Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Werner Karl Heisenberg (5. december 1901 - 1. februar 1976), tysk fysiker, en af grundlæggerne af kvantemekanikken og modtager af Nobelprisen.

Som studerende mødte han Niels Bohr i Göttingen i 1922, og et frugtbart samarbejde udviklede sig mellem de to. Heisenberg udviklede i 1925 matrix-mekanikken - den første formalisering af kvantemekanikken. Denne model af atomets opbygning var et lige så skarpt brud med Bohrs atommodel, der var formuleret i 1913, som denne model selv var et brud med den klassiske mekanik. I Bohrs model bevægede elektronerne sig fortsat som foreskrevet i den klassiske mekanik som partikler i baner omkring atomets kerne. Heisenberg opgav dette billede og koncentrerede sig i stedet om at udvikle en teori - matrix-mekanikken - der kunne forklare de eksperimentelle observationer. Teorien blev videreudviklet i 1926 af Erwin Schrödinger med bølgemekanik og Paul Dirac med transformationsteori.

I 1927 formulerede Heisenberg usikkerhedsprincippet, som siden blev opkaldt efter ham. Usikkerhedsprincippet siger, at både position og bevægelse for en partikel ikke kan bestemmes med vilkår præcision. Der vil være knyttet en usikkerhed til bestemmelsen af begge størrelser, og produktet af disse usikkerheder kan ikke blive mindre end en kendt konstant: Plancks konstant. Sammen med Bohr formulerede han samme år Københavnermodellen, der er en fortolkning af kvantemekanikken.

I 1927-41 var han professor ved universitetet i Leipzig, og de følgende 4 år var han direktør for Kaiser Wilhelm instituttet for Fysik i Berlin - senere Max Planck Instituttet. I 1932 modtog han Nobelprisen i fysik for «skabelsen af kvantefysik, hvis anvendelse har ført til opdagelsen af allotropiske former af hydrogen».

Atomar fission blev opdaget i Tyskland i 1938, og Heisenberg fortsatte sit arbejde i landet under 2. Verdenskrig, hvor han arbejdede for naziregimet. Han var leder af Tysklands atomvåbenprogram, men omfanget af hans samarbejde med regimet har været omdiskuteret. Han afslørede programmets eksistens overfor Bohr ved en konference i København i september 1941. Efter konferencen sluttede det 20 år nære venskab mellem de to venner brat. Bohr flygtede via Sverige til USA, hvor han kom til at arbejde på Manhattanprojektet. Heisenberg fortsatte sit arbejde i Tyskland, men her nåede man ikke under krigen at udvikle en atombombe.

Efter krigen blev han direktør for Max Planck instituttet for fysik og Astrofysik i Göttingen, og flyttede i 1958 med instituttet til München. I 1954 medvirkede han som den tyske repræsentant ved oprettelsen af CERN. I 1957 arbejdede han sammen med andre tyske videnskabsmænd for at hindre, at der blev udstationeret atomvåben på tysk jord.

Nogle var i efterkrigstiden af den opfattelse, at Heisenberg havde haft moralske skrupler ved bomben, og havde forsøgt at bremse projektet. Heisenberg søgte selv at skabe dette billede efter krigen, og bl.a. Thomas Powers bog «Heisenberg's War» accepterede denne forklaring. I februar 2002 blev der imidlertid offentliggjort et brev fra Bohr til Heisenberg, der blev skrevet i 1957 men aldrig sendt. I brevet afslører Bohr, at Heisenberg under de to fysikeres samtale i 1941 ikke havde udtrykt nogen moralske skrupler ved bombeprojektet, at han havde tilbragt de to foregående år næsten udelukkende på projektet, og at han var sig helt bevidst om, at atombomben i sidste ende ville afgøre krigens udfald. De fleste videnskabshistorikere har taget brevet som udtryk for, at Heisenbergs angivelige modstand var en skrøne. Andre har dog hævdet, at Bohr misforstod Heisenbergs hensigter under mødet i 1941. Heisenberg var selv forfatter til bogen «A Part and The Whole» om sit liv, venskabet med Bohr og udviklingen af kvantemekanik.

Heisenberg blev i 1937 gift med Elisabeth Schumacher, med hvem han fik 7 børn. Ved siden af fysikken elskede han musik, og så en dyb affinitet mellem disse to interesser.

A.J.