Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 11.386
: :
Tillidsmandsringen

Tillidsmandsringen
Solidaritetshuset
Griffenfeldsgade 41
2200 København N

Telefon: 3535 9545

Tillidsmandsringen (TLR) blev dannet af en række klubber indenfor Lager og Handelsarbejdernes Forbund i november 1978. Ringens formål er at støtte de strejkende på deres præmisser; den har til opgave at aktivere medlemmerne i en konfliktsituation; og endelig skal den støtte i en strejkesituation - moralsk, økonomisk og materielt.

Tillidsmandsringen må ikke forveksles med den storkøbenhavnske tillidsmandsring, som stod stærkest i midten af 1980'erne.

Lager og Handel

For at forstå baggrunden for TLR er det nødvendigt at vide lidt om Lager og Handel. Lager og Handel er med sine ca. 5.500 medlemmer den største afdeling af SiD, Specialarbejdernes forbund i Danmark. Lager og Handel organiserer bl.a. stilladsarbejderne, portørerne på Rigshospitalet, benzinøen, sceneteknikkerne på Det kgl. Teater, de ansatte i medborgerhusene, budene på dagbladene og mange andre aktive faggrupper.

Trods det at Lager og Handel frem til midten af 1980'erne har været ledet af et flertal af socialdemokrater, har afdelingen altid stået for en meget aktiv linje i fagpolitikken. Det være sig i forhold til overenskomstsituationer og andre faglige konflikter, men også i forhold til EF/EU-modstand og fredspolitik. Men som fagforening har den aktive linje i faglige konflikter selvfølgelig været den væsentlige.

Strejker i 70'erne

Op igennem 1970'erne var der mange strejker, aktioner og arbejdskampe på de danske arbejdspladser: Stilladsarbejderne, Fragtmandshallen, Asfaltarbejderne, FORD, HT-chaufførerne, Cementchaufførerne, GNT, Rømø-Sild, Steins Laboratorium, Rigshospitalet, Skraldemændene, Løvens Kemiske, Tuborg, Skrædderne på Det kgl. Teater, Nordisk Alkali og Benzinøen er nogle af de vigtigste faglige konflikter fra 70'erne.

Mange af disse konflikter var lange, hårde seje kampe, men fælles for disse kampe var arbejdernes udholdenhed og det omfattende støttearbejde på andre arbejdspladser og i lokale strejkestøttekomiteer. Denne stigning i aktivitet skal ses i lyset af stigende arbejdsløshed, arbejdsgivernes nulpolitik og folketingets indkomstpolitik.

I samme periode blev fronterne på arbejdsmarkedet trukket skarpere op; strejkende som blev idømt en stor bod, fyring af fagligt aktive og politiets hårdhændede rydning af faglige blokader var med til at øge bevidstheden blandt arbejderne. Ud af alt dette voksede der en slags strejkestøttebevægelse. Når den ene konflikt var slut, fortalte man de næste hvilke problemer man havde haft og hvilke kontakter man havde skabt. Det være sig i forhold til etablering af blokader, retshjælp, pressen, trykkerier og ikke mindst i forhold til det økonomiske. Dette gjaldt både indsamling af penge, truslen om bod og udbetaling af bistandshjælp.

Denne bevægelse var en udefinerbar størrelse af folk der selv havde strejket, folk fra venstrefløjen, studerende såvel som arbejdere og selvfølgelig aktive arbejdere i det hele taget.

4½ måneders stilladskonflikt i starten af 1978

I Lager og Handel var man involveret i mange af konflikterne, og når ulovlige arbejdsnedlæggelser foregik på Lager og Handels egne arbejdspladser, oplevede man en stigende frustration over, at man skulle «pålægge» de strejkende at gå i arbejde. Lager og Handel kunne ikke aktivt gå ud og bede om strejkestøtte, og de strejkende kunne ikke mødes i Lager og Handel

Denne debat om fredspligten betød selvfølgelig også, at man tit diskuterede, om fagforeningen havde været med til at stoppe en strejke. Den lange stilladsstrejke i begyndelsen af 1978 gjorde udslaget. Organiseringen af strejkestøttearbejdet, blokaderne og de 104 lokale støttekomiteer betød, at tanken om en formaliseret strejkestøttegruppe ikke lå langt væk.

Samtidig tydeliggjorde stilladskonflikten dilemmaet mellem fagforeningen og de strejkende. Blandt de aktive tillidsfolk blev man derfor enig om at danne en tillidsmandsring. Tillidsmandsringen skulle ikke være noget alternativ til Lager og Handel, men et nødvendigt supplement.

Der var selvfølgelig diskussioner om signalværdien - ville medlemmerne opfatte det som et angreb på Lager og Handel og opfatte det som en splittelse af fagbevægelsen. Men flertallet var enige om, at det var nødvendigt, og at det ville blive en styrke for Lager og Handel.

TLR dannet i 1978

Tillidsmandsringen blev derfor dannet i november 1978, og tillidsfolk fra mange af Lager og Handels arbejdspladser var mødt frem. Flere af de faglige sekretærer var også tilstede. TLR var en realitet, man lejede lokaler på Solitudevej, og hurtigt kom der en fast struktur over TLR’s arbejde. Man mødtes hver onsdag og havde fast kontortid fra 16.30 til 19.00.

