Befolkning 5,4 mio. Valuta Slovakiske kroner Areal 49.010 Km2 Hovedstad Bratislava Befolkningstæthed 110,1 indb./Km2     HDI placering 45

Kapitalistisk diktatur Skyldig i folkemord (senest gennem støtte til folkemordet i Gaza), apartheid

Landet er bjergrigt, og Karpaterne udgør den største bjergkæde. Bjergregionerne er dækket af skove, der gør træindustrien til en væsentlig indtægtskilde, mens floderne Donau og Uh's dale er frodige landbrugsområder. Landet råder over betydelige forekomster af kobber, zink, bly og kviksølv; der findes desuden forekomster af olie og naturgas. Forureningen fra industrien udgør det væsentligste miljøproblem.

Slovakiet er en apartheidstat der systematisk undertrykker romafolkets rettigheder.

 

Folket: Slovakkerne udgør 85,7% af befolkningen, mens ungarerne repræsenterer 10,7%. Der findes minoritetsgrupper af sigøjnere, 1,6%, tjekker, 1,1%, ruthenere, 0,3%, ukrainere, 0,3% og tyskere 0,1%.

Religion: Katolikker, 60,3%; ateister 9,7%; slovakiske evangelister, 6,2%; protestanter, 3,5%; græsk-katolikker, 3,4%; ortodokse, 0,7% og andre 18%.

Sprog: Slovakisk er det officielle sprog; derudover tales der ungarsk.

Politiske partier: Slovakiets Demokratibevægelse, ledet af Vladimir Meciar; Det venstredemokratiske Parti, tidl. kommunistisk parti; Den kristelige Demokratibevægelse; Det slovakiske Nationalistparti; Det alternative demokratiske Parti; Den slovakiske Demokratikoalition; Partiet Sameksistens, der er en koalition bestående af Den kristelige ungarske Demokratibevægelse, Det folkelige ungarske Parti og gruppen Sameksistens.

Sociale organisationer: Sammenslutningen af slovakiske Fagforbund (KOZ-SR), ledet af Alojs Englis.

Officielt navn: Slovenska Republika.

Administrativ inddeling: 4 provinser, opdelt i 38 kommuner og hovedstaden.

Hovedstad: Bratislava, 546.300 indb. (2009).

Andre vigtige byer: Kosice, 244.400 indb; Presov, 95.300 indb; Nitra, 87.400 indb; Zilina, 87.600 indb; Banská Bystrica 84.400 indb. (2000).

Regering: Parlamentarisk republik. Forfatningen indført den 1. januar 1993. Zuzana Čaputová er præsident siden juni 2019. Eduard Heger, premierminister siden april 2021. Parlamentet har ét kammer bestående af 150 medlemmer, der vælges for en fireårig periode.

Nationaldag: 1. september (Nationaldagen. 1992).

Væbnede styrker: 20.000 mand. (2003).

Paramilitære styrker: 3.950 mand, fordelt på Grænsepolitiet, Efterretningsvæsenet og Civilforsvaret.

 

En mere detaljeret gennemgang af Tjekkoslovakiets historie - som Slovakiet frem til 1991 var en del af - findes under Tjekkiet.

En keltisk stamme der kom fra Vesteuropa slog sig i perioden fra 500-100 år f.v.t. ned i det område, der i dag kendes som Slovakiet. Senere, i perioden 100 f.v.t. til 400 e.v.t. grundlagde en germansk stamme, Quadi'erne, en række satellitstater til det romerske imperium nord for Donau. Såvel Quadi'erne som deres naboer, Marcomanerne, der levede i Bøhmen, blev fordrevet af hunnerne, under ledelse af Atila.

