Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Dick Cheney

Richard Bruce «Dick» Cheney (1941-), nordamerikansk neokonservativ politiker, vicepræsident (2001-), forretningsmand og repræsentant for koncernen Halliburton i USA's regering.

Cheney blev født i Lincoln, Nebraska som søn af Richard og Marjorie Cheney. Han voksede op i Wyoming. Hans far arbejdede for landbrugsministeriet som ekspert i anti-erosion. Efter gymnasiet arbejdede Cheney de følgende 6 år som elektriker og var medlem af elektrikernes fagforening. Parallelt hermed var han optaget på Yale University, som han dog fik orlov fra efter 3 semestre for at tjene flere penge. Da han vendte tilbage blev han kun et semester pga. dårlige karakterer

Som 21 årig blev han to gange taget for spirituskørsel i Wyoming og dømt. Efter eget udsagn tog han sig derefter sammen og blev optaget først på Casper Community College og derefter på University of Wyoming. Han fik sin bachelorgrad derfra i 1965 og mastergraden i 66. Han blev nu optaget på University of Wisconsin-Madison for at tage en Ph.D. grad, men han forlod universitetet og gik istedet ind i politik. Han fik et års ansættelse hos den republikanske kongresmand William Steiger fra Wisconsin.

Cheney havde den rigtige alder til at blive sendt til Vietnam under Vietnamkrigen, men det lykkedes ham i 1959-66 at få 5 udsættelser. De 4 pga. studier og den 5. pga. hans kones graviditet.

Hans karriere indenfor statsadministrationen indledtes i 1969 under Richard Nixon (1969-74) administrationen. Han avancerede hurtigt, blev Nixons efterfølger, Gerald Fords rådgiver, og efterfulgte derefter Donald Rumsfeld på posten som det Hvide Hus' stabschef. Han var leder af Fords genvalgskampagne i 1976, men Ford tabte til Carter, og Cheney røg derfor nogle år ud af det politiske centrum.

I 78 blev han valgt til kongressen for Wyoming, og han blev genvalgt 5 gange frem til 89. Han var formand for republikanernes politiske komite i 1981-87, og blev i 88 valgt som minoritetsleder af kongressen. Under sin tid i kongressen stemte han bl.a. imod at gøre Martin Luther Kings fødselsdag til national helligdag.

Under George H. W. Bush' (1989-93) var han forsvarsminister og var i december 89 ansvarlig for USA's invasion af Panama og i januar 91 for Golfkrigen. Han var meget skarpt imod, at Bush og generalerne i slutningen af Golfkrigen ikke fortsatte felttoget til Baghdad og afsatte Saddam Hussein, men han stod helt isoleret i regeringen med denne holdning.

Efter Bush' valgnederlag til Bill Clinton i november 92 knyttede Cheney sig til den neokonservative tænketank, American Enterprise Institute (AEI), og fik derved tættere kontakt til ligesindede neokonservative, der senere skulle indtage fremtrædende poster i regeringen George W. Bush (2001-). På et tidspunkt i løbet af 1990'erne blev han medlem af bestyrelsen for Jewish Institute for National Security Affairs (JINSA).

I 1995 blev han administrerende direktør for Halliburton Company, der er en verdensomspændende koncern, der er aktiv indenfor energi og militærproduktion. Han sad samtidig i bestyrelsen for Procter & Gamble, Union Pacific og EDS. I 97 stiftede han sammen med Donald Rumsfeld og andre neokonservative Project for the New American Century (PNAC, Projektet for et nyt amerikansk Århundrede), der havde til formål at «fremme USA's globale lederskab».

I foråret 2000 stod han i spidsen for den komite i George W. Bushs valgkampagne, der skulle fremsøge kandidater til posten som vicepræsident. Efter at have analyseret den færdige rapport besluttede bush overraskende at udnævne Cheney selv til sin vicepræsidentkandidat. Cheney trådte derefter officielt tilbage som direktør for Halliburton og placerede officielt alle sine aktier og optioner i en velgørende fond, men han fortsatte de følgende år med at modtage godtgørelser fra Halliburton (205.000 US$ i 2001 og 162.000 US$i 2002), hvilket rejste en del etiske spørgsmål eftersom Halliburton havde fået ordrer på på over 10 mia. US$ for projekter ifbm. «genopbygningen» af Iraq.

Cheney fik hurtigt ry for at være en særdeles aktiv vicepræsident. En del har hævdet, at han har mere magt i det Hvide Hus end præsident Bush selv. Cheney ledede selv Gruppen for udviklingen af national Energipolitik (National Energy Policy Development Group (NEPDG). I denne gruppe indgik også direktører fra det skandaleramte energidistributionsselskab Enron. I juli 2003 beordrede højesteret gruppens dokumenter offentliggjort. De rummede bl.a. oplysninger om virksomheder, der havde indgået aftaler med Saddam Hussein om udnyttelse af Iraqs olieforekomster samt kort over oliereserverne i Iraq, Saudi Arabien og UAE. Kritikere har især fokuseret på kapitel 8 i gruppens hovedrapport: «Strengthening Global Alliances» som de mener opfordrer til anvendelse af militær magt for at fjerne strategiske, politiske og økonomiske hindringer for øget nordamerikansk olieforbrug. Disse anbefalinger kan ikke adskilles fra USA's beslutning om at besætte Iraq.

Mens Cheney under den 1. Golfkrig havde været politisk isoleret i regeringen, stod han i centrum under angrebskrigen mod Iraq som indledte i marts 2003, og det var derfor heller ikke overraskende hans gamle firma, Halliburton, der fik genopbygningskontrakterne da krigen var slut, og dette uden at kontrakterne havde været sendt i udbud.

A.J.