Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 20/1 2011
Læst af: 8.995
: :
WikiLeaks

WikiLeaks (2006-), international organisation der som sit primære formål har offentliggørelsen af dokumenter fra kilder der ellers var interesseret i at bevare dokumenterne som hemmeligtstemplede. WikiLeaks er internet-alderens udgave af whistleblowers, der afslører kompromitterende dokumenter fra private eller offentlige organisationer. Den mest kendte af disse var Daniel Elsberg, der i 1971 offentliggjorde Pentagonpapirene. Dokumenterne afslørede at Pentagon og USA's regering i årevis havde vidst, at Vietnamkrigen ikke kunne vindes. Alligevel fortsatte den med at bilde den nordamerikanske befolkning ind, at krigen kunne vindes. Regeringen satte derfor alt ind på at få lukket munden på Elsberg og få standset offentliggørelsen af regeringens løgne. Det mislykkedes i sidste ende, og sandheden kom derfor ud - uden at Elsberg endte i fængsel.

Ideen med WikiLeaks var at brugere anonymt kunne lægge dokumenter ud, de var kommet i besiddelse af. Deraf Wiki delen i WikiLeaks. WikiLeaks var som WikiPedia baseret på Wiki teknologi - brugere kunne lægge materiale ud og redigere i det. Organisationen fandt dog meget hurtigt ud af, at denne grad af offentlighed på dens site var en hindring for udfoldelsen af dens erklærede mål: offentliggørelsen af dokumenter der kunne afsløre magthavernes løgne. Alle kunne nemlig redigere eller slette de publicerede dokumenter. 4 år efter sin start var der ingen Wiki teknologi tilbage i WikiLeaks. Organisationen modtager dokumenter ad andre kanaler, og læserne kan ikke redigere eller slette uønskede dokumenter.

WikiLeaks faciliterer whistleblowers offentliggørelse af klassificerede dokumenter, og har altså ikke en selvstændig rolle i at indsamle klassificerede dokumenter. I den forstand er organisationens rolle den samme som da New York Times var med til at offentliggøre Daniel Elsbergs Pentagonpapirer. Denne parallel hindrer dog ikke, at WikiLeaks er blevet udsat for en intens forfølgelse siden grundlæggelsen i 2006. Især fra USA's side.

WikiLeaks.org blev registreret 4. oktober 2006 og publicerede sine første dokumenter i december. Et år efter sin oprettelse lå der 1,2 mio. dokumenter i WikiLeaks databaser, og dette antal er siden vokset dramatisk.

Organisationen angav fra starten at dens formål var at: «afsløre undertrykkende regimer i Asien, det tidligere Østeuropa, Afrika syd for Sahara og Mellemøsten. Men vi forventer også at kunne yde assistance til mennesker i alle egne af verden, der ønsker at afslører uetisk opførsel i deres regeringer eller virksomheder». Dette formål gjorde hurtigt organisationen til fokuspunkt for stærke følelser: had fra de magthavere fra de magthavere der blev afsløret og fik dementeret vel-spindoktorerede løgne, og jubel fra magthavernes modstandere.