Den slaviske stamme, slovakkerne, der var kommet fra den vestlige region af Vistula og var tæt knyttede til tjekkerne, etablerede sig i området fra det 6. og 7. årh. De blev hurtigt tvunget til at forsvare sig mod avarerne, en nomadestamme fra nedre Panonia, indtil den frankiske købmand, Samo, forenende de slaviske stammer, der valgte ham til konge. Frankeren Karl d. Store, der ønskede at udvide sit kristne imperium, allierede sig i 805 med de tjekkiske ledere, der levede i Bøhmen og Mähren for derved endeligt at kunne besejre avarerne. Som betaling for hjælpen, oprettede Karl d. Store hertugdømmer, som fordeltes blandt tjekkerne , der dermed opnåede kontrol med Mähren, Bøhmen og Slovakiet. Således grundlagdes kongedømmet Mähren, der omfattede dele af Bøhmen og Slovakiet. Mährens første monark, Mojimir d. 1, der konverterede til kristendommen, regerede landet fra 830-846.

Hans nevø og efterfølger, Rotislav d. 1., der regerede fra 846-870, udvidede kongedømmets grænser til også at omfatte hele Bøhmen; han forenede for første gang de slaviske territorier og grundlagde Stor-Mähren. Under Rotislav konsolideredes forbindelserne til det frankiske imperium. På opfordring fra Rotislav sendte Byzans de to munke Konstantin og Metodio i spidsen for en delegation af præster. Munkene oversatte evangelierne og udformede det første slaviske alfabet.

Under Svatopluc's regeringstid, 870-894, udvidede Mährens territorium til at omfatte den vestlige del af det nuværende Ungarn og den sydlige del af Polen. Svatopluc afbrød forbindelserne til Byzans og tvang Metodios elever til at flygte til Balkan.(Se Republikken Tjekkiet).

Stor-Mähren oplevede sin undergang i 906, da det blev invaderet af den germanske konge Arnulfo, der var i forbund med magyarerne, en nomadestamme fra Volgaområdet, der kontrollerede en stor del af det nuværende Ungarn. Den vestlige del af det gamle kongerige forblev under de tjekkiske hertuger i Böhmens kontrol, mens den del af landet, der var klemt inde mellem Karpaterne og Donau, og som svarer til vore dages Slovakiet, blev besat af magyarerne. På trods af gentagne forsøg fra hertugerne i Böhmen på at underlægge sig området, forblev slovakkerne uafhængige af de ungarske herskere de efterfølgende 1000 år.

Slovakkerne opretholdt en selvstændig kultur med et eget sprog, og det hjalp dem til på intet tidspunkt at miste forbindelsen til tjekkerne. Universitetet i Prag havde i det 15 .årh. stor betydning for slovakkerne. Husitterne fra Böhmen invaderede gentagne gange Ungarn og indførte det nationale sprog i kirkerne i stedet for latin.

Husitternes invasioner skabte grobund for den efterfølgende overgang til kristendommen, der baseredes på Kralice-biblen, der var oversat af bøhmeren Brethren. Flertallet af slovakker var i begyndelsen af det 16.årh. konverteret til calvinismen, men da Ungarn i 1525 invaderedes af osmannerne, underlagdes Slovakiet østrigerne, der intensiverede Modreformationen i hele området. Afhængigheden af Østrig førte til en «germanisering» af den slovakiske kultur.

I 1620 udslettedes den tjekkiske adel af magyarerne og Slovakiet blev en del af det ungarske kongedømme. Osmannernes erobring af den centrale del af Ungarn øgede den ungarske indflydelse i Slovakiet. Den ungarske adel, der var på flugt fra osmannerne, slog sig ned i de slovakiske landsbyer og inddrog deres institutioner til eget brug.

Den tyrkiske indflydelse i Ungarn erstattedes i det 17.årh. af Habsburgernes. Kejseren Johan d. 2. ændrede i slutningen af det 18.årh. Ungarn ved at «germanisere» statsapparatet og indføre begrænsninger i de ungarske myndigheders magt. Disse forlod området og slovakkerne fik muligheden for at genoplive deres kulturelle forbindelser til tjekkerne.

Den nationalistiske «feber», der hærgede Europa efter Napoleonskrigene, ramte også de områder der var domineredes af østrigerne, og de slovakiske nationalister kom i åben konflikt med ungarerne. Ungarsk erstattede i 1834 latin som juridisk sprog. Slovakkerne, der var i forbund med tjekkerne og de tyske republikanere, indledte i 1848 et væbnet oprør mod ungarerne, der til gengæld gjorde oprør mod østrigerne. I løbet af denne periode overtog slovakkerne kontrollen med de videregående uddannelser og grundlagde den første videnskabelige institution, Matica Slovaka.

