Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Videnskab  .  Samfundsvidenskab  .  Pædagogik
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2003
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 8.135
: :
Sidenius, Henrik

Henrik Sidenius (1921-87), dansk skoleleder og pædagogisk debattør. Student fra Ordrup Gymnasium 1940. Studerede til cand.polit. og bestod 1. del i 1944. Han var medarbejder ved den illegale presse, medlem af Danmarks kommunistiske Parti og blev i 1944 arresteret af tyskerne og interneret i Frøslevlejren. Læste til lærer 1946-1950 på Blaagaard Seminarium, og var aktivt engageret i studenterpolitik og uddannelsespolitik. 1947-1950 sekretær i Seminarieelevernes Landsråd. Formand for Vikarkredsen fra 1951. Lærer fra 1950 til 1960 på Fru Kampps skole i København for døve og tunghøre børn. I 1950'erne var han medlem af redaktionen for tidsskriftet Dialog. Han blev i 1953 lægeautoriseret talepædagog. Meldte sig ud af DKP i 1959 og var medvirkende ved starten af SF. I sommeren 1960 flyttede han med sin familie til Næsby ved Odense og var ansat som lærer på Næsby skole fra 1960 til 1961. I 1961 søgte han efter opfordring stillingen som skoleinspektør på den nybyggede Kroggårdsskole i Næsby, hvis leder han var indtil 1968. Efter en henvendelse fra skolekommissionen i Gladsaxe forlod han Kroggårdsskolen for at blive inspektør på den nybyggede Værebro skole, hvor han var leder fra 1968 til 1978. I 1969 modtog han PH-prisen (samtidig med Leif Blædel, Joachim Israel og Inge og Sten Hegler). Fra 1978 til 1982 var han ansat i Københavns Kommunes Ungdomsskole, hvor han arbejdede med 9.-10. klasses elever.

Da han blev leder af Kroggårdsskolen i 1961, satsede han bevidst på at opbygge et progressivt lærerkorps og et frisindet skolemiljø, byggende på fællesskab og i et samarbejde, hvor forældre og børn blev taget alvorligt, og demokratiet ikke blot respekteret og brugt, men også levet.

På Kroggårdsskolen gennemførtes fra 1964 det første danske forsøg med sammenholdte klasser og tilvalgsskole på 8.-10. klassetrin. Erfaringer og inspiration herfra gik videre til den stort anlagte tilvalgsordning ved Gladsaxe skolevæsen, som blev indført ved starten af skoleåret 1969-70. Den nye struktur med sammenholdte klasser, som blev indført over hele landet med folkeskoleloven i 1975, havde også Kroggårdsskolens forsøgsarbejde som en af sine forudsætninger.

I 1968 fik Sidenius stillingen som skoleinspektør på den nye Værebro skole i Gladsaxe. Det skete som led i kommunens aktive og progressive skolepolitik. Forsøgsarbejdet her indgik således i et bredere kommunalt projekt, hvor man også søgte at gøre brug af den viden, man fik fra den stort anlagte trivselsundersøgelse, der blev foretaget samtidig i det samlede skolevæsen.

Allerede fra sin tidligste ungdom var han politisk og socialt engageret, og som skoleleder var han en efterspurgt og aktiv foredragsholder, forfatter og debattør. Efter 1982 koncentrerede han sine kræfter om disse aktiviteter. Hans artikler var altid indlæg i den aktuelle debat, først og fremmest på de uddannelsespolitiske, børnepolitiske og ungdomspolitiske områder.

Gennem årene skrev han i tidsskrifter som de politiske Dialog, Tiden og Verdens Gang og de pædagogiske Unge Pædagoger og Dansk pædagogisk tidsskrift. Hans kronikker om aktuelle skole- og opdragelsesemner blev bragt i Land og Folk, Fyens Stiftstidende, Information, Aktuelt, BT, Sorø Amtstidende, Holbæk Amts Venstreblad og Vestkysten.

Som skoleleder havde han flair for at skaffe sig en positiv og opmærksom mediedækning omkring sin person, sin skole og sine pædagogiske synspunkter. Da Politiken i 1967 skrev om «Manden der vil lave Vietnam-annonce i New York Times», fik han brugt interviewet til at fortælle om sin pædagogik og sit skolearbejde. Hen over artiklen blev bragt et billede fra skrammellegepladsen i Kroggårdsskolens skolegård, med ivrigt hamrende skolebørn og en grinende skoleinspektør. Inde i artiklen skrev journalisten om forældre, der fortalte ham, at deres børn ikke var til at drive hjem fra den skole; hvis de fik lov, blev de der hele dagen.

F.H.


Litteratur

Hvorfor tilvalgsskole? Rapport fra Kroggårdsskolen om 3 års forsøg med udelt tilvalgsskole. M. Normanns forlag 1967.
Dansk pædagogisk tidsskrift nr. 8, 1987.
Illeris, Knud: Pædagogikkens betydning. Folkeskolens langtidsvirkninger for eleverne. Unge Pædagoger 1991.