Dato Offentliggjorte dokumenter Konsekvenser
November 2007 «Standard Operating Procedures for Camp Delta» offentliggøres. Den afslører, at nogle fanger i USA's Guantanamo fangelejr holdes hemmeligt for det Internationale Røde Kors, og derfor ikke får de besøg de har ret til. En påstand USA tidligere har afvist som grundløs.  
Marts 2008 Scientologys samlede «hemmelige bibler» offentliggøres Scientology lægger sag an mod WikiLeaks for at bryde Copyright rettighederne.
September 2008 Sarah Palins Yahoo konto lægges ud under præsidentvalgkampen i USA  
November 2008 Listen over medlemmer af det højreradikale British National Party offentliggøres  
September 2009 Interne papirer fra den krakkede islandske bank Kaupthing lægges ud. De afslører store lån til bankens tidligere ejere og store afskrivninger på disses lån Kaupthings tidligere ejere får en domstol til at udstede en kendelse, der skal hindre islandsk TV i at rapportere om skandalen. Det medfører at Island gennemfører lovgivning, der skal sikre, at ytringsfriheden sikres - på bekostning af kriminelle bankejere.
Oktober 2009 WikiLeaks offentliggør «Joint Services Protocol 440». Et dokument fra den britiske regering, der skal forhindre læk af offentlige dokumenter  
Oktober 2009 Dokumenter afslører, at den store metalvarekoncern Trafigura har udtaget en række kendelser, der skal lukke munden på dagbladet The Guardian og hindre det i at offentliggøre interne dokumenter fra koncernen, der afslører omfattende dumpninger af giftstoffer i Elfenbenskysten.  
2009 WikiLeaks offentliggør censur-lister over Web sites, der boykottes af myndighederne i Australien, Thailand og Danmark. Listerne skal angiveligt hindre adgang til sites om børnepornografi og støtte af terrorisme, men listerne viser sig at være langt mere omfattende  
April 2010 Video af terrorangreb gennemført i juli 2007 af nordamerikanske tropper i Iraq. Angrebet koster 13 irakere livet - deriblandt 2 journalister der arbejder for internationale pressebureauer. Videoen publiceres på det særlige site: collateralmurder.com Pentagon havde indtil da benægtet at der fandt en massakre sted. Dette faktum kunne ikke længere hemmeligholdes, hvilket gjorde forsvarsminister Robert Gates og den amerikanske højrefløjs medier med Fox News i spidsen rasende.
Resten af verden fik øjnene op for, at USA begår krigsforbrydelser i Iraq
Juli 2010 Afghan War Diary. 75.000 dokumenter om USA's besættelse af Afghanistan. Et par dage før offentliggørelsen giver WikiLeaks The Guardian, New York Times og Der Speigel adgang til materialet. Materialet dokumenterer omfattende NATO drab på afghanske civile; at Taliban angrebene tager til i styrke; og at USA mener Pakistan og Iran støtter oprørerne. USA overvejede at anvende sine spionageparagraffer i lovgivningen for at hindre yderligere offentliggørelser. Aviserne med The Guardian, New York Times og Der Speigel i spidsen udtrykte næsten enstemmigt, at materialet havde offentlighedens interesse. De fleste dokumenter havde ikke højere klassificering end «hemmelig».
Oktober 2010 Iraq War Logs. 400.000 dokumenter om USA's besættelse af Iraq. Materialet rummede oplysninger om nordamerikanske drab på 66.081 irakiske civile ud af ialt 109.000 dræbte. Det viste endvidere at USA systematisk undlader at efterforske tortur, voldtægt og mord på irakere; at drab på civile opgøres som «fjendtlige tab». Mange andre formodninger om nordamerikanske overgreb blev dokumenteret med materialet. Det kunne endvidere dokumenteres, at det danske militær overgav langt flere fanger til det irakiske politi end militæret tidligere havde berettet. FN's Tortur Rapportør, Manfred Nowak erklærede, at materialet dokumenterer USA's overtrædelse af Torturkonventionen, og at Barrack Obama er forpligtiget til at gennemføre en undersøgelse.
FN's Menneskeretskommissær Navanethem Pillay udtalte, at Iraq og USA er forpligtigede til at undersøge de overgreb, dokumenterne afslører.
USA's udenrigsminister Hillary Clinton erklærede, at offentliggørelsen bringer både irakere og nordamerikanske soldaters liv i fare. (Til gengæld fik vi så dokumenteret, at USA's soldater har dræbt mindst 66.000 irakiske civile).
November 2010 WikiLeaks begyndte offentliggørelsen af 250.000 klassificerede dokumenter sendt til USA's udenrigsministerium fra dets missioner i perioden 1966-2010. Det var bl.a. disse dokumenter der viste, at den danske regering havde forsikret USA om, at der ikke ville blive gennemført en tilbundsgående undersøgelse af USA's anvendelse af Grønland i dets hemmelige - og kriminelle - fangetransportprogram. I mange lande gav afsløringerne stærke dønninger, fordi de nordamerikanske diplomatindberetninger afslørede mange nationale skandaler.
I Tunesien vælter folket i januar 2011 den vestligt støttede diktator gennem 23 år, Zine El Abidine Ben Al, efter nordamerikanske ambassadeindberetninger offentliggøres, der viser at supermagten kender til diktatorens plyndring af landet.
USA optrappede efter offentliggørelsen sin CyberKrig mod WikiLeaks gennem spærring af dets financielle overførsler og Web site.
De vigtigste offentliggørelser på WikiLeaks siden starten i 2006 og konsekvenserne.