De ungarske myndigheder forbød i slutningen af det 19.årh. slovakisk som offentligt sprog og erstattede det med ungarsk. De slovakiske ledere, især bladudgiverne, forfulgtes og arresteredes. Apponyloven fra 1907 omdannede de slovakiske skoler til ungarske.

Med udbruddet af Den 1. Verdenskrig fik slovakkerne mulighed for at tilslutte sig de allierede, der kæmpede mod Østrig-Ungarn. Hundredetusindvis af slovakiske soldater, der var blevet tvunget til at gøre militærtjeneste i den ungarske hær, deserterede over til de allierede. Den tjekkiske Alliance og Den slovakiske Liga, samt nationalistiske organisationer i USA, nåede i Cleveland frem til en aftale, hvori man proklamerede frihed for de to stater og en snarlig indgåelse af et forbund mellem dem, med udstrakt autonomi for Slovakiet, der ville få deres eget parlament og regering, med slovakisk som det officielle sprog.

Med de allieredes sejr i 1918 grundlagde de nationalistiske kræfter i samarbejde med oppositionen i Tjekkiet og Slovakiet den 28. oktober samme år Republikken Tjekko-Slovakiet. Den blev ledet af henholdsvis den slovakiske læge Thomas G. Masaryk - søn af en slovakisk far og en tysk-mährisk mor -, af videnskabsmanden og udlands-slovakken Milan Stefanik, og af tjekken Edvard Benes.

Masaryk, der havde lovet at ville respektere de tyske og ungarske mindretals rettigheder, blev i november valgt til præsident for den nye republik; en post han beholdt til 1935. Under hele sin regeringstid, og ligeledes under hans efterfølger, Benes', følte slovakkerne sig marginaliserede i en stat, der lededes af tjekkene.

Tysklands invasion af Sudeterland i 1938 affødte Benes' tilbagetræden - han flygtede senere til London - og den tyske besættelse af Tjekkoslovakiet i 1939 satte en midlertidig stopper for en selvstændig tjekkoslovakisk udvikling, og førte til en opsplitning af landet. Bøhmen blev en tysk provins og de russiske Karpater erobredes af ungarerne. I marts 1939 udråbtes en ny uafhængig slovakisk stat, med Joseph Tiso, der var Hitlers marionet, som præsident.

Efter de allieredes sejr i 1945 og med tilstedeværelsen af sovjetiske styrker inden for landets grænser, blev den tjekkoslovakiske republik genoprettet med tilbagevenden af Benes' eksilregering; han genindsattes på posten som præsident. Den nationale enhed blev garanteret af republikkens tilslutning til den socialistiske blok, der varede indtil opløsningen af Sovjetunionen. I 1991 besluttede de to befolkningsgrupper, tjekkerne og slovakkerne, at opsplitte landet og grundlægge to republikker.

Michal Kovak valgtes den 15. februar 1993 til præsident for den nye republik Slovakiet. Vladimir Meciar, leder af Den slovakiske Demokratibevægelse, MED, og arkitekten bag opsplitningen af den gamle republik, valgtes til premierminister.

Ved parlamentsvalget i juni 1992, opnåede MED 37,3% af stemmerne; Det demokratiske Venstrefløjsparti 14,7%; Den kristelige Demokratibevægelse 8,9%, mens Det slovakiske Nationalistparti fik 7,9%. Partiet Sameksistens, der repræsenterede det ungarske mindretal på 600.000 personer, fik 7,4%.

Meciar stod for en forholdsvis polemisk kurs; oppositionen anklagede ham for at være autoritær. Han nationaliserede dagbladet «Smena» og indførte et dagligt program i TV, hvor regeringens planer blev fremlagt.

Opløsningen af den gamle republik viste sig at være til stor skade for den slovakiske økonomi, der gik glip af næsten 1 milliard dollars fra de bilaterale handelsaftaler med tjekkerne. Slovakiet blev i langt højere grad end Tjekkiet ramt af opdelingen, da man var langt mere afhængige af den socialistiske blok. Iflg. OECD forsvandt der alene i første kvartal af 1993, 500.000 arbejdspladser mens inflationen steg til 18%.

