Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Alle samfund, organisationer og sociale grupper har behov for at fordele arbejdsopgaver, rettigheder og pligter blandt de enkelte medlemmer. Omfanget af denne arbejds- og rollefordeling og de måder fordelingen foregår på, varierer i betydelig grad.

Valg udgøres af en del specielt konstruerede metoder, som i bestemte situationer tages i brug for at udpege enkeltpersoner til særlige arbejdsopgaver eller sociale roller. Valget foregår ved, at en afgrænset gruppe personer med valgret (vælgerne) ved at følge bestemte fremgangsmåder fastlagt ved en valgforordning udpeger de personer (repræsentanterne), som skal tage sig af disse arbejdsopgaver eller indgå i rollerne.

Valg forekommer i flere sammenhænge. I mange lande indgår der elementer af folkevalgte forsamlinger i det offentlige styringssystem - det såkaldte repræsentative demokrati.

Valg forekommer også indenfor organisationerne og indenfor erhvervslivet, når aktieselskaber og andelsselskaber skal sammensætte deres bestyrelser. Indenfor organisationerne er valgordningerne normalt fastlagt i vedtægterne. For aktieselskaber og andelsselskaber er valgordningerne dels fastlagt gennem lovgivningen, dels fastlagt gennem vedtægter.

Valg adskiller sig indbyrdes på mange måder: ved hvordan valgretten er afgrænset og fordelt, ved valgordningen, ved hvilke arbejdsopgaver og roller repræsentanterne vælges til.

Valgretten er aldrig almen. Den er forbeholdt bestemte mennesker i kraft af deres køn, alder, arbejde, ejendom, statsborgerskab, medlemsskab af organisationer eller gennem andre kriterier. Ved de almindelige politiske valg i Danmark er stemmeretten f.eks. forbeholdt mennesker over 18 år.

Valgordningerne varierer stærkt. De vigtigste principielle forskelle er følgende:

• Stemmeretten kan være lige - eller ulige: nogle vælgere kan have mere end én stemme (f.eks. ved valg indenfor de fleste aktieselskaber).
• Valget kan ske hemmeligt - eller åbent.
• Valget kan ske direkte - eller indirekte. (Vi har at gøre med indirekte valg, hvis vælgerne ikke vælger repræsentanterne direkte, men i stedet vælger en valgforsamling, som så vælger de endelige repræsentanter. I mange landsdækkende organisationer vælges den øverste ledelse ved indirekte valg i flere led. Det gælder f.eks. LO.)
• Vælgerne kan have tilbagekaldelsesret. Dette betyder, at der findes ordninger som gør det muligt for vælgerne at vælge en ny repræsentant, når som helst i valgperioden.

Valg giver i teorien vælgergruppen mulighed for at påvirke repræsentanternes handlinger (politikken) gennem at bestemme, hvem der skal være repræsentanter. I praksis er det ikke så enkelt.

Af mange årsager - og i mange sammenhænge - kan repræsentanterne komme til at føre en politik hen over hovedet på vælgerne eller i strid med vælgernes interesser. At repræsentanterne er «valgte», kan ofte også bidrage til, at denne politik accepteres som retmæssig. Den føres ud i livet af mennesker, som har fået ret til at udforme politikken. Mange typer af valg har derfor ringe betydning for den politik, som repræsentanterne faktisk fører. Sådanne valg kan alligevel have stor samfundsmæssig betydning, ved at de legitimerer (får vælgerne til at acceptere) den politik som føres.

Historisk har det repræsentative demokrati lange traditioner. Valgte poster kan genfindes i mange kulturer, så langt tilbage vort kildemateriale række. Valgte repræsentanter fremstår til dels frem som et alternativ til samfundsmæssig styring i kraft af arv, tradition, ejendom og fysiske magtmidler, dels som alternativ til det direkte demokrati - fællesmødet blandt alle de, som sagerne og beslutningerne angår.

I det moderne kapitalistiske samfund lever det repræsentative demokrati et problematisk liv. Koncernmagt og markedernes logik fremtvinger samfundsforhold, som i ringe grad er «valgte» eller «villet» af de fleste folk. Et omfattende offentligt og privat bureaukrati og et organiseret samarbejde mellem statsorganer og de stærkeste interesseorganisationer udvikler et korporativt system, som trænger det repræsentative folkevalgte system til side. Valg, «stemmeret» og valgordninger i de store organisationer og styrkeforholdet mellem organisationer, koncern og statsorgan bliver i praksis langt mere afgørende end de traditionelle valg til de parlamentariske organer.

I den socialistiske strategidebat er rådsorganisering og et stærkere element af direkte demokrati rejst som alternativ - både til det korporative system og til det repræsentative demokrati.

D.Se.