Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Smith, Adam

Smith (1723-1790), grundlægger af engelsk, klassisk nationaløkonomi og profet for frihandel og erhvervsliberalisme. Adam Smith blev født i Kirkcaldy på østkysten af Skotland og fik her sin tidlige uddannelse. Han studerede siden ved universitetet i Glasgow under Francis Hutcheson og derefter i Oxford. I 1751 blev han udnævnt til professor i logik i Glasgow, men overtog allerede året efter Hutchesons gamle professorat i moralfilosofi. Denne stilling beholdt han i 11 år og skrev i denne periode det ene af sine to hovedværker: «The Theory of the Moral Sentiments» (1759).

I 1763 trak han sig tilbage og blev lærer for den unge hertug af Buccleugh. Et arbejde som blandt andet indebar et langvarigt ophold i Frankrig. Her fik han anledning til at møde en række af tidens vigtigste intellektuelle. Blandt dem Voltaire og Helvetius og ikke mindst Francois Quesnay og A. R. J. Turgot - ledende repræsentanter for den fysiokratiske skole («les économists» som de blev kaldt i deres samtid). Smith begyndte at skrive på «The Wealth of Nations» («W.o.N.»), mens han var i Frankrig og fortsatte dette arbejde, efter han kom hjem til England i 1766. Bogen udkom 10 år senere.

Smith var på ingen måde den første betydelige økonom. William Petty, Richard Cantillon og Francois Quesnay havde f.eks. tidligere leveret arbejder, som fra en række synsvinkler må siges at være fuldt på højde med Smiths, men ingen af dem fik en betydning, som på nogen måde kan sammenlignes med hans. «W.o.N.» er højst sandsynlig det mest indflydelsesrige værk i nationaløkonomiens historie.

Her finder vi f.eks. den klassiske formulering af arbejdsværditeorien. Smith hævdede generelt, at al værdi i sidste instans bliver frembragt af arbejde og mere specielt at bytteforholdet mellem to varer i det «oprindelige samfund» - hvor jord er et frit gode og kapital ikke eksisterer - bestemmes som forholdet mellem de arbejdsmængder som er nedlagt i varerne. I det «moderne samfund» derimod, vil dette ikke være tilfældet, da prisen også må dække jordrenten og kapitalrenten samt arbejdslønnen. Smith gør i modsætning til David Ricardo intet forsøg på at «reducere» kapital til arbejde. Han viser som en af de første, hvordan prisen på markedet bestemmes således, at udbudet bliver akkurat lige så stort som efterspørgslen.

Et helt centralt tema i «W.o.N.» er spørgsmålet om, hvorfor nogle lande kan siges at være rigere end andre. Smith giver et forholdsvis enkelt svar. Arbejdsdelingen eller manglen på samme, synes at være alfa og omega. Hvis der findes en højt udviklet arbejdsdeling, kan den enkelte perfektionere sig til at udføre nogle få enkle operationer. Man undgår det tidstab som opstår, når man stadig skal skifte fra en virksomhed til en anden, og det bliver desuden muligt at udvikle effektive redskaber og maskiner. Markedets størrelse er den grænse der bestemmer, hvor langt arbejdsdelingen kan gå. En lille landsby kan maksimalt have én metalarbejder - smeden. Han må så at sige lave alt og kan alligevel have problemer med at skaffe sig nok arbejde. På et stort marked kan derimod endog fremstillingen af nåle deles op i en række separate specialiserede operationer.

Smith angreb også merkantilismen og tesen om «den usynlige hånd». Han påstod - noget uretfærdigt kan man sige - at den merkantilistiske reguleringspolitik - specielt protektionismen - var baseret på en eneste stor misforståelse, nemlig den at rigdom består i penge. Han er selv omhyggelig til at understrege, at en nations rigdom er et udtryk for dens evne til at producere ønskelige varer og tjenester - gennem arbejde, kapital og jord.

Det er klart, at et samfund hvor hver enkelt individ søger sit eget bedste, vil ende i kaos. Smith er meget opmærksom på denne mulighed, som diskuteres indgående i «The Theory of Moral Sentiments». Menneskene siges at være helt afhængige af det samfund de lever i, men visse selviske motiver udgør en stadig trussel mod dette samfund. Disse motiver må derfor på en eller anden måde holdes i skak. Dette kan og må gøres på flere forskellige måder - blandt andet gennem lov og moral.

Der findes imidlertid en tredje mekanisme, som på det økonomiske område kan synes vigtigere, og som i alt fald vies langt større opmærksomhed i W.o.N. - nemlig markedet. Det vil undertiden være i producentens interesse at levere ufuldkomne varer til høje priser, men hvis der eksisterer ordentlig konkurrence, vil dette ikke ske. Markedet vil da straffe den der producerer dårligt og dyrt og belønne den der producerer godt og billigt. Hvis vi først formår at engagere vor nabos egeninteresse i vor sag, så er dette en langt bedre garanti end hans næstekærlighed. Det er ikke bagerens altruisme, der sikrer os brød, forklarer Smith i en karakteristisk formulering.

Den enkelte bruger sin kapital således at værdien af produktet bliver størst muligt. Han søger kun sit eget bedste, men ledes som af en usynlig hånd til at gøre det der er bedst for fællesskabet.

Samlet besidder købmændene og producenterne en viden om varer, priser og produktion af et fantastisk omfang og af uvurderlig betydning for samfundet. Det at dirigere nationens ressourcer er derfor en opgave så stor, at den ikke kan pålægges nogen enkelt person, gruppe eller institution. Specielt farligt er det, hvis ansvaret for økonomien overlades til en person, som er naiv nok til at tro at han kan bære det.

«W.o.N.» er særdeles rig på sådanne formuleringer. Man kan derfor godt forstå, at den i de følgende 100 år blev et ypperligt redskab, ja selve fanen, for «laissez faire» og frikonkurrencekapitalisme: Den stat er bedst som styrer mindst. Festligholdelsen af 200 års jubilæet for bogens udgivelse afslørede, at bogen fremdeles er et meget vigtigt samlingspunkt for tilhængere verden over af en forholdsvis liberalistisk markedsøkonomi.

T.Ha.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 23/10 2003

Læst af: 78.641