Der registreredes et betragteligt tab af udenlandsk valuta. De økonomiske reformer og privatiseringerne blev på det nærmeste braklagt. For at reducere underskuddet på statsfinanserne, der i de første 8 måneder af 1993 nåede op på 280 millioner dollars, eller 6% af landets BNP, skar regeringen drastisk ned på udgifterne til subsidier og sociale programmer.

Sammenslutningen af slovakiske Fagforbund indkaldte i april arbejderne til kæmpedemonstrationer i hovedstaden i protest mod myndighedernes manglende forhandlingsvilje.

Miljøbevægelsernes pression tvang de ungarske myndigheder til at opgive vandkraftprojektet Gabtchikovo-Nagymaros, der var et samarbejde med det tidl. Tjekkoslovakiet. Projektet bestod af konstruktionen af to vandreservoirer og en omledning af Donauflodens løb. Forholdet mellem de to regeringer kølnedes kraftigt som følge af denne beslutning.

En anden årsag til spændingerne mellem de to naboer var den måde man håndterede det ungarske mindretal på. Selv om parlamentet i juni vedtog at tillade det ungarske sprog i undervisningen, krævede Meciar opfyldelse af en gammel lov, der tvang ungarske kvinder til at tilføje den slovakiske endelse «ova» til deres ungarske efternavn.

I slutningen af 1993 kunne mere end halvdelen af de slovakiske virksomheder registrere underskud og byggesektoren reduceredes med 60%. Landet opnåede et lån fra IMF, men det førte blot til problemer med opfyldelse af kravet om en reduktion af underskuddet på statsfinanserne, ligesom man heller ikke var i stand til at gennemføre privatiseringerne i det fastlagte tempo. I januar søgte Slovakiet om optagelse i NATO.

Jozef Moravnik udnævntes til premierminister i marts 1994 efter lange forhandlinger mellem de partier, der stod bag Meciars fald. Moravnik fremlagde en plan om udnævnelse af en national samlingsregering og iværksatte drastiske økonomiske forholdsregler.

Den nye regering, der var sammensat af Det demokratiske Venstrefløjsparti, Det demokratiske Alternativ og højrefløjspartiet Den kristelige Demokratibevægelse, koncentrerede sig om to opgaver: forsøget på at isolere Meciar politisk og indførelse af et vestligt demokratisk system. De interne uoverensstemmelser i koalitionen svækkede afgørende regeringen og den fremstod ikke på længere sigt som et reelt alternativ.

Meciar opnåede 35% af stemmerne ved valgene den 30. september og 1. oktober samme år. Regeringskoalitionen led et alvorligt nederlag og de ungarske minoritetspartier dannede en koalition, der fremstod som det tredjestørste politiske parti i parlamentet. Meciar vendte tilbage til posten som premierminister og bremsede næsten øjeblikkelig sin forgængers initiativer vedr. privatiseringerne.

Meciars regering tog visse initiativer for at begrænse ungarernes rettigheder, uden at tilhængerne af en mere åben kurs havde held til at forhindre det. En kampagne, der iværksattes for at forhindre ikrafttrædelsen af en lov, der kun skulle tillade slovakisk som officielt sprog, kunne ikke samle det fornødne flertal. USA og EU advarede Meciar om, at hans nationalistiske politik kunne føre landet ud i politisk isolation.

På trods af faldet i inflationen og nedgangen i arbejdsløsheden, udskiltes Slovakiet i 1997 fra den gruppe lande, der havde størst mulighed for at blive optaget i EU og i NATO. En folkeafstemning om optagelse i NATO, der afholdtes i maj, blev boykottet af 90% af de stemmeberettigede, efter man havde annulleret et spørgsmål på stemmesedlerne, om afholdelse af direkte præsidentvalg, som foreslået af oppositionen.