Organisation

WikiLeaks præsenterede sig fra starten som bestående af «kinesiske dissidenter, journalister, matematikere og nørder fra USA, Taiwan, Europa, Australien og Sydafrika». Sandhedsværdien i denne fremstilling er vanskelig at vurdere, for pga. sit formål var WikiLeaks fra begyndelsen nødt til at være diskret omkring sin organisation. Pga. dens popularitet voksede den dog hurtigt. Ved udgangen af 2009 havde den en kreds af omkring 1200 frivillige der deltog i forskellige dele af dens arbejde - bl.a. screeningen af de enorme mængder dokumenter den fik ind, og som skulle vurderes og evt. have fjernet belastende personoplysninger inden de blev offentliggjort. Dertil kom et «rådgivende råd» på 9 personer, der bestod af bl.a. australieren Julian Assange og tyskeren Daniel Domscheit-Berg.

For at beskytte sig mod angreb indledte WikiLeaks allerede i slutningen af 2009 et samarbejde med store internationale dagblade om offentliggørelsen af dokumenter. Det blev indledt efter WikiLeaks i oktober 2009 dokumenterede det pres en stor international koncern havde lagt på det britiske Guardian, for at hindre offentliggørelsen af kompromitterende informationer. Ved de store WikiLeaks offentliggørelser i 2010 fik journalister fra dagbladene The Guardian, New York Times og Der Speigel adgang til materialet før offentligheden iøvrigt. På den måde sikrede WikiLeaks sig, at WikiLeaks samtidig med de store velanskrevne dagblade kunne foretage afsløringerne. Det gav både organisationen øget kredibilitet, men skulle også bidrage til juridisk at sprede risikoen.

I 2010 flyttede WikiLeaks sit site til Internet udbyderen PRQ. Anledningen var dels forfølgelse i andre lande, den tiltagende cyber-krig fra USA's side, og det forhold at Sverige har nogle af de mest udstrakte garantier for ytringsfrihed i verden - specielt forholdet mellem whistleblower og journalister. Imidlertid gik den fremtrædende WikiLeaks talsmand Julian Assange i en fælde, da han i august 2010 var i Sverige. Han havde sex med med 2 kvinder uden at vide at Sverige udover udstrakt ytringsfrihed også har lovgivningsmæssige krav til seksualiteten. I Sverige er det - af hensyn til HIV/AIDS - forbudt at have seksuelt samkvem uden brug af kondom. De to kvinder anmeldte efterfølgende Assange. Ikke for seksuelle overgreb, som rapporteret i borgerlige medier, men for at have overtrådt den svenske lovgivning om «uskyddad sex». Den seksuelle vinkel gav WikiLeaks en ekstra underholdningsværdi i borgerlige medier, og gjorde Assange identisk med WikiLeaks. Assange frygtede muligvis at en arrestation i Sverige ville muliggøre udlevering til USA, og han flygtede derfor til Storbritannien, hvor han blev anholdt i december.

Mediernes massive fokusering på Assange skabte også interne problemer i organisationen. I efteråret trak det fremtrædende medlem Daniel Domscheit-Berg sig sammen med flere aktivister, kritiserede Assange for at være selvcentreret og egenrådig, og annoncerede oprettelsen af en ny «Leaks»: openLeaks, der skulle drives efter de oprindelige WikiLeaks principper.

