Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Kontrarevolution

Begrebet kontrarevolution benyttes til at betegne brugen af militær og anden fysisk magt med henblik på at genoprette eller sikre et traditionelt klasseherredømme og traditionelle produktionsforhold. Kontrarevolution kan indtræffe i forskellige situationer:

  1. Efter en social revolution for at genoprette det gamle klasseherredømme og de tidligere produktionsforhold. Det gælder f.eks. nedkæmpelsen af Pariserkommunen i 1870-71, borgerkrigen samt interventionskrigene mod den nye Sovjetstat i 1918-21, USA's stedfortræderkrige i 1980'erne mod bl.a. Nicaragua, Angola og Moçambique.
  2. For at komme en social revolution i forkøbet i en situation, hvor modsætningerne i samfundet er spændt til bristepunktet, f.eks. de Gaulles magtmobilisering i 1968 efter at generalstrejken havde fremtvunget en situation, som måtte besvares enten fra højre eller fra venstre, eller USA's militære intervention i El Salvador i 1980'erne.
  3. For at sætte en stopper for en gradvis udvikling mod øget demokrati eller samfundsmæssig frigørelse af nye befolkningslag, f.eks. Francos oprør mod den spanske republik i 1936 og juntakuppet i Chile i 1973 mod Allendes reformpolitik.
  4. For at genoprette «ro og orden» i en situation, hvor en mere demokratisk styreform står i en styringskrise, f.eks. Hitlers magtovertagelse i 1933 - selv om formen for magtovertagelsen var inden for konstitutionelle rammer - militæraktionen mod Sukarnos regime i Indonesien i 1965 og kuppet i Grækenland i 1967.

En kontrarevolution er et udtryk for den traditionelle herskerklasses målsætning. I en kontrarevolution vil denne herskerklasse søge at mobilisere magtressourcer fra de områder, som har sikret det traditionelle samfundssystem: respekten og frygten for traditionel øvrighed; forestillingerne om det retmæssige ved det traditionelle samfundssystem; ønsket om at vende tilbage til den ro og orden som herskede, da herskerne virkelig herskede; kontrollen over økonomiske ressourcer; kontrollen over politi, retsvæsen og militær; politiske alliancer med befolkningsgrupper udenfor herskerklassen ud fra økonomisk og politisk interessefællesskab eller ud fra religiøse og ideologiske traditioner; politiske og militære alliancer med «samfundsbevarende kræfter» udenlands.

Eksemplerne som er nævnt ovenfor antyder, at skellet mellem revolution og kontrarevolution er klart og stabilt. Debatten om samfundsudviklingen i Sovjetunionen og Kina efter revolutionerne i 1917 og 1948 viser imidlertid, at et sådan skel ikke altid er så enkelt at trække.

Helt frem til Sovjetunionens sammenbrud herskede der stor uenighed blandt socialister og marxister om, hvilken slags samfund der egl. var tale om. Nogle mente, at kapitalismen allerede var genoprettet i Sovjetunionen. Andre mente, at samfundet var i fuld fart på vej fra socialisme til kommunisme, sådan som Lenin havde udstukket kursen. Mellembetegnelserne var mange: statskapitalisme, statssocialisme, bureaukratkapitalisme, bureaukratiseret overgangssamfund m.m.

Vurderingen af begivenheder som Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968 og opgøret med «fire-banden» i Kina i 1976-77 afspejler dermed, hvordan man vurderer den samfundsmæssige udvikling i hhv. Sovjetunionen, Østeuropa og Kina.

Den historiske udvikling har ført til øget opmærksomhed om de processer, som efter en social revolution kan føre over i en samfundsudvikling, som befæster nye (eller gamle) magt- og undertrykkelsesforhold. At bruge fællesbetegnelsen kontrarevolution om alle sådanne udviklingstendenser er en forenkling, som ikke bidrager til at klargøre modsætningerne i et samfund, hvor der har fundet en social revolution sted. Kontrarevolutionen har at gøre med kampen for at vende tilbage til de traditionelle produktionsforhold og magtforhold. Altså de forhold som eksisterede før revolutionen.

D.Se.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 32.089