Oppositionen fortsatte i løbet af året forsøgene på at organisere sig. Den nye Demokratiske Slovakiske Koalition, SDK, sammensat af 5 oppositionspartier, underskrev en samarbejdsaftale med Sameksistens-koalitionen. Præsident Kovac, der havde et særdeles spændt forhold til Meciar, føjede sig til rækken af premierministerens kritikere; han krævede i januar 1998 at Meciar forbedrede forholdet til USA og EU.

I protest mod diskriminationen søgte omkring 1000 slovakiske sigøjnere i juli 1999 om asyl i Finland. Præsident Schuster anerkendte, at kravet var legitimt og tog skridt til at forbedre forholdene for denne minoritet for at dæmme op for fremtidig masseflugt. I juli 2001 beklagelige han dybt mordet på en sigøjner, der var tilbageholdt på en politistation, og lovede at de skyldige ville blive stillet for retten.

I november 1999 nåede Slovakiet og Tjekkiet til enighed om det financielle mellemværende mellem de to lande som følge af deres adskillelse. Prag lovede at overføre 4½ ton guld til Bratislava, og anerkendte at have en gæld på 1½ mia. US$ til Slovakiet.

Parlamentet vedtog i februar 2001 en vigtig forfatningsændring, der var nødvendig for landets optagelse i EU og NATO. Ændringen medførte en decentralisering af magten, gav flere magtbeføjelser til de instanser der overvåger statens arbejde og styrkede retsvæsenets uafhængighed. Rusland meddelte øjeblikkeligt, at det modsatte sig Slovakiets mulige optagelse i NATO, fordi det ønskede alliancen så langt fra sine grænser som muligt.

I april 2002 suspenderede EU sin økonomiske bistand til Slovakiet, og udtrykte bekymring over, hvordan denne hidtil var blevet anvendt. Beslutningen blev truffet efter at den slovakiske embedsmand, Roland Toth med ansvar for bistandens fordeling havde trukket sig tilbage efter anklager for korruption. Suspensionen var et hårdt slag for de slovakiske planer om optagelse i EU. Alligevel kom landet med i første optagelsesrunde, og blev 1. maj 2004 optaget i EU. Det er samtidig optaget i NATO. Den siddende centrum-højre regering mistede i efteråret 2003 sit flertal i parlamentet, da 3 medlemmer af regeringskoalitionen erklærede sig som uafhængige.

Ivan Gasparovic blev valgt som præsident med 59,9% i anden runde af præsidentvalget i april 2004. Modkandidaten Vladimír Meciar fik 40,1%. Gasparovic blev indsat på posten i juni samme år. I marts indtrådte landet som fuldgyldig medlem af NATO.

Parlamentet vedtog i maj 2005 med stort flertal (116 stemmer mod 27, 4 undlod) EU forfatningen. Vedtagelsen fik dog ingen effekt, da forfatningen blev stemt ned ved folkeafstemninger i Frankrig og Nederlandene.

I november tilsluttede Slovakiet sammen med Polen, Tjekkiet og Ungarn sig det europæiske valutasamarbejde. Dermed blev den slovakiske krone knyttet til Euroen. Det er første skridt før egentlig optagelse i Eurozonen.

I april 2006 gik Donau floden over sine breder og forårsagede alvorlige skader i landets centrale del. Over 8600 hektarer jord blev oversvømmet, og skader løb op i godt 4 mio. US$.

I oktober 2006 tog aliancen af socialister i EU parlamentet en historisk beslutning, da de ekskluderede deres slovakiske søsterparti af alliancen. Baggrunden for eksklusionen var at socialisterne havvde dannet en regeringskoalition med det ultra-højreorienterede Slovakiske Nationalparti, ledet af Jan Slota. Slota er stærkt anti-ungarsk og er ansvarlig for stigningen i antallet af angreb på den ungarske minoritet i Slovakiet.

Præsident Gasparovic og Slovakiets ambassadør i Washington, Rastislav Kaser, mødtes i august 2007 for at planlægge præsidentens deltagelse i FN's generalforsamling i september. Gasparovic mødtes efterfølgende med slovakiske indvandrere i USA.

Gasparovic genvandt i marts/april 2009 præsidentposten. I 2. runde fik han 55,5% og vandt dermed over den kristen-demokratiske Iveta Radičová.

