Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Sweezy (1910-2004), nordamerikansk økonom og socialistisk teoretiker. Efter uddannelse ved Harvard og afsluttet krigstjeneste, fik Paul Sweezy politiske problemer med at fortsætte sit universitetsarbejde. I 1949 var han med til at starte tidsskriftet Monthly Review, som han senere blev redaktør for.

Dette tidsskrift når langt udenfor USA, og er et indflydelsesrigt organ for udogmatisk marxistisk debat og skarp samtidsanalyse, og er samtidig et centrum for en omfattende forlagsdrift, forelæsningsvirksomhed og et rigt forfatterskab. Andre vigtige personer fra dette miljø er Paul Baran, Leo Huberman, Harry Braverman (alle døde) og Harry Magdoff.

Sweezy udgav i 1942 «The Theory of Capitalist Development», hvor de klassiske hovedbegreber fra «Kapitalen» blev videreført i analysen af den moderne kapitalisme, fascisme og imperialisme. Sweezy grundlagde her sit rygte som «revisionist», ved både at kritisere loven om den faldende profitrate og antyde, at den nordamerikanske arbejderklasse profiterede på nordamerikansk imperialisme.

«Monopolkapitalen» regnes som hans hovedværk. Den er skrevet sammen med P. Baran og oversat til en lang række sprog. Bogen dokumenterer grundigt monopoliseringstendenserne, viser hvordan USA's monopolkapital kun kan analyseres i et globalt og imperialistisk perspektiv, og understreger at fortjeneste og akkumulering står lige centralt i de store koncerner uden traditionelle enkeltkapitalister som ejere.

En vigtig pointe er at påvise, at det faktiske overskud (actual surplus) adskiller sig fra det mulige overskud (potential surplus), der kunne være blevet realiseret under andre samfundsbetingelser - dvs. i et system hvor produktionen planlægges og finder sted uden arbejdsløshed og kriser, og hvor der ikke forekommer et organiseret spild i form af militærvæsen, rumfart og unødigt forbrug.

I en række essaysamlinger og artikler er denne analyse ført videre. Ikke mindst med opmærksomheden rettet mod USA's svækkede position i det imperialistiske system, den globale akkumulationskrise, den stigende arbejdsløshed og sammenbruddet både i højkonjunkturen og i de keynesianske løsningsforsøg. Dermed har Sweezy samtidig nærmet sig mere ortodokse krise- og klasseteorier.

Et hovedtræk ved Sweezy og andre forfattere omkring Monthly Review er den vægt der lægges på militarisme, imperialisme og befrielseskamp i «den tredje verden». Sweezy har ofte understreget, at hovedmodsætningen i efterkrigstiden ikke har stået mellem proletariatet og borgerskabet i de kapitalistiske lande eller mellem imperialistiske stater - som i 1870-1940 - men mellem USA's monopolkapital og nationale/revolutionære befrielsesbevægelser.

Dette kommer bl.a. frem i centrale artikler og bøger om den cubanske revolution, folkemord og befrielseskampen i Indokina, Allendeperioden i Chile og den kinesiske kulturrevolution. Sweezy har også deltaget med vægtige bidrag i debatten om overgangen mellem feudalisme og kapitalisme i Europa og om sovjetsamfundets karakter.

T.L.E.