Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Asien  .  Centralasien  .  Kina
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Medicin
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 13.335
: :
Akupunktur
Left
Rocks
2019-10-30 22:06

Den såkaldte traditionelle medicin har i Kina holdt sig uforandret i alt fald over 3.000 år. I middelalderen var kinesisk medicin på flere områder mere avanceret end den europæiske, til trods for ufuldkomne undersøgelses- og behandlingsmetoder. Moderne vestlig medicin fik først indpas i Kina med missionærerne. Efter første verdenskrig oprettede man moderne sygehuse og forskningsinstitutter i nogle af de store byer, men det var udelukkende de velhavende der fik glæde af denne udvikling. Der var ingen kontakt mellem traditionel og moderne medicin. Den enorme landbefolkning og de fattige i byerne fik samme medicinske hjælp som for 3.000 år siden - om nogen overhovedet. Efter revolutionen blev der efterhånden mere kontakt. I 1965 påbød Mao Tse-tung, at sundhedsansatte skulle lære både traditionel og moderne medicin. De gamle kinesere brugte en mangfoldighed af medikamenter, mest planteprodukter. Nogle er indført i vestlig medicin, men kun en har fået større betydning: akupunktur.

Akupunktur

Akupunktur har spillet en stor rolle i al den tid, vi har haft viden om kinesisk medicin. De ældste akupunkturnåle man har fundet, antages at være ca. 7.000 år gamle. De er af sten. Akupunktur består i, at nåle - i vore dage af rustfrit stål - bliver stukket ind på udvalgte steder i den hensigt at påvirke organer, som kan være mere eller mindre fjernt fra indstikstedet. Nålene bliver oftest manipuleret, roteret eller bevæget rytmisk, eller i vore dage tilkoblet et apparat som giver rytmiske, elektriske impulser. Det gør, at effekten bliver stærkere og mere langvarig. Indstikkene skal gøres på bestemte steder beliggende på 14 «meridianer» langs kroppen og lemmerne. Man ved ikke, hvor gammelt mønstret af meridianer og punkter er, men det har i alt fald været uforandret i mere end 900 år. Antallet af punkter var 365 i de ældste bøger. Nogle europæiske akupunktører opererer med op til 1000. Meridianerne omtales som kanaler eller kraftfelter. Der kan ikke påvises nogen anatomisk struktur, som kan give grundlag for transporten af impulser langs meridianerne, til centralnervesystemet eller til det organ man ønsker at påvirke.

Akupunktur har i årtusinder indtaget en vigtig plads i kinesisk medicinsk behandling - bl.a. sammen med mosafbrænding (afbrænding af små kugler af plantedun på de samme steder, som bruges til akupunktur). I Japan, Korea og Vietnam har disse behandlingsmåder været meget brugt. I Europa er indførelsen af akupunktur foregået i flere bølger. I det 17. århundrede udkom de første bøger om akupunktur i Europa. De vakte nogen interesse, men dog kun kortvarigt. I første halvdel af det 19. århundrede kom en fransk læge (Berlioz) hjem fra Østen, og han indførte behandling med akupunktur i Frankrig. Han fik betydelig tilslutning, også i England og Tyskland, mest fra «naturlæger» o.l., men også fra traditionelle læger. Siden er brugen af akupunktur aldrig helt ophørt, selv om interessen har varieret, med et stort opsving omkring 1930. I Frankrig bliver akupunktur-behandling betalt af sygeforsikringen.

I Kina har man behandlet næsten alle slags sygdomme med akupunktur. De bedste resultater opnår man - i Kina som i Europa - ved behandling af smerter, allerbedst ved funktionelle tilstande som migræne og neuralgier af forskellig art. Det bliver hævdet, at mange forskellige sygdomme påvirkes af akupunktur, men det bliver ikke hævdet, at kræft eller åreforkalkningssygdomme påvirkes. «Barfodslæger» bliver oplært til at bruge akupunktur, og nogle steder i Kina bliver skolebørn oplært i at bruge akupunktur på hinanden.

Akupunktur som bedøvelse

Den nye epoke i akupunkturens historie indledtes i 1958, da en læge påviste, at smerterne ved en operation - «fjernelse af mandlerne» - kan forebygges ved akupunktur lige så effektivt som smerter efter indgrebet. Nogle større, moderne sygehuse tog denne metode til «bedøvelse» op. Ikke som narkose men for at fjerne eller stærkt reducere smerterne under operationer. Selv de største operationer på hjernen, bryst- og bugorganer kunne gennemføres med akupunkturbedøvelse, og metoden fik stor anvendelse. Besøgende læger fra vestlige lande skrev om, hvad de havde set - bl.a. hjerteoperationer. Nogle sådanne blev vist i TV og skabte stor opsigt. Brugen af akupunktur ved operationer er senere aftaget stærkt ved de kinesiske sygehuse. Under den første tids entusiasme blev akupunktur nogle steder brugt ved op til 80 % af alle operationer. Nogle år senere blev kun 15-20 % af operationerne gjort med akupunktur-bedøvelse. Akupunktur er fortsat meget brugt ved visse operationer - f.eks. struma - og metoden har vundet stor udbredelse indenfor veterinærmedicinen.