Da WikiLeaks i november 2010 indledte offentliggørelsen af nordamerikanske ambassadedokumenter fra perioden 1966-2010 øgede USA dramatisk sin cyber-krig mod WikiLeaks, for at fjerne organisationens site fra nettet og standse pengestrømmen til det. Disse angreb førte imidlertid til modangreb. Overalt i verden blev der oprettet «Mirrors» (kopier) af WikiLeaks eget site, så selv det lykkedes USA at fjernes 1 site, var der mange andre, så WikiLeaks vedblev at være tilgængelig. Også aktivister i Danmark etablerede kopi-sites. Det mest fremtrædende var da IT fagforeningen Prosas ungdomsafdeling i december åbnede wikileaks.prosa.dk. Facebook havde i april 2010 slettet WikiLeaks fan-sider, men de var åbnet igen i efteråret, og i ugen fra 1. december til 7. december steg antallet af fans på siden med 100.000 dagligt, og nåede op på 1½ million.

WikiLeaks aktivister i USA havde gennem 2010 oplevet tiltangende problemer og var flere gange blevet udsat for arrestation og afhøringer fra FBI's side. Assange undlod helt at rejse til USA. Risikoen for arrestation eller attentater var for stor. Både nordamerikanske politikere og journalister erklærede offentligt, at han skulle myrdes. Trods organistationens arbejde for ytringsfrihed holdt selv positive nordamerikanske journalister lav profil - for ikke at blive hængt ud i de konservative medier som «landsforrædere». USA's lovgivning er ellers forholdsvis klar i spørgsmålet om publicering af lækkede dokumenter. Medier kan i USA uden risiko for straf publicere ellers hemmelige dokumenter - så lang tid de ikke selv har opfordret whistleblowers til at begå ulovligheder. WikiLeaks kan derfor ikke umiddelbart straffes i USA. Til gengæld kan whistleblowers under bestemte omstændigheder straffes, og de nordamerikanske myndigheder gik derfor efter personer, der havde leveret materiale til WikiLeaks. I juli 2010 mente myndighederne at have fundet kilden til videoen om det nordamerikanske krigsforbrydelser i Iraq i 2007. Det var angiveligt efterretnings officeren, den 22 årige Bradley Manning (se bradleymanning.org). Han blev sat i fængsel og har siden ventet på at blive stillet for en krigsret.

Selv om WikiLeaks formelt ikke overtræder USA's lovgivning indrømmer landets justitsministerium at der er en igangværende kriminel efterforskning af WikiLeaks. Myndighederne ville gerne anklage WikiLeaks for spionage, men det ville krænke den første tilføjelse til USA's forfatning, der garanterer ytringsfriheden i landet.

Som konsekvens af cyber-krigen flyttede WikiLeaks i januar 2011 sit hoveddomæne til Schweiz. USA's myndigheder søger dog at udnytte det store antal WikiLeaks kopier der er blevet tilgængelige til at lave sine egne tilrettede udgaver, for på den måde at reducere WikiLeaks troværdighed. WikiLeaks vedligeholder derfor sig egen centrale liste over troværdige kopier.

