Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 30/12 2018
Læst af: 18.430
: :
#MeToo
Left
Rocks
2024-03-17 18:40
2024-03-16 14:40

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

#MeToo, global kampagne til konkret afsløring af mænds seksuelle overgreb mod kvinder. Startet i 2017.

Efter årtiers, århundreders, årtusinders seksuelle overgreb mod kvinder blev 2017 året hvor en modtendens vandt fodfæste. Forinden var det i 2016 blevet afsløret, at USA præsidentkandidaten Donald Trump havde en praksis for voldtægt og seksuelle overgreb mod kvinder. Det udløste massedemonstrationer i USA (og resten af verden) da voldtægtsforbryderen i januar 2017 blev indsat som præsident. I oktober blev det afsløret, at filmproducenten Harvey Weinstein havde begået seksuelle overgreb mod og voldtaget snesevis af kvinder. Oplysningerne blev bragt i New York Times og The New Yorker og efter et par ugers medieomtale lancerede filmskuespilleren Alyssa Milano kampagnen under Twitter hashtagged MeToo, forstået som: jeg er også blevet udsat for seksuelle overgreb.

Harvey Weinstein føres til forhør for sine voldtægter i New York. Rige mænd har det lettere, så Weinstein går fortsat frit omkring i New York efter at have betalt en kaution på 1 mio. US$ trods domme. I Stockholm blev den 72 årige Jean-Claude Arnault dømt i Landsretten i 2018 for et utal af voldtægter. Domfældelserne viser at #MeToo ikke har været forgæves, at krænkelseskulturen er under forandring - selv den langt fra er udryddet - og at nutiden har et regnskab at gøre op med fortidens krænkere.

I mange kulturer var det skamfuldt at indrømme, at man var blevet voldtaget eller udsat for seksuelle overgreb. Holdningen var ofte, at kvinden «selv have været ude om det» og at hun mistede værdi. Denne type af vold var derfor ofte tabu belagt, knyttet til skam og blev derfor ofte ikke rapporteret - hverken til venner, familie eller myndigheder. #MeToo kampagnens primære formål blev derfor at trække den hemmelige vold ud i offentligheden, sikre ofrene empowerment, vise at de ikke var alene, men samtidig rette anklagerne direkte mod de skyldige navngivne (mænd).

Netop anklagerne mod navngivne mænd blev hurtigt et centralt diskussionspunkt. Kunne man «hænge mænd ud», der ikke rigtig havde nogen mulighed for at forsvare sig? Mange medier, mænd og enkelte kvinder mente, at kampagnen derfor var forkert. Heroverfor kunne man indvende, at trods lovgivning om voldtægt og seksuel vold gik de fleste gerningsmænd fri, hvilket var medvirkende til, at mange overgreb ikke blev anmeldt eller kendt. Kampagnen blev derfor udtryk for mangelfuld lovgivning og myndighedernes manglende vilje til at effektuere den. Statistikker og undersøgelser talte et tydeligt sprog: i Japan var det kun 4% af alle voldtægter der bliver anmeldt og i halvdelen af sagerne bliver sigtelsen frafaldet; i Frankrig fik 40% af de kvinder der anmelder seksuelle overgreb på deres arbejdsplads en advarsel eller blev fyret, mens gerningsmændene sjældent blev efterforsket og næsten altid gik fri. En del af forklaringen herpå er at gerningsmændene ofte er mænd med magt, der udnytter deres position til at foretage overgreb, fordi de ved de kan gøre det uden risiko. Det var f.eks. tilgældet med Trump og Weinstein.

En af måderne at håndtere de magtfulde seksualforbrydere på der voksede ud af #MeToo var listerne. I det britiske parlament udfærdigede ansatte en liste over 40 (konservative) parlamentsmedlemmer med «højt libido». I USA udfærdigede journalisten Moira Donegan listen Shitty Media Men med navnene på omkring 70 magtfulde mænd indenfor medieverdenen man burde undgå. Da Donegans liste nåede udenfor hendes netværk og blev offentliggjort, blev hun fyret.

