Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

USA's mand i Ukraine! Ukraines nye præsident, oligarken og chokoladekongen Petro Poroshenko bydes 4. juni 2014 velkommen i Warsawa af Victoria Nuland og ambassadør Geoffrey Pyatt, der i vinteren 2013/14 væltede Ukraines folkevalgte præsident Yanukovich og banede vejen for Poroshenko. I baggrunden udenrigsminister Kerry. Nuland pralede efterfølgende af, at statskuppet kun havde kostet USA 5 mia. US$.

Nuland (1961-), neokonservativ US «viceudenrigsminister for poliske forhold», «slagteren fra Kiev» med direkte ansvar for organiseringen af statskuppet i Ukraine i 2014, der ledte frem til Ruslands invasion af landet i 2022.

Nukand blev født i 1961 som datter af kirurgen Sherwin Nuland (søn af ukrainsk jødiske emigranter) og Rhona McKhann. Hun studerede russisk litteratur, statsvidenskab og historie på Brown University hvorfra hun fik sin BA i 1983.

Under Bill Clintons første præsidentperiode (1993-96) var hun først stabschef for viceudenrigsminister Strobe Talbott og siden underdirektør for sovjetiske anliggender.

Under George Bushs første og anden præsidentperiode (2003-05) var hun rådgiver i udenrigsanliggender for den neokonservative vicepræsident Dick Cheney. Det gav hende adgang til det neokonservative slæng omkring Bush der aggressivt arbejdede på at øge USA's styring af Mellemøsten og sikring af Israels regionale interesser. Hun spillede en vigtig rolle i USA's illegale angrebskrig mod Iraq, der stod højt på de neokonservatives dagsorden.

Som belønning udnævnte Bush hende i 2005-08 til USA's NATO ambassadør, hvor hun ansvaret for at tæske de europæiske lande til at elske USA's krig i Afghanistan og for at fortsætte NATO's (USA's) ekspansion i Østeuropa. Hun anså Rusland for at være USA's største fjende og hendes militaristiske tankegang lå på linie med USA's politik 100-200 år tidligere, hvor USA invaderede Latinamerika, fjernede og indsatte præsidenter i overenstemmelse med slyngelstatens politiske og økonomiske interesser.

2014 Statskup i Ukraine

I 2013 tog hendes karriere fart da hun blev udnævnt til viceudenrigsminister for europæiske og euro-asiatiske forhold. Samme år havde præsident Obama fjernet sin aggressive udenrigsminister Hillary Clinton, der var ansvarlig for statskuppet i Libyen og  oprøret i Syrien. Obama tog selv ansvar for dele af udenrigspolitikken og involverede bl.a. Rusland der var ansvarlig for aftalen om destruktion af Syriens kemiske våben i september 2013 og den proces der førte frem til JCPOA aftalen med Iran i 2016, der demonterede de neokonservatives hedeste våde drøm om statskup i Iran og kontrol over den iranske olieproduktion.

Nuland var skarp modstander af Obamas parløb med Putin og søgte efter et middel til at sabotere det indenfor sit område. Midlet blev Ukraine. Gennem 2013 kanaliserede hun flere hundrede millioner US$ ind i opbygningen og bevæbningen af nazistiske gruppper i landet med Svoboda og Højre Sektor i spidsen. En bizar alliance for den jødiske efterkommer. Situationen i landet var på det tidspunkt, at det var i en dyb økonomisk krise pga. kleptokraternes og oligarkernes plyndringer. EU tilbød det en hjælpepakke, hvis formål primært var at give EU's industri adgang til landet og knytte det til EU. Rusland tilbød Ukraine en anden hjælpepakke, der ikke havde til formål at undertvinge landet, og landets folkevalgte præsident Yanukovych endte med at vælge den russiske. Nuland fik nu travlt med at eskalere krisen sammen med USA's ambassadør i landet, Geoffrey Pyatt. Hun optrappede de nazistiske gruppers væbnede angreb i hovedstaden og i februar indgik præsident Yanukovych i desperation en aftale med den politiske opposition om at EU pakken skulle vælges og der skulle gennemføres nyvalg. Men Nulands statskup var da allerede meget længere fremme. Både EU og USA planlagde hvem der skulle overtage magten efter Yanukovych. EU ønskede at indsætte bokseren Vitali Klitschko som premierminister, mens USA's mand var Artseniy Yatsenyuk. Statskuppet var USA's og ikke EU's og Nuland erklærede derfor «Fuck the EU» i en telefonsamtale med ambassadør Pyatt. Samtalen blev optaget af det russiske efterretningsvæsen og efterfølgende lækket til medierne. Den tyske kansler Merkel erklærede dagen efter, at Nulands udtalelse var fuldstændig uacceptabel, men Nulands holdning var klar: Fuck Merkel. Det var USA der styrede processen i Ukraine gennem Nuland og hendes nazistiske militser. Den 21. februar 2014 flygtede Yanukovych til Rusland og Nuland indsatte Yatsenyuk som premierminister. Rusland havde prøvet det allerede en gang før, da USA i 2005 gennemførte sit første statskup i Ukraine og kunne muligvis have accepteret det nye statskup, men den 23. februar drejede Nuland tommelskruerne endnu en omgang og lod parlamentet forbyde russisk. Sovjetunionen havde i 1953 ladet flere russiske områder (bl.a. Krim halvøen og de østligste regioner) optage i Ukraine som en hyldest til ukraineren Nikita Khrustsjov, der havde afsløret Stalins terrorvælde. På Krim stemte 93% af befolkningen nu for at vende tilbage til Rusland, og i de østlige regioner gjorde befolkningen væbnet oprør mod Kievs, de nazistiske grupper og Nulands plan om at undertrykke russisk.

