Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Dansk højreradikalt parti (2015-). Præsenterer sig som et moderat borgerligt parti, men har sit ideologiske udspring på den radikale højrefløj. Partiet betragter sig som nationalkonservativt - en indadskuende national konservatisme som den så ud for 200 år siden. Lang tid før internet, global kommunikation og global økonomi.

Det gærer i de borgerlige partier, både i Danmark og i de fleste andre europæiske lande. Mange vælgere er utilfredse og skuffede fordi de borgerlige-liberale partier ikke lever op til forventninger om at begrænse tilstrømningen af flygtninge fra Mellemøsten og Afrika. Det, sammen med frygten for globaliseringen, og den voksende modvilje mod EU får dem til at søge endnu længere mod højre. 

I Danmark har nye partier til højre hidtil haft svært ved at slå igennem. Bl.a. fordi Dansk Folkeparti (DF) har samlet de fleste vælgere, der er bekymrede over indvandringen. Den fremgang som DF har haft ved alle valg, har presset de borgerlige partier og ført til vidtgående stramninger i udlændinge- og asylpolitikken.

Mange af de vælgere som DF har hentet fra Venstre og Socialdemokratiet bryder sig imidlertid ikke om tidligere tiders hadske retorik. For at kunne holde på de nye vælgere og ageret stuerent, har DF derfor dæmpet sig.

Den påtagne taktiske pænhed har sat gang i dannelsen af nye partier til højre for DF. Dels Danskernes Parti, der er et sammenrend af folk med tilknytning til nazimiljøet plus sympatisører. Men trods alt har det begrænsede chancer for at tiltrække vælgere.

Anderledes stiller det sig med det der sker i og omkring det hensygnende konservative folkeparti. Her har utilfredsheden med hvad der opfattes som en venstredrejning, resulteret i nyt parti: Nye Borgerlige. Et parti der bygger på nationalkonservatisme, EU-modstand, øget  frihandel, og en indvandrerpolitik, der er mindst lige så stram som DF's. Partiets stiftere kalder sig for hvide konservative. 

Nye Borgerlige blev stiftet i efteråret 2015 af arkitekt Pernille Vermund, Snekkersten og civilingeniør Peter Seier Christensen, Hørsholm. Vermund sad 2013-15 i Helsingør Byråd og stillede op for de konservative ved Folketingsvalget i 2015, men blev ikke valgt. Kort efter meldte hun sig ud af de konservative, angiveligt pga. uenighed om partiets kurs. Peter Seier Christensen var menigt medlem af de konservative, og har arbejdet for at Vermund skulle blive valgt. Han er bror til Lars Seier Christensen, Saxo Bank, der financierer Liberal Alliance.

Nye Borgerlige har pt. syv lokalafdelinger i Nordsjælland, to i København, samt i tre større jyske byer. Hertil kommer fire afhoppede byrådsmedlemmer: To i Allerød, der kommer fra Borgerlisten, et tidligere Venstre-medlem i Dragør (der dog allerede blev ekskluderet 2 månerder senere efter at have stemt for en bevilling på 10.000kr til Venligboerne), samt et tidligere DF by- og regionsrådsmedlem i Hjørring.

Nye Borgerlige ønsker at stille op til Folketinget, og havde frem til april 2016 indsamlet ca. 7.000 støtter. Medlemstallet er uoplyst. En fællesliste sammen med Dansk Samling overvejes. Da Peter Seier Christensen lancerede partiet slog han fast, at Nye Borgerlige (NB) ville ligge på linje med DF, når det gælder indvandring og multikulturalisme. Ikke overraskende eftersom han i sommer talte ved Pegida-demonstrationen i Malmö, og den 9. april ved den demonstration, som dansk Pegidas afløser, «For Frihed», holdt i København. 
Når NB ikke blot kan afvises som en døgnflue, er det fordi partiet hurtigt fik opbakning fra fremtrædende nationalkonservative intellektuelle og bloggere som Kasper Støvring, Mikael Jalving, Søren Hvid Petersen og Eva Agnethe Selsing - alle tilhørende de hvide konservative. De hilser det nye parti velkommen, fordi det langt tydeligere end det konservative folkeparti, taler om indvandring og EU som de primære konfliktpunkter. Hvide konservative har tabt troen på Lars Løkke, hvis loyalitet ligger i EU. Støjberg har mistet pusten. Hun er, hedder det, mest til småjusteringer, der skal give indtryk af, at regeringen handler. Helt utilstrækkeligt, set i forhold til de voldsomme integrationsproblemer. Bedre står det ikke til med Thulesen Dahl, der soler sig i anerkendelsen som støttepartiet, der har fået plads i det gode midterselskab. For at holde vælgerne hen, starter DF i ny og næ en frikadelle-debat, og kan derved nasse på sin position som forsvarer af dansk kultur.