Dato Angreb
28. november 2010 Denial Of Service (DOS) angreb på WikiLeaks servere. Angrebet var dog i den lettere ende, da det blot øgede datatrafikken med 30-40%.
1. december 2010 amazon.com lukker WikiLeaks, der ellers har kørt på firmaets cloud servere. En time senere er sitet atter i luften på svenske servere. Demokraten Joe Liebermann der er medlem af senatets Homeland Security and Governmental Affairs Committee indrømmer, at det er ham der har tvunget Amazon til at droppe WikiLeaks. Liebermann har ellers skrevet under på, at han vil overholde USA's forfatning, men krænker nu forfatningens 1st amendment, der garanterer ytringsfriheden.
1. december 2010 USA's regering lukker for offentligt ansattes adgang til WikiLeaks. Det gælder også f.eks. Library of Congress. Nogle dage senere instrueres studerende på landets universiteter om, at hvis de i fremtiden ønsker en karriere indenfor det offentlige skal de afstå fra tilgå dokumenter på WikiLeaks.
2. december 2010 Firmaet EveryDNS udsættes for et massivt DOS angreb. Angriberne begrunder angrebet med, at EveryDNS har den server der henviser til WikiLeaks servere. Som konsekvens af angrebet sletter EveryDNS WikiLeaks fra sine servere. Nu er der ikke længere nogen server der henviser til WikiLeaks.
EveryDNS' handling får den uventede konsekvens, at andre hackere starter et DOS angreb på EveryDNS. Nogen får dog firmanavnet galt i halsen, og indleder desuden angreb på EasyDNS' servere. Det får den konsekvens, at EasyDNS begynder at henvise til WikiLeaks.
4. december 2010 PayPal standser overførsler til WikiLeaks og indefryser organisationens konti
6. december 2010 MasterCard standser overførsler til WikiLeaks og indefryser organisationens konti.
Samme dag indefryser den schweiziske bank PostFinance Julian Assanges konti
7. december 2010 Visa standser overførsler til WikiLeaks og indefryser organisationens konti.
14. december 2010 USA's luftvåben hindrer sine ansatte adgang til aviser, der har skrevet artikler om dokumenter lækket på WikiLeaks. Luftvåbenets ansatte har ikke længere adgang til bl.a. New York Times og The Guardian.
14. december 2010 En føderal domstol i USA afsiger en kendelse, der skal tvinge Twitter til at udlevere informationer til myndighederne. I modsat fald kan Web sitet lukkes. Twitter skal udlevere informationer om WikiLeaks konti samt Julian Assange, Bradley Manning, Rop Gonggrijp, Jacob Appelbaum og Birgitta Jonsdottirs konti. Jonsdottir er parlamentsmedlem i Island.
18. december 2010 Bank of America standser overførsler til WikiLeaks og indefryser organisationens konti. Banker lukker endvidere for sine ansattes eventuelle adgang til WikiLeaks.
Cyber-krig mod WikiLeaks. Krigen blev især optrappet efter WikiLeaks afsløringer af USA ambassadeindberetninger. Menneskerettighedsorganisationer og FN's Menneskerettighedsråd advarer mod USA's krig mod ytringsfriheden.

Kritik

WikiLeaks er i sagens natur blevet udsat for voldsom kritik fra de magthavere, der er blevet afsløret. Det gælder især magthaverne i USA, men også magthaverne i de lande, der er blevet afsløret. Det gælder bl.a. Australien, Philippinerne, Iran, Tunesien, Frankrig og Danmark, hvor VKO politikere skarpt har kritiseret organisationen.

Men også menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Journalister uden Grænser kritiserede WikiLeaks efter dens offentliggørelse af Afghan War Diary i juli 2010, fordi dokumenterne rummede mange navne på civile afghanere, der ville kunne få problemer med Taliban. Dette blev da også fremført af magthaverne som argument for at fjerne organisationen - den var farlig for civile afghanere. De undlod at kommentere afsløringerne af allieredes krigsforbrydelser mod civile i landet. WikiLeaks var derfor betydelig mere omhyggelig, da den i oktober offentliggjorde Iraq War Logs. Den havde denne gang sørget for at fjerne navnene på civile irakere, der ville kunne få problemer som følge af offentliggørelsen.

Endelig var der den interne kritik der i efteråret 2010 førte til, at en gruppe under ledelse af Daniel Domscheit-Berg brød ud og dannede «OpenLeaks».

Støtte

Trods kritik har WikiLeaks dog også modtaget omfattende international moralsk og politisk støtte. I 2008 fik den The Economist's New Media Award, og i 2009 fik den Amnesty International's UK Media Award for afsløringerne af drab og forsvindinger i Kenya. Julian Assange var i 2010 førende kandidat til at blive Time Magazines «Årets person». Med ambassadeoffentliggørelserne i november blev det dog for kontroversielt for det nordamerikanske magasin, og det valgte i stedet en anden internet «helt», nemlig gundlæggeren af Facebook, Mark Zuckerberg.

Brasiliens præsident Ignacio Lula da Silva udtrykte sammen med flere andre latinamerikanske ledere i december 2010 sin solidaritet med Julian Assange, da denne blev arresteret i Storbritannien, og erklærede at der var tale om angreb på ytringsfriheden.