Det var Nulands støtte til de nazistiske grupper Højre Sektor og Svoboda der med våben banede vejen for statskuppet i Ukraine i 2014. I den første regering efter kuppet havde de 10 ministre ud af 20. Bl.a. forsvarsministerposten. BBC Newsnight udsendelsen Neo-Nazi threat in new Ukraine 1/3 2014.

Nulands alliance med de ukrainske nazister, statskuppet og forbuddet mod russisk udløste den ønskede kæde af begivenheder. Rusland kunne ikke længere arbejde sammen med Obama. I Syrien gik Rusland ind og støttede den syriske diktator Bashar Assad og saboterede dermed Vestens (USA's) plan om sønderdeling af landet og indsættelse af egne ledere. Ruslands eget take på regime change kom ved præsidentvalget i 2016, hvor russiske hackere kopierede Hillary Clintons mailserver, lod indholdet offentliggøre gennem WikiLeaks og støttede Trumps valgkampagne.

Trump vandt præsidentposten (selvom Clinton faktisk vandt valget). Det sendte Nuland ud i kulden og USA ændrede skarpt udenrigspolitisk kurs. Forholdet til NATO og EU blev drastisk kølet ned og forholdet til Rusland drastisk forbedret. Den autoritære Trump beundrede den autoritære Putin.

Nuland blev fyret fra udenrigsministeriet i januar 2017, da Trump blev indsat. I et interview med Washington Post i januar 2018 kritiserede hun skarpt den nye udenrigspolitiske kurs og USA's isolationisme, der accelererede svækkelsen af supermagten. Alligevel tog Trump en række skridt, der glædede Nuland: han skrottede INF aftalen om mellemdistanceraketter i Europa og åbnede dermed op for et accelereret våbenkapløb med Rusland; han skrottede JCPOA aftalen med Iran som Obama. Rusland, EU og Kina havde indgået i 2016.

2022 USA's krig mod Rusland

Med valget af Joe Biden til præsident i 2020 trådte Nuland atter ind på den politiske scene. Den 5. januar 2021 udnævnte Biden hende til «viceudenrigsminister for politiske affærer». Det var dagen før Trump forsøgte statskup ved at lade sine nazistiske stormtropper storme kongressen. En taktik Nuland kendte alt til. Det var hende der havde organiseret de nazistiske stormtropper der 7 år tidligere havde stormet parlamentet i Kiev.

Med de neokonservatives generobring af udenrigsministeriet i 2021 blev USA's konflikt med Rusland genoptaget. USA pressede Ukraines præsident Zelensky til at erklære, at han ville generobre Krim og de østlige regioner, der kæmpede imod det anti-russiske regime i Kiev. USA optrappede sin agressive militære tilstedeværelse i Sortehavet og nægtede at give Rusland sikkerhedsgarantier for, at supermagten ikke ville fortsætte sin politiske og militære fremmarch. Resultatet var Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

Nulands politiske og militære anti-russiske projekt havde foreløbig sejret, har kostet titusindvis af ukrainere og russere livet, medført enorme ødelæggelser i Ukraine og rykket verden tættere på global atomkrig end på noget tidspunkt i historien. Men samtidig har den afsløret EU's og USA's politiske og økonomiske svækkelse, isolation og dobbeltmoral. Det er befolkningerne i EU og USA (og den 3. verden) der nu lider økonomisk under Vestens krig mod Rusland og selv om Verden gennem FN fordømmer Ruslands krig mod Ukraine støtter den ikke Vestens økonomiske og politiske sanktioner og konstaterer at det er Europa og USA der gennem flere hundrede år rutinemæssigt har gennemført statskup, invaderet og besat lande, udplyndret deres rigdomme og gennemført folkemord. Vestens moralske høje hest er fyldt med slaveri, udplyndring, foragt for menneskerettigheder og folkedrab. Til gengæld er EU nu forvandlet til et halehæng til USA. Nuland har ikke længere anledning til sit "Fuck the EU".