Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 21/1 2018
Ansvarlig redaktion: Pædagogik
Læst af: 15.787
: :
Literacy
Left
Rocks
2023-12-01 06:17

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

På engelsk betegner literacy evnen til at læse og skrive; og mere overordnet evnen til at kommunikere skriftsprogligt. Literacy handler således om individuelle, kognitive evner kombineret med viden om specifikke, skriftsproglige sammenhænge. F.eks. viden om hvordan man kan matche bogstavernes form med deres lyde, og således vide at bogstavet S giver lyden «sssssh». Denne viden er en helt afgørende komponent hos den succesfulde læser, for den ligger til grund for evnen til at «lydere» sig igennem nye ord og tekster. At lydere er simpelthen at læse et ord ved at afkode det bogstavlyd for bogstavlyd. Selv voksne, sikre læsere kan få brug for at lydere sig gennem ord fra tid til anden, og en typisk dansktime i indskolingen er kendetegnet ved elever der øver sig i læsningens tekniske sider ved at læse højt af læsebogen, og lydere sig gennem de nye og svære ord.

Men literacy handler om andet og mere end de tekniske, læsefærdigheder. Lidt mere bredt forstået handler literacy om menneskers evner til at forstå, fortolke, skabe og i det hele taget bruge symboler og tegn.  Jeg har i andre sammenhænge (bl.a. Jensen, 2016; Jensen & Broström, 2012) argumenteret for at definere begrebet literacykompetence som «en situationsbestemt kompetence til at deltage i en aktivitet med skriftsproglige dimensioner» med den hensigt dels at knytte literacy sammen med deltagelse og dels at fastholde et fokus på skriftsproget i brug i konteksten. Nationalt Videncenter for Læsning definerer literacy som menneskets kompetence til at afkode, forstå og anvende tegn som f.eks. bogstaver, tal, diagrammer, grafer, tegninger og billeder.

Tidlig literacy

Når vi sætter tidlig (eng: early) foran literacy markeres en interesse for at begribe literacy tidligt (i livet) – dvs. børns første møder med- og brug af skriftsproget i bred forstand, og de spirende (skrift-)sproglige kompetencer der er på spil i disse møder. I en pædagogisk sammenhæng knyttes tidlig literacy ofte sammen med begrebet «early childhood education», der er en international betegnelse for det vi i Danmark kalder dagtilbuds- og indskolingsområdet, og som indbefatter børn i alderen 0-8 år, og institutioner som familien, dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO og 0.-2. klasse.

Literacypædagogik

Literacypædagogik handler om det praktiske arbejde med at støtte og inspirere børnene (eller voksne) til at tilegne sig forskellige literacy-kompetencer ved at deltage i alsidige skriftsproglige sammenhænge. Literacy-pædagogik er også refleksioner over dette arbejde, særligt begrundelser for valg af indhold, aktiviteter, formål, m.m. Fokus for literacy-pædagogik er skabelsen af kommunikative sammenhænge hvor det verbalsproglige blandes med det skriftsproglige. Derfor dyrker literacy-pædagogik ikke skriftsproget for skriftsprogets egen skyld, men er ude efter sproglige helheder og således også det indhold der kommunikeres om. Literacy-pædagogik ser skrivning som en vej ind i læsning, og det talte sprog som en vej ind i det skrevne – og omvendt. Kort sagt er literacypædagogik teori og praksis med henblik på at udvikle alsidige læringsmiljøer der kan understøtte literacylæring.

Selvom der både i Danmark og internationalt har været – og til dels stadig er – en faglig strid mellem den mere tekniske, komponentorienterede forståelse, på den ene side, og den helhedsorienterede forståelse, på den anden side, er literacyfeltet aktuelt kendetegnet ved en generel enighed om at god literacypædagogik bør sigte mod både kognitive færdigheder og alsidige, meningsfulde, (skrift-)sproglige sammenhænge. I et literacyperspektiv er skriftsproget derfor heller ikke forbeholdt begynderlæseundervisningen i skolen, men er noget som kan (og bør) have pædagogisk interesse i SFO og daginstitution (Jensen & Broström, 2012).

A.Sk.J.

Litteratur

Jensen, A. S.: Alsidig literacypædagogik i daginstitutionen. (2016) I K. Friis & D. Østergren-Olsen (Red.), Literacy og læringsmål (s. 19–26). Frederikshavn: Dafolo.
Jensen, A. S., Broström, S.: Sproghistorier: En alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling. (2012) København: Dafolo.