I forhold til Vestens metoder med total bedøvelse (narkose) og forskellige former for lokal og regional bedøvelse har akupunkturbedøvelse en række fordele: Metoden er ufarlig, ingen dødsfald eller alvorlige komplikationer er rapporteret. Der er ringe eller slet ingen påvirkning af kredsløbs- og åndedrætsfunktioner og på kroppens omsætning af vand og salte. Patienten er helt vågen og kan samarbejde med læger og sygeplejersker. Kvalme og smerter efter operationen reduceres også drastisk. Det er let at medbringe udstyret, så bl.a. kirurgiske enheder i landdistrikterne har stor nytte af akupunktur, og det gælder også krigskirurgien. Svækkede patienter som må opereres, men som har mindre styrke overfor narkosens negative påvirkninger, kan nogle gange have fordel ved brugen af akupunktur. Når bedøvelse med akupunktur trods dette har fået så lille udbredelse ved vestlige sygehuse og er i aftagende i Kina, skyldes det især, at vore moderne metoder til narkose og lokalbedøvning i vid udstrækning er lige så skånsomme overfor kroppens funktioner, og de er sikrere. Akupunktur giver ofte ikke tilstrækkelig nedsættelse af smertefølelsen. Fejlslagen akupunkturbedøvning forekommer ikke sjældent, og kan føre til vanskeligheder når man må skifte over til andre metoder. Før brugen af akupunktur til bedøvning skal der helst foregå et tidskrævende forarbejde. Hvis det forsømmes, får man ikke det bedste udvalg af patienter, der er egnet for akupunktur.

Forklaringer

Forskningslaboratorier både i Kina og i de vestlige lande har prøvet at forklare gåden: Hvordan kan indstikning af nåle, plus lidt «stimulering» af dem have sådanne virkninger? Mange har hævdet, at det måtte dreje sig om hypnose, suggestion, (autosuggestion), eller lignende. Sidestillingen med «dyrisk magnetisme» (Mesmer) var almindelig i det 19. århundrede. Erfaringer fra veterinærmedicinen og forskningsresultater fra neurofysiologiske laboratorier gør imidlertid, at man i dag ikke kan tillægge sådanne psykiske faktorer mere end en sekundær rolle, som hjælp til at udvælge patienter egnet for akupunktur.

De første forsøg på neurofysiologiske forklaringer gik ud på, at stimuleringen af visse nervebaner kan føre til en slags blokering i de baner, som bringer smertefornemmelse til de centre, hvor de bliver registreret. Denne blokering af smertefølelse er påvist både ved akupunktur og ved andre former for stimulering af andre nervebaner, end de som leder smertefølelsen. Dette kan dog ikke forklare alle sider af akupunktur-virkningen, som den langsomme indtræden af effekten og den lange varighed efter at stimuleringen er ophørt. En teori er, at der under brugen af akupunktur dannes en substans, som enten bliver transporteret med blodet til centralnervesystemet, eller som dannes der og forårsager nedsat smertefølelse. Resultaterne hidtil taler for, at man på dette felt vil finde det største bidrag til en forklaring.

Akupunkturens evne til at nedsætte smertefølelsen skal måske finde sin forklaring i en kombination af de to virkningsmåder, som er antydet. Men virkningen på forløbet af sygdomstilstande - som f.eks. døvhed - som kinesiske og europæiske udøvere af akupunktur hævder at de opnår, forklares ikke alene af nedsat smertefølelse. Psykiske faktorer, tro, autosuggestion, etc. kan her spille ind, foruden det at behandlingen med akupunktur oftest bliver kombineret med fysisk behandling, optræning, o.l.

Akupunkturen har ikke fået nær så stor betydning indenfor medicinen, som mange troede i begyndelsen af 1970'erne. Men den forskning som blev sat i gang på grund af den unge læges bedøvelsesforsøg i 1958, har alligevel givet værdifulde resultater.

H.G.D.


Litteratur

B. Kaada m.fl.: Acupuncture analgesia in the People's Republic of China, Tidsskrift for Den norske Lægeforening, 1974.