I juli 2009 vedtager parlamentet en ny sproglov der pålægger bøder til de der anvender minoritetssprog i offentlige bygninger. Ungarn fordømmer den ny lov, som det siger diskriminerer landets ungarske minoritet.

I marts 2010 nedlægger præsident Gasparovic veto mod en ny patriotismelov, der skulle træde i kraft 1. april. Loven krævede ellers at skoler viste de slovakiske nationalsymboler i hvert klasserum og at landets nationalmelodi skulle spilles i alle skoler hver mandag morgen.

Slovakiet protesterer i maj mod Ungarns beslutning om at tillade etniske ungarere der lever i udlandet at søge om ungarsk statsborgerskab. Slovakiet slår igen ved at erklære, at slovakker der søger om dobbelt statsborgerskab automatiske vil miste deres slovakiske statsborgerskab.

Parlamentsvalget i juni 2010 blev vundet af det regerende socialdemokrati, der gik 12 mandater frem og fik 34,8% af stemmerne. Men socialdemokratiets 2 koalitionspartnere fik et dårligt valgresultat. Det ultra-nationalistiske Slovakiske  Nationalparti gik 11 mandater tilbage og kom kun lige over spærregrænsen. Det andet, HZDS røg helt ud af parlamentet. Det næststørste parti, de kristelige demokrater der fik 15,4% af stemmerne dannede derfor regering med 3 andre mindre højreorienterede partier og Iveta Radičová blev ny premierminister. Landets første kvindelige premierminister. Koalitionen bryder dog sammen i oktober 2011 da et af partierne afviser at ratificere Slovakiets deltagelse i EU's finansredningsfond.

Efter flere års høk vækst blev landet hårdt ramt af den globale økonomiske krise, der for alvor slog igennem i 2008. BNP faldt i løbet af året med 4,9%, og imens steg arbejdsløsheden fra 10,6% i marts 2009 til 14,1% i marts 2010. Ungdomsarbejdsløshen var i mellemtiden steget til 33,3%. Et godt stykke over EU gennemsnittet. Landets indførelse af € som valuta i januar 2009 havde hverken gjort fra eller til på denne kriseudvikling. Den nye regering der kom til magten i juli 2010 erklærede at ville gennemføre traditionel borgerlig nedskæringspolitik: reducering af statens udgifter for at mindske budgetunderskuddet, men undgå skatteforhøjelser.

Som i de fleste europæiske lande udsættes romaerne - som i nazitiden - for stigende diskrimination. I 2009 afsløredes det, at myndighederne gennemførte tvangssterilisation af romakvinder, romaer blev fordrevet fra deres slumbosættelser, og i 2010 annoncerede landet planer om at tvangsfjerne roma børn fra deres forældre for at placere dem i iternatskoler.

Valget til det slovakiske parlament i marts 2012 blev en jordskredssejr for det socialdemokratiske Smer-SD, der gik 21 mandater frem til 83 og dermed fik absolut flertal i det 150 pladser store Nationalråd. Partiets formand Robert Fico blev ny premierminister.

I august 2013 accepterer myndighederne i Kosice en opfordring fra EU Kommissionen om at fjerne en adskillelsesmur, der adskiller byens roma indbyggere fra resten af befolkningen. Xenofobien og diskrimineringen af romaer er dog på hastig fremmarch. Ved regionalvalget i november vinder anti-roma partiet Vort Slovakiet guvernørposten i Banska Bystrica - en af landets 7 regioner. Det højreradikale partis leder, Marian Kotleba overtager posten som guvernør. Socialdemokratiet vinder guvernørposten i de øvrige regioner.

Den uafhængige Andrej Kiska vandt præsidentvalget i marts 2014 med 59,4% af stemmerne mod socialdemokraten og siddende premierminister Robert Fico der fik 40,6%. I første runde havde Kiska kun fået 24%, mens Fico fik 28%. Valget spaltede samtidig landet i to dele. Fico vandt landområderne i øst, mens Kiska vandt hovedstadsregionen omkring Bratislava.