En af WikiLeaks store fortalere er Daniel Elsberg, der selv offentliggjorde hemmeligt stemplede papirer i 1971, der afslørede regeringens og militærets løgne om vietnamkrigen. Efter ambassadeafsløringerne startede i november 2010 erklærede Elsberg: «ikke en eneste soldat eller informant har været i fare som følge af WikiLeaks' offentliggørelser. Den risiko er blevet kraftig overdrevet... Alle de angreb WikiLeaks og Julian Assange er blevet udsat for blev jeg også udsat for, da jeg i 1971 offentliggjorde Pentagonpapirene».

Selv om Journalister uden Grænser selv havde kritiseret WikiLeaks i juli 2010 for dets uredigerede afsløringer af dokumenter om krigen i Afghanistan, fordømte organisationen i december «blokaden, cyber-krigen og det politiske pres der rettes mod WikiLeaks». Organisationen kritiserede også de ekstreme udtalelser nordamerikanske myndigheder var kommet med om WikiLeaks og Julian Assange. Efterfølgende erklærede den, at den som følge af USA's cyber-krig selv ville oprette en kopi på internettet af WikiLeaks ambassadeafsløringer.

Redaktøren for wired.com, Evan Hughes der ellers havde et anstrengt forhold til WikiLeaks rykkede ligeledes i december i brechen og forsvarede WikiLLeaks: «WikiLLeaks svækker ikke vort demokrati. De styrker det». Noam Chomsky rykkede ligeledes ud til forsvar for WikiLeaks, da han erklærede, at WikiLeaks «mest dramatiske afsløring er ... det bitre had mod demokrati USA's regering praktiserer». 

Da USA intensiverede cyber-krigen i december 2010 erklærede FN's kommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, at hun var bekymret over det pres forskellige stater lagde på private virksomheder for at få dem til af afbryde alle forbindelser med WikiLeaks. FN's specielle rapportør for ytringsfrihed, Frank LaRue gik endnu videre da han erklærede sig enig i, at Julian Assange er en «martyr for ytringsfrihed». LaRue fortsatte, at hans holdning var at hverken Assange eller andre WikiLeaks aktivister må straffes for at have offentliggjort informationer: «hvis nogen skal drages til ansvar for at have lækket information, er det alene den person der har skaffet informationen. Ikke de medier der offentliggør denne. Det er den måde gennemsigtighed virker på, og det er på den måde mange sager omkring korruption er blevet afsløret»

WikiRebels. Dokumenterprogram om WikiLeaks fra Sveriges Radio 12. december 2010.

A.J.


Internet

WikiLeaks official site pr. 11. januar 2011. USA's cyberkrig mod WikiLeaks tvang i 2010 flere gange organisationen til at flytte sit site.
WikiLeaks Mirrors Officiel liste over de sites på nettet, der er kopier af WikiLeaks.org når denne lejlighedsvis lukkes af USA eller andre myndigheder.
WikiLeaks Mirrors 2 Officiel liste over de sites på nettet, der er kopier af WikiLeaks.org når denne lejlighedsvis lukkes af USA eller andre myndigheder.
IT arbejdernes fagforening, Prosas kopi af WikiLeaks wikileaks.prosa.dk
Collateral Murder Eksempel på nordamerikanske krigsforbrydelser i Iraq fra 2007. USA angriber civile i Baghdad og dræber 13. Pentagon søgte at benægte hændelsen. WikiLeaks lagde optagelse fra Apache angrebshelikopterne ud i april 2010.
UK Guardians WikiLeaks sider Det engelske dagblad Guardian har deltaget i WikiLeaks afsløringer.

Video: WikiRebels. Dokumenterprogram om WikiLeaks fra Sveriges Radio 12. december 2010.

Information er sammen med Politiken de 2 danske dagblade der har gjort mest ud af at gennemtrawle WikiLeaks dokumenterne, for at afdække afsløringer og løgne,der berører danske myndigheder. Det var dem der bl.a. afslørede løgnene om antallet af overgivne fanger til de irakiske myndigheder, og de danske forsikringer til USA om at der ikke ville blive gennemført en tilbundsgående undersøgelse af USA's illegale anvendelse af Grønland i sit hemmelige globale fangetransportprogram.
WikiLeaks | Information   politiken.dk: Søg i dokumenterne fra WikiLeaks