Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 17.422
: :
Græsrod

Græsrod er siden 1960'erne blevet et begreb i den politiske debat. I sin almene betydning illustrerer begrebet skellet mellem de der regerer, og de der bliver regeret. Græsrødder er en fællesbetegnelse for alle de, der er repræsenteret i samfundets forskellige styringsorganer. I denne betydning har græsrod et stort sammenfald med et andet begreb: «basis». Græsrødder behøver derfor ikke kun at omfatte uorganiserede grupper. Det giver f.eks. også mening at tale om græsrødderne indenfor LO.

En skarpere definition af græsrod knytter begrebet til oppositionen mod den etablerede politik og magtelite. I denne betydning omfatter græsrødderne dem, som ikke ytrer sig direkte gennem samfundets etablerede politiske apparat. Græsrødderne står for holdninger og ønsker, som dette apparat ikke opfanger, men som udspringer af folks hverdag.

Ud fra en mere teoretisk synsvinkel kan vi hævde, at græsrod således blot er et af flere begreber, som udspringer af helt grundlæggende modsætninger i alle samfund, hvor nogen regerer og andre bliver regeret. Så snart et sådan skel er etableret, rejser det spørgsmålet om deltagelse og repræsentativitet. Indenfor samfunds- og organisationsvidenskaben har disse modsætninger ofte været genstand for analyse. Mest kendt er nok tyskeren Robert Michels «oligarkiets jernlov», formuleret udfra en analyse af bl.a. det tyske socialdemokrati tidligt i det 20. århundrede: Den som siger organisation, siger oligarki - dvs. fåmandsvælde.

Selve begrebet græsrod har sin oprindelse i USA. I første omgang var det knyttet til skellet mellem de landbrugsdominerede landområder overfor de industrialiserede byområder. Efterhånden kom begrebet til at omfattede folk fra disse områder, når de agerede som en politisk-økonomisk gruppe, og udtrykte uafhængige holdninger. I en mere generel betydning møder vi begrebet i en omtale af den nordamerikanske præsident Theodor Roosevelts valgkampagne i 1912: «Det var en kampagne fra græsrødderne og op». I nordamerikansk sammenhæng fik «græsrod» undertoner af lighed og demokrati. Mest kendt blev begrebet i 1930'erne som betegnelse for arbejdsmåden i et gigantisk udbygningsprojekt i Tennessee-dalen. Projektet (Tennessee Valley Authority -TVA) blev betegnet som den ideelle, demokratiske «græsrods»-planlægning. Det virkelige indhold i disse forestillinger blev senere analyseret af den nordamerikanske organisationsteoretiker Philip Selznick.

I sin bog «TVA and the Grass Roots» mente Selznick at kunne påvise, at dette var en myte skabt for at dække over, hvorledes staten havde tilpasset sig de stærke ejerinteresser i dalen og således ændret sine oprindelige mål. Forestillingerne om græsrods-demokratiet var således en tilsløring af de faktiske forhold.

I Danmark er græsrod siden 60'erne blevet en hyppigt anvendt betegnelse, og indgår nu i de flestes ordforråd. Som alle modeord får det efterhånden en udvandet betydning, eller bliver benyttet på en uforpligtende og indholdsløs måde. I den forstand er der foregået en kamp om græsrødderne fra det etablerede apparats side. Alle ønsker at få manden eller kvinden på gaden i tale, være på linie med almindelige menneskers meninger - oftest uden at der er tale om andet end tom snak.

Det klareste eksempel på hvorledes græsrodsbegrebet kan blive vendt på hovedet, var nok USA's daværende præsident (1968-74) Nixons «tavse flertal». Da protesterne mod Vietnamkrigen fra græsrodsside var størst, satsede magtapparatet på en påstand om eksistensen af et omfattende tavst flertal, der angiveligt støttede USA's aggressionspolitik i Sydøstasien. Nixon mente at have græsrødderne med sig.

Det var en vigtig erkendelse i bl.a. Danmark, at græsrodsbegrebet udsprang netop af omfattende mistillid til den etablerede politik og magtelite. Hos os gjorde det politiske oprør op til EF-afstemningen i 1972 græsrødderne synlige. Afstemningen og de senere EU-folkeafstemninger i 1986, 92, 93, 98 og 2000 var tydelige talmæssige udtryk for afstanden mellem de regerende og de regerede.

Der er en række mere generelle erfaringer indbygget i selve græsrodsbetgnelsen: der eksisterere et gab mellem parti og vælgere i afgørende spørgsmål og almindelige mennesker har store problemer med at trænge igennem overfor bureaukrati og administration. I den forstand er græsroden først og fremmest knyttet til ideer om opposition og oprør, med andre ord nært knyttet til de såkaldte græsrodsbevægelser. En tilfreds græsrod er derfor en idealtilstand, som ville gøre begrebet overflødigt. Dette knytter derfor an til begreber som populisme, folkelige bevægelser og aktion. Græsrødderne udtrykker sig gennem bevægelser og aktioner rettet mod konkrete beslutninger og udviklingstræk. De adskiller sig på den måde fra den etablerede politik både ved deres udspring og arbejdsmåde, men kan samtidig variere med hensyn til aktionsgrundlag, bredde og overgribende forståelse. F.eks. er husbesættelser og aktioner mod vejprojekter politisk mere afgrænsede, mens f.eks. kvindebevægelsen har et bredere og mere langtrækkende perspektiv.

Men ligesom græsrodsbegrebet kan anvendes på en uforpligtende og lemfældig måde, kan det også blive udsat for forsøg på monopolisering. Hermed menes situationer, hvor bestemte grupper eller personer ønsker at afgrænse græsrødderne til kun at omfatte deres egen opfattelse og perspektiver. Men græsroden kan aldrig blive entydig. Hun kan også være passiv eller udtrykke reaktionære synspunkter. Det er altså vigtigt at erkende, at hver græsrodsbevægelse i sig bærer den samme grundlæggende spænding, som begrebet udspringer af, nemlig faren for at der udvikles et skel mellem de mest aktive og erfarne og resten. Da rejser spørgsmålet om græsrodsoprør sig indenfor bevægelsen selv. En bevægelse kan altså stivne og blive en del af det etablerede politiske apparat.

Der kan derfor være god grund til at holde fast ved den brede betydning af begrebet og erkende, at græsrodsproblematikken altid vil eksistere indenfor alle organisationer og politiske systemer. Selv om de forskellige systemer vil kunne variere med hensyn til hvor åbne de er, eller hvor let man kan korrigere sine valgte repræsentanter, vil græsroden måtte udfordre de demokratiske idealer, alle systemer siges at bygge på. På den måde rører begrebet ved de mest centrale spørgsmål indenfor politisk teori og praksis.

A.Ha.


Litteratur

R. Michels: Political Parties, New York 1962.
P. Selznick: TVA and the Grass Roots, Berkeley 1949.
G. Hvinden m. fl.: Grasrothåndbog, Oslo 1974.
Lokale aktionsgrupper: NIBR rapport 44, Oslo 1978.