På disse møder diskuterede man løbende konflikter, man koordinerede igangværende konflikter og man kontaktede «nye» strejker for at høre, om de havde brug for hjælp og rådgivning. Man etablerede sig med socialrådgiver, kontakt til advokater, man lavede brochurer og andet materiale til de strejkende.

Der blev givet meddelelse til alle om, at man kunne træffes hver onsdag på Solitudevej 6, og hurtigt blev TLR et sted, hvor fagligt aktive mødte op for at diskutere den fagpolitiske situation. Det betød, at TLR fik en tæt kontakt til hele den aktive del af fagbevægelsen, selv om man havde base i Lager og Handel.

TLR havde ikke kun sin basis i venstrefløjen, men i hele den aktive del af fagbevægelsen - fra aktive socialdemokrater til VS’ere og KAP’ere. Her skal dog undtages den del af fagbevægelsen, som havde basis i DKP. De opfattede TLR som en trussel mod enhedsfagbevægelsen. DKP’erne var meget sammentømrede, og set fra TLR's synsvinkel tog de diskussionerne om udviklingen af fagbevægelsen på det interne plan. De dukkede selvfølgelig op og deltog i de store begivenheder, men parolen om at støtte de strejkende på de strejkendes præmisser var ofte et af de store stridsemner.

1980'erne

Allerede fra 1978 og i løbet af 80'erne var der god brug for TLR - bl.a. i forhold til typograferne, slagteriarbejderne, socialrådgiverne, havnearbejdernes strejke mod dagpengeforringelser, HT-konflikten, den engelske minearbejderstrejke og ikke mindst påskestrejkerne i 1985.

Med Schlüterregeringen magtovertagelse i 1982 var det bydende nødvendigt med et aktivt TLR, idet mange faggrupper var i defensiven. TLR var aktiv både i forhold til strejkestøttearbejde og man fulgte den fagpolitiske situation nøje. I 1983 flyttede TLR til Birkegade og her blev OK 85 (overenskomstforhandlingerne 1985) fulgt nøje. Man var med i det landsdækkende OK 85 og samtidig diskuterede TLR strategien i forhold til et eventuelt regeringsindgreb. TLR beviste bl.a. sit værd under påskestrejkerne.

Samtidig med strejkestøttearbejdet foregik der i TLR en levende diskussion af den fagpolitiske situation og mange strategier i forhold til generalforsamlinger, kongresser er blevet lagt i TLR’s lokaler. Dette fora har haft stor betydning for udviklingen af oppositionsarbejdet, både i fagforeninger domineret af socialdemokrater, såvel som i fagforeninger domineret af DKP’ere.

Begge partier havde det med at glemme mindretalsbeskyttelsen i det faglige arbejde, og TLR var derfor et sted hvor man kunne komme og få en «fordomsfri» diskussion af den fagpolitiske situation. Ikke kun i Lager og Handel og SiD, men også mange andre fagforeninger er blevet påvirket af diskussionerne i TLR. I Lager og Handel bevirkede TLR, at de folk der havde en venstrefløjsopfattelse kom til at dominere i fagforeningen.

Afmatning i 90'erne?

Dette fortsatte gennem 80'erne og først i begyndelsen af 90érne begyndte det at knibe med at holde de ugentlige møder. Der er flere årsager til denne nedgang i aktiviteten:

En del af det fagoppositionelle arbejde blev derfor forsøgt lavet indenfor rammerne af den etablerede fagbevægelse - især inden for SiD.

Situationen i 1999

TLR eksisterer stadig, og trods nedgang i aktiviteten laves der stadig strejkestøttearbejde. TLR består stadig af de aktive klubber i Lager og Handel og kontoret er nu bemandet en gang om måneden og oftere i strejkesituationer..

I 1993 flyttede TLR sammen med andre aktive organisationer ind i Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade, og det har givet ny luft.

I dag er det sjældent at Lager og Handels arbejdspladser er ude i lange strejker, men der skal dog nævnes UNICEF, portørerne på Rigshospitalet og flere stilladsstrejker.

Der er i det hele taget færre lange strejker, og traditionen for strejkestøttearbejde forsvinder derfor i de enkelte fagforeninger. Mange af de erfaringer der er blevet bygget op i TLR kunne dog bruges under storkonflikten i 1998. Det betød, at Lager & Handel fik en central rolle i koordineringen af strejker og blokader i det storkøbenhavnske område.

De få konflikter der er langvarige er derfor blevet så meget mere principielle, og der er mere end nogensinde brug for en formaliseret gruppe i strejkestøttearbejdet

Derfor er der sammen med TLR opstået en strejkestøttegruppe, som haft stor andel i Ribus-konflikten i Esbjerg og skraldemændenes konflikt i Århus. Gruppen har også stået bag den danske støtte til havnearbejderne i Liverpool, som strejkede i 2 år frem til 1996. Gang på gang viser det sig, at der er brug for de opsamlede erfaringer. Arbejdspladser som aldrig har haft tradition for politisk aktivitet får pludselig et helt andet syn på aktivt fagligt arbejde, når de i en konfliktsituation får hjælp af TLR.

TLR’s apparat med kontor, fax, computer og adresselister er stadig en nødvendighed for de grupper, der pludselig har brug for kontakt med den aktive del af den danske fagbevægelse.

J.J.