Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Den permanente revolution

Den permanente revolution er betegnelsen på en teori om virkeliggørelsen af den socialistiske revolution i økonomisk tilbagestående lande, hvor arbejderklassen, i modsætning til bønderne, bare udgør et mindretal i befolkningen. Teorien om den permanente revolution blev udarbejdet i Rusland af Trotskij gennem en marxistisk analyse af Ruslands særegne historiske udvikling.

I den første russiske revolution i 1905 var Trotskij den blandt socialdemokraterne der spillede den mest fremtrædende rolle som formand for St. Petersborg sovjetten I 1906 skrev han mens han sad i fængsel en lang artikel, hvor han analyserede erfaringerne fra revolutionen: «Resultater og perspektiver - revolutionens drivende kræfter.» I henhold til Trotskijs analyse skyldes særegenhederne ved den økonomiske og sociale udvikling i Rusland, at den russiske industri var blevet skabt af staten som et resultat af ydre pres - oftest militært - fra mere udviklede nationer. Proletariatet var derfor blevet skabt uden et politisk stærkt og uafhængigt borgerskab. Proletariatets hegemoni behøvede i Rusland ikke at udvikles i kampen mod borgerskabets politiske hegemoni.

Trotskij mente, at kun proletariatet var i stand til at styrte det zaristiske autokrati - med mere eller mindre støtte fra borgerskabet. Proletariatet kunne derfor ikke give magten fra sig til nogen anden klasse, når den borgerlige revolutions mål var nået, men måtte føre revolutionen videre til den revolutionære fase og etablere proletariatets diktatur. Helt afgørende var imidlertid støtten fra bønderne. Proletariatet måtte sikre sig bøndernes støtte ved at arbejde for at de skulle overtage godserne og således bidrage til at frigøre dem.

Når revolutionen umiddelbart gik fra den borgerlige til den proletariske fase, blev den kaldt uafbrudt - permanent. Netop fordi Rusland var så økonomisk tilbagestående - midt mellem Asien og Europa - kunne proletariatet komme tidligere til magten der, end i de udviklede kapitalistiske stater i Vesteuropa. Men det russiske proletariat ville aldrig være i stand til at virkeliggøre socialismen i isolation. Forudsætningen for at socialismen skulle sejre i Rusland var en revolutionær udvikling i Vesteuropa - især i Tyskland. Men samtidig med at revolutionen i Vesteuropa var en nødvendig betingelse for fuldbyrdelsen af revolutionen i Rusland, kunne revolutionen i øst give stødet til revolutionen i vest. Den bærende tanke i Trotskijs analyse er, at han ser den langsigtede revolutionære udvikling i Europa som en vedvarende dialektisk proces.

Med sine aprilteser accepterede Lenin Trotskijs teori om den permanente revolution. Gennem en længere strid indadtil blandt bolsjevikkerne fik Lenin efterhånden flertal for erkendelsen af den borgerlige revolutions umiddelbare overgang til den proletariske. Og da den revolutionære udvikling i 1917 havde fulgt Trotskijs forudsigelse fra 1906, blev teorien om den permanente revolution bolsjevikisk fælleseje.

Efter Lenins død - da kampen mod Trotskij tog til, og senere da Stalin indledte kampen mod de bolsjevikiske og leninske traditioner - blev teorien om den permanente revolution fremholdt som trotskismens vigtigste kendetegn. Uendelig meget papir og energi blev anvendt for at påvise, at denne teori var leninismen helt fremmed og stod i direkte modsætning til den. Lenins værker blev censureret for at kunne støtte Stalins primitive forsøg på at etablere sin teori om «socialisme i et land» som den uforfalskede leninisme - i modsætning til den trotskistiske, antileninistiske teori om den permanente revolution.

I slutningen af 20'erne skrev Trotskij «Den permanente revolution» i eksil i Tyrkiet. Der forsøgte han at gendrive de stalinistiske forfalskninger og fordrejninger, samtidig med at han uddybede sine tidligere standpunkter. Det var ikke mindst klart for Trotskij, at den proletariske revolution ikke umiddelbart havde vendt sig mod vest som ventet, men mod øst - mod Kina som i slutningen af 20'erne var inde i en revolutionær udvikling.

J.I.B.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 31.639