Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Livet på jorden opstod i vand, og vand er en forudsætning for alt fortsat liv. Det sørger for transporten af næringsstoffer mellem de forskellige dele af det økologiske system. For mennesket er adgangen til ferskvand en grundlæggende livsnødvendighed. Vi består af to tredjedele vand, og behøver 2,5-3 liter dagligt for at overleve, iberegnet det vand som findes i maden. Det meste af den mad vi spiser er også afhængig af ferskvand. Der behøves 1.500 liter vand til at producere et kilo hvede og 12.000 liter til at producere et kilo æg.

Ferskvandet på jorden bliver skabt i den såkaldte hydrologiske cyklus, som består i at havvandet fordamper og afsaltes gennem fordampningen. Vanddampen fortættes og nedkøles i atmosfæren og kondenseres til nedbør. Når nedbøren når land, danner den floder og indsøer og opfylder grundvandet. Brugt eller ubrugt når ferskvandet atter havet, og cyklussen fortsætter. Men de forskellige delsystemer har meget forskellig omløbshastighed. Polarisen fornyes kun for hver 8.000 år, verdenshavene hver 3.000 år, den aktive del af grundvandet hver 330 år, mens vandet i en flod gennemsnitlig fornyes hver 11. dag.

Den samlede vandmængde på jorden er anslået til 1,4 milliarder kubikkilometer. Af dette er kun 2,8 % ferskvand. Det meste af ferskvandet er is, sne eller utilgængeligt grundvand. En promille, eller ca. 40.000 kubikkilometer er årligt tilgængelig som en fornyelig ressource. Alligevel er dette enorme mængder vand. Problemet er blot, at det fra naturens side er meget ujævnt fordelt mellem de geografiske områder og klimazoner og over årets måneder. Der er få områder, hvor enten vandmangel eller oversvømmelse ikke er tilbagevendende problemer.

Men det er ikke kun variationerne i den naturgivne vandforsyning der skaber problemer. Menneskene bruger vandet til at tage imod affald, i industrielle processer, til energiproduktion, til kølevand og til landbrugsvanding. Dette griber på flere måder ind i det økologiske system, som vi ikke er i stand til at overskue. I den industrialiserede del af verden - som fra naturens side stort set har en rigelig og forholdsvis jævn tilgang til vand - er der mange steder mangel på rent vand til forbrug. De indirekte konsekvenser af vandforureningen på vegetationen, dyrebestanden og menneskets sundhed er videnskaben først lige begyndt at kortlægge.

Vandforvaltning

Alle landbrugssamfund hvor tilgangen til vand ikke er rigelig og jævn, har en eller anden form for vandforvaltning. Dvs. institutioner som regulerer tilgangen til vandressourcerne og fordeler ansvaret for vedligeholdet af forsyningssystemet. Vandingssystemer er blevet fremholdt som grundlaget for det centraliserede bureaukrati og autoritære styreformer (se Asiatisk produktionsmåde), men andre har hævdet, at magt udgør grundlaget for kontrol over vandforsyningen, snarere end at kontrol over vandforsyningen giver grundlag for politisk magt. En række samfund i Afrika og Asien har haft komplicerede vandingssystemer til landbruget, som er opbygget og vedligeholdt gennem århundreder, uden at de samtidig har udviklet en centraliseret styreform.

I de moderne, urbaniserede samfund ligger ansvaret for vandforsyningen og afløbet som regel hos tekniske etater under lokale forvaltningsenheder, mens den totale vandressourceforvaltning er spredt mellem mange instanser. Konflikter omkring brugen af vand er hyppige - både lokalt og nationalt, og også internationalt mellem stater som deler vandressourcer.

Vandforbrug

Vandforbrug hænger nøje sammen med levestandard. Det kan være nede på tre liter pr. døgn pr. individ i de fattigste og mindst industrialiserede lande, og oppe på 700 liter i rige, højt industrialiserede lande. Når vandforbruget er så højt, er det mere et udtryk for rigelig adgang til vand end egentlige behov. En stor del af vandet bruges til at transportere affald fra industri og husholdninger.

