Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

John Edward Christopher Hill (1912-2003), engelsk marxistisk historiker og forfatter.

Hill har især behandlet den engelske revolution og borgerkrig i 1600-tallet og fremsat tesen om, at denne var en borgerlig revolution, det vil sige, en revolution, der tilvejebragte forbedrede politiske betingelser for en kapitalistisk økonomisk udvikling.

Hill blev født i York og blev indrulleret på Balliol College i Oxford i 1931, hvor han siden var ansat indtil sin død - med få og korte afbrydelser. I Oxford tilsluttede Hill sig det britiske kommunistparti og tilbragte et år i Sovjetunionen i 1935. I 1940 blev han løjtnant, senere beskæftiget ved efterretningstjenesten, i den britiske hær.

Omtrent samtidig udkom hans første markante skrift, et under krigens pres hastigt nedskrevet essay, der ved 300-årsjubilæet karakteriserer den engelske borgerkrig i 1640'erne som en «klassekrig» og en social revolution, der kunne sammenlignes med den franske revolution i 1789: «Den statsmagt, som tog vare på en gammel samfundsorden, der i sit væsen var feudal, blev omstyrtet med vold, magten overgik til en ny klasse, og dermed blev kapitalismens friere udvikling gjort mulig».

Skriftet fremhævede et vordende kapitalistisk borgerskabs fremtrædende rolle i den revolutionære udvikling og byggede her bl.a. på historikeren R.H. Tawneys tese om lavadelen, gentry'et, som agrarkapitalistisk kraft i den langsigtede udvikling frem mod borgerkrigen.

En anden indflydelse var diskussionerne blandt historikere, som var tilknyttet det britiske kommunistparti. Disse organiserede sig i 1946 formelt som historikergruppe inden for kommunistpartiet og var i 1956 blandt de første inden for partiet til at pege i retning af et brud med stalinismen.

Hills brud med kommunistpartiet var sammenfaldende med begyndelsen af den periode, hvor han udsendte en imponerende mængde bøger om den engelske revolution, blandt andre Puritanism And Revolution, Intellectual Origins of the English Revolution og The Century of Revolution.

Ved siden af behandlingen af den engelske revolution som «borgerlig» behandlede han, i bøger som The World Turned Upside Down m.fl., en række af de bevægelser blandt samfundets lavere lag, som var en del af revolutionen, herunder Digger-ideologen Gerrard Winstanley, der formulerede en utopisk socialisme sammen med en skarp social kritik.

Da den «revisionistiske» bølge inden for engelsk historieskrivning ved detaljerede empiriske undersøgelser såede tvivl om især Tawneys tese om lavadelen som afgørende social kraft med interesse i revolutionen, men også overhovedet det skarpe skel mellem borgerskab og adel, som syntes at være essentielt for en traditionel marxistisk tolkning af revolutionen som «borgerlig», ændrede Hill gradvis sit fokus. Hvor han før havde været tilbøjelig til at karakterisere revolutionen som «borgerlig» ud fra dens klasse-aktører, fremhævede han nu snarere dens borgerlige karakter i dens konsekvenser. Han medgav, at revolutionen ikke havde været bevidst planlagt, men insisterede fortsat på, at revolutionen var borgerlig, fordi den resulterede i betingelser, som var langt bedre for kapitalistisk udfoldelse.

Hill udgav fortsat bøger efter sin pensionering i slutningen af 1970'erne. Hans sidste værker udkom i anden halvdel af 1990'erne.

B.N.