Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Polanyi (1886-1964), født i Ungarn, en af de store inspiratorer i moderne antropologi, men hans interesser spredte sig også til økonomi og historie, især antikkens Grækenland og udviklingen af de moderne industrisamfund.

Karl Polanyi tog udgangspunkt i kritikken af det kapitalistiske system, som han kaldte markedssystemet. For ham var markedssystemet noget helt nyt i verdenshistorien. Karakteristisk for dette system var, at det havde gjort menneskene til arbejdskraft og naturen til naturressourcer. Dermed var mennesker og natur blevet til varer på et marked. Menneskets mangesidige forbindelser til andre mennesker og deres forhold til naturen var brudt. Økonomien var udskilt som et særligt område, der fulgte sine egne love - uafhængigt af det øvrige samfund.

For Polanyi var markedssystemet en integrationsform. En måde at organisere produktion og fordeling på. Han understregede gang på gang, at dette ikke er den eneste integrationsform der findes, og at man gør en stor fejl ved at anvende markedssystemets teorier for at forstå tidligere samfund eller mere primitive samfund. For sådanne samfund måtte man udarbejde andre teorier.

For primitive samfund skelner Polanyi mellem tre integrationsformer. Det er for det første autarki eller selvforsyning - et begreb han ikke udarbejdede i særlig grad. Vigtigere er gensidighedsprincippet, som går ud på, at man fordeler varer gennem gensidige gaver mellem slægt eller venner. Dette integrationsprincip kan have mange varianter. F.eks. kan det være, at kun medlemmer på samme rangstige i samfundet kan give hinanden gaver, eller det kan også være, at man ikke ventede gaver tilbage fra den person, man gav sin gave til, men fra en anden. Gavegivningen var altså en del af det sociale system, og den havde lige så meget til formål at bekræfte venskab og agtelse som at skaffe varer. Gensidighedsprincippet kan kun fungere i de mest primitive samfund.

Et integrationsprincip for mere udviklede samfund er omfordelingsprincippet. I dette system overlader producenterne deres produktionen til et religiøst eller politisk center. Dette center beholder så sin del og fordeler resten til samfundsmedlemmerne efter regler, der er karakteristiske for hvert samfund. I denne kategori placerer Polanyi såvel flere af oldtidens riger som Sovjetunionen og vestlige velfærdssamfund. Den uhæmmede liberalisme som han kritiserede stærkt, mente han ville glide mere og mere over i et omfordelingssamfund.

I modsætning til Marx lægger Polanyi vægt på, hvordan et samfunds produktionsresultat bliver fordelt mellem samfundsmedlemmerne - ikke hvordan dette resultat er fremkommet, med hvilke produktivkræfter de er fremskaffet og under hvilke ejendomsforhold. Når man tager fat i fordelingen, fremtræder samfund fra forskellige epoker som grundlæggende ens - f.eks. antikkens Egypten og Sovjetunionen. Derved bliver det også umuligt for Polanyi at påvise nogen historisk udvikling. Dvs. vise hvordan samfund opstår og forgår. Til dette formål var Marx et langt bedre udgangspunkt.

Karl Polanyis vigtigste værker er: «The great transformation» (Den store omformning), «Trade and markets in the early empires» (Handel og markeder i de tidlige imperier), «Dahomey and the slave trade» (Dahomey og slavehandelen).

Ø.S.