Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Asien  .  Mellemøsten  .  Israel
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker  .  Udenrigsminister
Ideologi  .  Borgerlig  .  Konservativ
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2002
Læst af: 25.587
: :
Levy, David
Left
Rocks
2023-11-29 06:00

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

David Levy
David Levy

David Levy (1937-), israelsk politiker, født i Rabat, Marokko i en fattig familie. Som 20 årig emigrerede han til Israel, hvor han skiftevis var arbejdsløs eller havde job som landarbejder eller håndværker. Efter at have meldt sig ind i den faglige landsorganisation Histadrut, startede han en politisk karriere, og blev i 1969 valgt ind i Knesset for Herut - det største parti der indgik i Likud koalitionen ved dennes dannelse i 1973.

Som populær sefardisk politiker bidrog han afgørende til Likuds valgsejr i 1977. I dag er det overvejende Likud der trækker de sefardiske stemmer i Israel. Levy fik først posten som minister for absorption af emigranter (1977-78) og siden posten som bygnings- og boligminister (1978-90). Det var i denne egenskab han fik mulighed for at overvåge og fremme Israels kolonisering af de besatte områder i Palæstina. I 1990-92 var han for første gang udenrigsminister.

Det var i denne periode, at rivaliseringen med Benjamin Netanyahu startede. Denne var på det tidspunkt vice-udenrigsminister og havde ledsaget premierminister Yitzhak Shamir til fredskonferencen i Madrid. Rivaliseringen forstærkedes, da Netanyahu i marts 1993 blev valgt som formand for Likud - på bekostning af Levys kandidatur. I juni 1995 besluttede Levy at forlade Likud, og istedet oprette sit eget parti, Gesher (hebræisk: Broen), sammen med sin bror Maxime Levy og en centrum-venstre sefardisk intellektuel, Yehuda Lancry, der havde været borgmester i byen Shlomo, og som nu er israelsk FN ambassadør.

I sidste øjeblik indgik han en alliance med Likud, der vandt valget i maj 1996. Han bragte Geshers 5 pladser ind i regeringen, og blev selv udnævnt til udenrigsminister. Trods posten havde han vanskeligt ved at trænge igennem med sine synspunkter, for premierminister Netanyahu besluttede selv at tage fuld kontrol over de israelsk-palæstinensiske relationer i samarbejde med sin tætteste rådgiver, Dore Gold. Under regeringsdannelsen opfordrede Levy Netanyahu til at give en ministerpost til Levys gamle ven Ariel Sharon. Selv om de to er gamle allierede, har de ikke fuldstændig sammenfaldende politiske holdninger. Sharon endte med at blive udnævnt til minister for national infrastruktur - et nyt ministerium. Levy trådte i januar 1998 tilbage som udenrigsminister.

Kort tid efter underskrivelsen af Wye River aftalen, der havde til formål atter at sætte gang i fredsprocessen, ønskede Levy atter at gå ind i regeringen, men forhandlingerne om dette strandede. Efter valget i juni 1999 blev han atter (for 3 .gang) udenrigsminister. Denne gang i Ehud Baraks regering, der blev dannet i juli. Han var samtidig en af de 3 vice-premierministre i Barak regeringen.

I juli 2000 nægtede han at deltage i Camp David fredsforhandlingerne og trådte den 2. august tilbage. Begrundelsen for hans tilbagetræden var utilfredshed med Baraks indrømmelser på spørgsmålet om Jerusalem, som premierministeren var villig til at give for at nå en fredsaftale med palæstinenserne.

Den politiker der engang syntes at have en strålende fremtid for sig, synes i dag at være blevet rullet tilbage til lokalpolitik. Hans vælgerkorps er i dag blevet opsamlet af Likud eller Arie Deris og Eli Yishais Shass parti, der er et orientalt ortodoks parti, der opsamler de sefardiske stemmer.

A.J.