Regeringen var stærkt kritisk overfor EU's sanktioner mod Rusland i 2014 som følge af krisen i Ukraine. Allerede i december 2013 efter at Ukraine havde takket nej til at indgå en associeringsaftale med EU, erklærede premierminister Fico at EU var nødt til at respektere Ukraines beslutning: «EU er ikke en religion» og «Ukraine er i sin fulde ret til at gå andre veje». Fico stod ikke alene. Også Tjekkiet og Ungarn var stærkt kritiske overfor EU's sanktionspolitik. På den slovakiske højrefløj var der til gengæld opbakning til denne politik. Slovakiet har knapt 100km grænse mod Ukraine og der bor 40-100.000 ukrainere i Slovakiet. Samhandelen med både Ukraine og Rusland er begrænset, men Slovakiet havde dog en interessere i et stabilt naboland. USA's politik i Ukraine kastede i 2014 landet ud i borgerkrig.

Parlamentet vedtog i juni 2014 en forfatningsændring, der trådte i kraft i september. Ændringen indebar et forbud mod ægteskab mellem homoseksuelle og blev af menneskerettighedsorganisationerne kritiseret for sin diskriminerende natur.

Diskrimination, forfølgelse og mishandling af romaer er i hastig tiltagen. I april 2015 stormede politi en roma bebyggelse i Vrbnica. 19 romaer indgav efterfølgende anmeldelser om mishandling og skader på deres ejendom. Politiet nægtede at der var sket overgreb, men Ombudsmanden kritiserede politioperationen og opfordrede Indenrigsministeriet til at gennemføre en tilbundsgående undersøgelse. FN's Komite mod Tortur noterede sig, at der ingen sigtelser var blevet rejst mod politifolk, der deltog i et angreb på roma bebyggelsen i Moldava nad Bodvou i juni 2013, hvor 30 personer - deriblandt børn - blev mishandlet. Torturkomiteen kritiserede endvidere Slovakiet for ikke at have en uafhængig instans til undersøgelse af overgrebene. Den eneste instans til undersøgelse af overgreb - SKIS - var underlagt Indenrigsministeriet, som politiet også var underlagt. Der eksisterer de-facto straffrihed for overgreb mod romaer i landet, der dermed dårligt kan karakteriseres som en retstat. Landet anvender endvidere en praksis for at anbringe roma skolebørn i specialskoler for retarderede. Både Ombudsmanden og EU Kommissionen har betegnet denne praksis som diskrimination.

Parlamentsvalget i marts 2016 var et jordskælvsvalg, der drastisk ændrede det politiske landskab. Det blev en katastrofe for det regerende socialdemokrati Smer-SD, der gik 34 mandater tilbage til 49. Det var dog stadig parlamentets største. Det liberale SaS gik 10 mandater frem til 21 og derudover kom der 4 nye partier ind: det nationalkonservative SNS kom ind med 15 mandater, det neofascistiske L' SNS kom ind med 14, det højre-populistiske Sme Rodina kom ind med 11, og det social-konservative #SIEŤ kom ind med 10. Der var med andre ord tale om en dramatisk styrkelse af den højre og højreradikale gruppe i parlamentet. Anti-facister demonstrerede mod L' SNS ved parlamentets åbning i Bratislava. Præsident Kiska mødtes med hver af partilederne og kunne konstatere, at ingen bortset fra Sme Rodina ville sidde i regering med L' SNS. Han overlod det derefter til det største parti Smer-SD at forsøge at danne regering. Den blev dannet efter en uge og bestod af socialdemokraterne selv, Sas, Most–Híd og #SIEŤ. Der var med andre ord tale om en centrum-højre regering, men fortsat med Robert Fico som premierminister.