Reaktionerne skildte vandene mellem dem der stillede sig uforbeholdent på ofrenes side, og de der stillede sig på forbrydernes side ud fra en argumentation om, at de ikke havde nogen chance for at forsvare sig og var udsat for bagvaskelse. Lige præcis den argumentation var dog tynd, eftersom de fleste lande har lovgivning omkring æreskrænkende udtalelser, og man måtte formode at mænd der uretmæssigt «blev hængt ud» uden problemer kunne anvende den eksisterende lovgivning til at forsvare sig.

Trods mediernes fokus på overgreb begået af magtfulde mænd viste #MeToo's udbredelse, at problemet var langt mere omfattende. I november offentliggjorde organisationen for kvindelige landarbejdere i USA, Alianza Nacional de Campesinas et brev i solidaritet med Hollywoods skuespillerinder, der var udsat for overgreb. I brevet beskrev landarbejderorganisationen hvordan de 700.000 kvindelige landarbejdere i USA ligeledes udsættes for seksuelle overgreb. Som konsekvens besluttede en række organisationer at oprette organisationen Time's up der støtter kvinder i lavindkomsterhverv der udsættes for overgreb på deres arbejdsplads. Det var Time's Up der efterfølgende opfordrede kvinder til at bære sort ifbm. den efterfølgende Golden Globe Awards prisuddeling.

Der er tale om en krænkelseskultur udviklet gennem årtusinder, som det kan tage mange år at gøre op med. Så lang tid myndighederne ikke er villige til at deltage i dette opgør kan man håbe på, at truslen om at blive offentliggjort på internettet vil få flere mænd til holde igen med den krænkende adfærd.

Konsekvenser

I USA blev Weinstein fyret fra sit selskab, mens Trump fortsatte som præsident trods stadig flere offentliggjorte historier. Netflix opgav at sende allerede optagne episoder af serien House of Cards da det blev kendt, at en af hovedpersonerne, Kevin Spacey havde begået seksuelle overgreb. Mange andre fremtrædende skuespillere og mænd fra medieverdenen blev ligeledes udpeget som gerningsmænd.

Der var meget stor forskel på den diskurs medierne anlagde, selv i nabolande som Sverige og Danmark. I Danmark var en fremtrædende diskurs, at det var synd for gerningsmændene, der ikke havde «nogen mulighed for at forsvare sig», og at seksuelle overgreb under alle omstændigheder var mest udpræget i indvandrermiljøet. #MeToo blev med andre ord hurtigt neutraliseret med fremmedfjendtlighed. Den eneste undtagelse var det allerede kendte tilfælde med Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen. I Sverige tog medierne anderledes #MeToo alvorligt. Internt i flere store medier, bl.a. TV4 og SVT, blev fremtrædende mænd udsat for interne undersøgelser og i flere tilfælde derefter fyret pga. seksuelle overgreb. I flere svenske byer gennemførtes MeToo demonstrationer og den 19. november samledes 200 skuespillere på Södra Teatern i Stockholm, hvor beretninger om seksuelle overgreb blev læst op på scenen. Blandt tilhørerne var Kultur- og Demokratiminister Alice Bah Kuhnke, kronprinsesses Victoria og dronning Silvia. Også en række fremtrædende politikere fra Vänsterpartiet og Miljöpartiet blev afsløret for seksuelle overgreb og blev smidt ud. I Sverige benyttedes endvidere branchespecifikke hashtags, der afslørede særlig mange overgreb på kvindelige læger, jurister og bygningsarbejdere.

I Frankrig blev kampagnen lanceret af journalisten Sandra Muller, der benyttede hashtagged #BalanceTonPorc (fransk: hæng dit svin ud). Hun blev umiddelbart kontaktet af to advokater, der krævede at hun fjernede sit tweet. Det kom til at afspejle diskussionen i Frankrig, hvor den seksuelle vold næsten aldrig straffes, og den skam der omgiver den tilsvarende er stor. #BalanceTonPorc blev angrebet af feminister der frygtede at bevægelsen ville ødelægge den seksuelle frigørelse i landet, af skuespillerinder som Catherine Deneuve der betragtede mænds seksuelle overgreb som en del af det «naturlige» seksuele spil mellem mænd og kvinder. Men bevægelsen fik også støtte - bl.a. fra præsidentfruen Brigitte Macron. En underskriftindsamling der krævede at præsident Macron tog affære samlede på 3 dage 100.000 underskrifter.

A.J.