Tendenser indenfor dansk konservatisme

De «røde» er den pragmatiske social-konservatisme, også kaldet Frederiksberg-konservatismen. Man vil ikke betale for meget i skat, og som god borgerlig læser man kultursiderne, er forholdsvis frisindet, og lægger vægt på at opføre sig ordentligt. Den økonomiske profil er lidt uklar. «Stop Nazi-islamisme» blev set som et knæfald for det rabiate højre, og det gjorde ondt. De bykonservative frygter, at partiet er på vej mod noget, som er dem fremmed. 

De «sorte» konservative foragter alt, der har med staten og det offentlige at gøre. Staten skal stort set kun tage sig af politi, retsvæsen, militær, og ellers nøjes med at agere som «færdselsbetjent», der regulerer forholdene i samfundet. Skatter og afgifter anses for at være umoralsk. Reelt er de nok mere liberalister, end konservative. Da Lars Barfoed gav hånd til Margrethe Vestagers forud for valget i 2011 og bekendtgjorde en alliance over midten, som skulle være garant for humanisme og medmenneskelighed, blev det af mange sorte konservative set som et forræderi mod nationalkonservatismen. 

De «hvide» repræsenterer et forsvar for nationale sammenhænge. Vil bevare og genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, der har været med til at opbygge landet. De ønsker endog meget vidtgående «reformer» af velfærdssamfundet. Staten skal fortsat eksistere, men stærkt reduceret. Det konservative parti skal finde tilbage til sine ideologiske rødder. De er anti-moderne, og finder især støtte hos unge og yngre konservative, og nu også hos Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige prioriterer få men slagkraftige programpunkter:

• Stands ikke-vestlig indvandring. Hvis internationale konventioner forhindrer Danmark i at føre en rationel indvandringspolitik, skal de opsiges. Danmark ud af EU. Frihandel og samarbejde er godt, men her i landet, skal den danske regering ubetinget være øverste myndighed.
• Frihed til familien. Stedse flere børnefamilier kan ikke få hverdagen til at hænge sammen. Familien styrkes og sikres økonomisk råderum til at indrette egen tilværelse.
• Sænk skatter og afgifter. Skatte- og afgiftstrykket er ved at kvæle erhvervsliv, og den enkeltes initiativ og virkelyst. Staten skal udelukkende sikres ressourcer til kerneopgaverne.
• Tryghed for de svageste. Staten skal yde de svageste en værdig hjælp. Vi skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv – men ikke dem, der ikke vil klare sig selv.
• Xenofobi? Ja tak

Nye Borgerliges holdning til indvandrere og flygtninge er det, der fylder mest i partiprogrammet.  Meget af det er genbrug, hentet hos DF.

NB er ikke for lukkede grænser, men for en restriktiv indvandringspolitik. Vestlig indvandring er et plus for dansk økonomi. Der er omvendt nogle ikke-vestlige lande, der skaber udfordringer. Men kommer der en ingeniør fra fx. Somalia, og en virksomhed mangler netop ham, så bør man have det med i overvejelserne.

Danmark skal udtræde af Flygtninge- og Statsløsekonventionen, stoppe med at tildele asyl til migranter, og sikre, at kun de, der har assimileret sig tildeles dansk indfødsret. Alt for mange identificerer sig med andre værdier, sætter deres tro over demokratiet. De unge bliver kriminelle og de voksne lever af fusk og kontanthjælp. 

Flygtningekonventionen skal opgives. Den er fra 1953, og gjaldt udelukkende flygtninge i Europa, og kun de, der var personlig forfulgt. Er siden blevet udvidet til at gælde hele verden, samt krigsflygtninge, dvs. mennesker, der ikke personligt forfulgte. Ligeledes skal menneskerettighedskonventionen opsiges, så sund fornuft igen kan råde i Danmark.

NB har ingen tiltro til, at Løkke-regeringen kan standse tilstrømningen af asylansøgere, samt mindske antallet af de, der allerede har fået opholdstilladelse. I stedet vil Løkke deltage i de fælles-europæiske forhandlinger om fordeling af flygtningene.Hvis regeringen ville, kunne den stoppe tilstrømningen, skriver NB. I stedet lægger Løkke Danmarks skæbne i hænder på EU og på aftalen med Tyrkiet. Men EU er årsagen til, at Europa er handlingslammet og kan ikke stoppe strømmen af illegale migranter.                                                                                                                                                                                                              
Mange nationalkonservative anser EU for et misfoster, der ikke tillader landene, at handle frit og suverænt. EU har udviklet sig fra et godt handelssamarbejde til et dyrt, superbureaukratisk og et næsten socialistisk projekt. Her er NB langt mere kompromisløs end DF. Danmark skal ud af EU. Jo før jo bedre, og gerne sammen med England, der tog denne beslutning i juni 2016.

Den flittige brug af ordene «migranter» og «assimilering» er ikke tilfældig. Den er udtryk for en  bevidst stræben på at bagatellisere asylproblematikken. «Migranter» er nemlig nogle, der ikke har krav på en flygtningestatus, de vil «bare» have et bedre liv. Og «assimilering» dækker over, at indvandrerne og asylansøgere skal blive lige som os, dvs. opgive enhver ikke-vestlig egenart, så de kan komme til at ligne den danske stamme. 

A.J.