valgforordning udpeger de personer (repræsentanterne), som skal tage sig af disse arbejdsopgaver eller indgå i rollerne.

Valg forekommer i flere sammenhænge. I mange lande indgår der elementer af folkevalgte forsamlinger i det offentlige styringssystem - det såkaldte repræsentative demokrati.

Valg forekommer også indenfor organisationerne og indenfor erhvervslivet, når aktieselskaber og andelsselskaber skal sammensætte deres bestyrelser. Indenfor organisationerne er valgordningerne normalt fastlagt i vedtægterne. For aktieselskaber og andelsselskaber er valgordningerne dels fastlagt gennem lovgivningen, dels fastlagt gennem vedtægter.

Valg adskiller sig indbyrdes på mange måder: ved hvordan valgretten er afgrænset og fordelt, ved valgordningen, ved hvilke arbejdsopgaver og roller repræsentanterne vælges til.

Valgretten er aldrig almen. Den er forbeholdt bestemte mennesker i kraft af deres køn, alder, arbejde, ejendom, statsborgerskab, medlemsskab af organisationer eller gennem andre kriterier. Ved de almindelige politiske valg i Danmark er stemmeretten f.eks. forbeholdt mennesker over 18 år.

Valgordningerne varierer stærkt. De vigtigste principielle forskelle er følgende:

Valg giver i teorien vælgergruppen mulighed for at påvirke repræsentanternes handlinger (politikken) gennem at bestemme, hvem der skal være repræsentanter. I praksis er det ikke så enkelt.

Af mange årsager - og i mange sammenhænge - kan repræsentanterne komme til at føre en politik hen over hovedet på vælgerne eller i strid med vælgernes interesser. At repræsentanterne er «valgte», kan ofte også bidrage til, at denne politik accepteres som retmæssig. Den føres ud i livet af mennesker, som har fået ret til at udforme politikken. Mange typer af valg har derfor ringe betydning for den politik, som repræsentanterne faktisk fører. Sådanne valg kan alligevel have stor samfundsmæssig betydning, ved at de legitimerer (får vælgerne til at acceptere) den politik som føres.

Historisk har det repræsentative demokrati lange traditioner. Valgte poster kan genfindes i mange kulturer, så langt tilbage vort kildemateriale række. Valgte repræsentanter fremstår til dels frem som et alternativ til samfundsmæssig styring i kraft af arv, tradition, ejendom og fysiske magtmidler, dels som alternativ til det direkte demokrati - fællesmødet blandt alle de, som sagerne og beslutningerne angår.

I det moderne kapitalistiske samfund lever det repræsentative demokrati et problematisk liv. Koncernmagt og markedernes logik fremtvinger samfundsforhold, som i ringe grad er «valgte» eller «villet» af de fleste folk. Et omfattende offentligt og privat bureaukrati og et organiseret samarbejde mellem statsorganer og de stærkeste interesseorganisationer udvikler et korporativt system, som trænger det repræsentative folkevalgte system til side. Valg, «stemmeret» og valgordninger i de store organisationer og styrkeforholdet mellem organisationer, koncern og statsorgan bliver i praksis langt mere afgørende end de traditionelle valg til de parlamentariske organer.

I den socialistiske strategidebat er rådsorganisering og et stærkere element af direkte demokrati rejst som alternativ - både til det korporative system og til det repræsentative demokrati.

D.Se.