En væsentlig årsag til højredrejningen var, at socialdemokratiet i kølvandet på flygtningekatastrofen i 2015 havde ført en skarp anti-migrationspolitik. Konsekvensen var, at partiet nærmest blev halveret, og når vælgerne alligevel skulle lytte til fremmedfjendtlige floskler, rykkede de endnu længere ud på højrefløjen. Den samme tendens kunne registreres over hele Europa. Når socialdemokratiet højre-radikaliseredes mistede det sine kernevælgere, og samtidig blev den radikale højrefløj styrket. I september 2015 kommenterede premierminister Fico EU Kommissionens forslag om fordeling af flygtninge i Europa efter et kvotesystemet således: «Så lang tid jeg er premierminister, vil der ikke blive indført et tvungent kvotesystem i Slovakiet». Og derefter blev socialdemokraten stadig mere skinger i sin anti-muslimske retorik: «der er tusindvis af terrorister og og IS kæmpere der kommer ind i Europa med migranterne»; «vi overvåger hver eneste muslim i Slovakiet»; og i maj 2016 erklærede han, at Slovakiet ikke ville tillade en eneste muslim indrejse. På spåørgsmålet om flygtninge og indvandrere var der ikke længere forskel på socialdemokratiet og den ekstreme højrefløj.

Det neofascistiske L' SNS arrangerede demonstrationer mod romaer og flygtninge i januar, marts, juni, juli og oktober 2016.

Den 27 årige freelance journalist Ján Kuciak og hans kæreste Martina Kušnírová blev i februar 2018 skudt og dræbt i byen Vel’ka Mača udenfor Bratislava. Kuciak var i gang med undersøgelse af korruption, der knyttede regeringen til forretningsmænd og den italienske mafia. Mordene kostede i første omgang indenrigsministeren hans post, men i midten af marts var omfanget af nationale og internationale protester så stort, at også premierminister Robert Fico blev tvunget til at forlade sin post. Men det bremsede ikke protesterne. I midten af marts gennemførte bevægelsen «For et ordentligt Slovakiet» demonstrationer i 34 slovakiske byer og 25 byer i udlandet med krav om gennemførelse af nyvalg. Alene i Bratislava deltog ca. 50.000 i demonstrationen. (Slovakian journalist investigating claims of tax fraud linked to ruling party shot dead, Guardian 26/2 2018). De små fisk i mordet blev i 2019 og 20 idømt 15 og 25 års fængsel, mens de forretningsmænd der havde beordret og betalt for mordene gik fri.

Zuzana Čaputová fra det liberale parti Progresívne Slovensko vandt 2. runde af præsidentvalget i marts 2019 med 58,4% af stemmerne. Stemmeprocenten var kun 41,8%. Hun indtog posten i juni. Nazistpartiet ĽSNS gik 3 mandater frem til 17. 

Parlamentsvalget i februar 2020 var en jordskredsejr for det populistiske OĽANO, der gik 34 mandater frem til 53. Regeringspartiet SMER-SD gik 11 mandater tilbage til 38. OĽANO dannede efterfølgende en højreorienteret regering sammen med SR, SaS og ZĽ med OĽANO's formand Igor Matovič som premierminister. I juli blev det afsløret, at Matovič's kandidatgrad bestod af plagiater. I marts 2021 meddelte ZĽ, at det trak sig fra regeringen fordi denne havde accepteret at modtage 200.000 doser af Sputnik V anti-COVID-19 vaccinen fra Rusland. Krisen blev først løst da Matovič i april trådte tilbage. Premierministerposten blev overtaget af finansminister Eduard Heger.

Statens tvangsforanstaltninger ifbm. COVID-19 pandemien var især rettet mod roma-mindretallet, der blev udsat for kollektiv tvangskarantæne, der blev håndhævet af politiet. Landets romaer blev samtidig systematisk nægtet adgang til COVID-19 vaccination. Konsekvensen var, at mens vaccinationsgraden blandt landets øvrige befolkning i august 2021 var 43%, var den blandt romaerne kun 7%.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i april 21 en kendelse, der slog fast, at Slovakiet havde nægtet at gennemføre en undersøgelse af politiets mishandling af 6 roma drenge i en politibil i Košice i 2009. I juni 21 mødtes romakvinder der af regimet havde været udsat for tvangssterilisationer med parlamentarikere for at kræve retfærdighed og erstatning. I november undskyldte regeringen officielt for tvangssterilisationerne af tusinder af romakvinder, men de havde fortsat ikke udsigt til erstatning.

Guia del Mundo