I tallene ovenfor er medtaget både vand til husholdninger, til industri og til kunstig vanding i landbruget. Men variationerne i husholdningernes forbrug er også meget store. Når en dansk gennemsnitsfamilie sætter sig til morgenmadsbordet, har hvert familiemedlem allerede brugt 40-50 liter; Døgnforbruget pr. person i danske husholdninger er på over 200 liter. En bondefamilie i Østafrika bruger måske 10-15 liter pr. person i døgnet. Deres vand kommer ikke fra hanen. Det hentes langvejsfra af familiens kvinder. Vandhentningen kan tage op til 6-7 timer af kvindernes arbejdsdag. Vi tager det som en selvfølge, at alle husholdninger skal have indlagt vand, mens målsætningen for vandforsyningen i f.eks. Kenya er, at ingen skal have mere end én kilometers vej til en vandkilde.

Vand og sundhed

Der er en tæt sammenhæng mellem vandkvalitet, rigelig tilgang til vand og sundhed. Mange infektionssygdomme overføres ved at afføringen fra sygdomsbærende mennesker eller husdyr har forurenet drikkevandet. En del hud- og øjensygdomme overføres ved menneskelig berøring. De kunne være undgået ved større vandforbrug til vask af kroppen, klæder og genstande. Til denne brug er det ikke så vigtigt, at vandet er lige så rent som det vand, der skal drikkes, men der behøves meget mere vand, end det man kan bære ad vejen.

En tredje gruppe sygdomme som er knyttet til vand, spredes ikke kun gennem det vand menneskene drikker, eller ved at de bruger for lidt vand, men ved at de er i vand eller lever nær vand. De sygdomsbærende organismers livsforløb forudsætter vand, og menneskene bliver angrebet gennem dets kontakt med vandet - som f.eks. kan give schistosomiasis - eller ved insektbid - som f.eks. kan give malaria.

Disse sygdomme er på fremmarch. Det skyldes bl.a., at dæmninger til kraftproduktion og landbrugsvanding har skabt kunstige søer, som giver bedre levevilkår for værtsparasitter i nye områder, og at malariamyggen er blevet modstandsdygtig overfor en række insektdræbende midler.

Alle de sygdomstyper som er nævnt ovenfor, finder man først og fremmest i tropiske egne. Det hænger sammen med gunstige naturgivne levevilkår for de sygdomsbærende organismer. Det vand der bruges i husholdningerne er ofte forurenet, vandforbruget er lavt og der mangler afløbssystemer, som hindrer kloakvand i at blande sig med det vand, der anvendes i husholdningen.

I de fleste rige lande i den tempererede zone med organiserede vandforsynings- og afløbssystemer, er det kun undtagelsesvis, at drikkevandet er så forurenet af bakterier, at det indebærer en umiddelbar sundhedsrisiko. De fleste andre typer af vandbårne sygdomme forudsætter tropisk eller subtropisk klima.

En sundhedsrisiko som er knyttet til vandforsyningen i de stærkt industrialiserede lande, stammer fra forureningen af atmosfæren. Vandet forsures og frigør tungmetaller i rørsystemerne. I løbet af de seneste 20 år er også forureningen af grundvandet fra landbrugets anvendelse af gødning og sprøjtemidler blevet et alvorligt problem, som det vil komme til at tage flere hundrede år at løse.

At skaffe folk rent drikkevand har længe været betragtet som en grundlæggende forudsætning for at forbedre folkesundheden, og ofte som en genvej. De fleste nationale og internationale bistandsorganisationer har da også igangsat omfattende vandforsyningsprojekter i forskellige udviklingslande. Men resultatet er i mange tilfælde begrænset, og nogle gange nedslående. For det første viser det sig mange steder, at der for hver ny brønd som bores, går en anden ud af brug. Det skyldes som regel manglende planlægning af anlæggene, organisationssvigt og uegnet teknologi. Pumperne kræver vedligehold, som ingen har ansvaret for, og reservedele som ikke kan skaffes. For det andet fører en bedre tilgang til rent drikkevand alene ikke nødvendigvis til bedre sundhed.

Mange infektionssygdomme som man har antaget alene blev overført ved at drikke forurenet vand eller spise rå grøntsager, kan også overføres ved berøring. Rent drikkevand er ikke tilstrækkelig. En række af de vandtilknyttede sygdomme kan kun bekæmpes ved, at det laves ordentlige afløbssystemer, således at afføringen ikke spredes gennem overfladevandet, og at tilgangen til vand bliver rigelig nok til at oplysningen om hygiejne får mulighed for at blive omsat i praksis.

M. V.