Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 52.533
: :
Værdi

Værdi (latin, valere: at have styrke, betydning) er et grundbegreb indenfor samfundsvidenskaben og filosofien. En vanskelighed er, at begrebet anvendes ud fra forskellige perspektiver indenfor økonomi, sociologi og antropologi. Man kan skelne mellem følgende sæt af betydninger:

  1. Værdibegrebet udtrykker forholdet mellem sociale goder - ting, tilstande, handlinger. Et gode a har større værdi end et gode b dersom a er bedre, vigtigere eller koster mere end b.
  2. På den anden siden kan værdibegrebet betegne de kriterier, som en person lægger til grund for at foretrække a fremfor b.
  3. Kriterier til vurdering af sociale goder kan også knyttes til grupper i stedet for til personer. I dette tilfælde drejer det sig først og fremmest om vurderingen af tilstande og handlinger, mens værdi i betydningen 1) oftest er knyttet til genstande.

Bytteværdi og brugsværdi

En genstands bytteværdi er stort set blevet forklaret ud fra tre forskellig synsvinkler:

  1. Arbejde. Et gode har værdi, fordi det er et produkt af menneskeligt arbejde. Godets værdi bestemmes af, hvor meget arbejde der er nedlagt i det (se Arbejdsværditeorien).
  2. Knaphed. Et godes værdi er bestemt af, hvor stor en mængde af det, der udbydes på markedet, og hvor stor efterspørgselen der er efter det.
  3. Nytte. Et godes værdi afhænger af køberens behov eller ønsker, og desuden af hvor meget hun har af godet fra tidligere. Jo mere køberen har af godet, jo mindre vil hun være villig til at give for en ny enhed af det. Dette kaldes princippet om synkende grænsenytte.

Indenfor den klassiske økonomi fra Adam Smith (1723-90) til Karl Marx (1818-83) skelnede man mellem genstandes bytteværdi og deres brugsværdi. Et godes brugsværdi udtrykker den evne det har til at tilfredsstille menneskelige behov. Der findes ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem brugsværdi og bytteværdi. Det skyldes dels, at det er ringe knaphed på mange nødvendige goder (f.eks. luft), dels at mange nyttige goder vanskeligt kan omsættes på et marked (f.eks. veje eller sømærker). Der findes heller ingen fælles målestok for genstandes brugsværdi, i modsætning til bytteværdien der måles i penge.

Selv om synspunkterne knyttet til bytteværdi mest er brugt indenfor økonomien, kan de ofte kaste lys over andre sider af de sociale sammenhænge, end de der er økonomiske i snæver forstand (se Bytte). Udtryk som «psykiske investeringer», «ægteskabsmarked» og «behov for variation i samværsformer» udspringer af tankegange, som er parallelle til principperne om henholdsvis arbejde, knaphed og grænsenytte.

Individuelle præferencer og kollektive valg

Når personer hver for sig vurderer genstande eller tilstande i forhold til hinanden, vil de kunne opstille dem i en rangorden, alt efter hvor ønskelige de opfattes at være. Denne værdiskala eller rangorden kaldes en persons præferencer. Præferencerne sammenfatter, hvordan personer tillægger forskellige genstande værdi i forhold til hinanden. På et mere generelt plan indikerer præferencerne derved noget om, hvad en person opfatter som det mest ønskværdig i livet, og som hun stræber mest efter. Dette kaldes for personens værdier, i modsætning til enkelte genstandes værdi. Værdier i denne forstand betegner altså de præferencer, der regulerer handlinger.

Personers præferencer er i praksis ofte modstridende. De ændres over tid, og de ændrer sig alt efter hvilke sammenhænge eller roller personen optræder i. Disse forhold gør det vanskeligt at bestemme «samfundets præferencer» blot som en sum eller et udtryk for alle samfundsmedlemmers præferencer. Men selv om alle individer faktisk havde haft ensartede, faste præferencer, ville man i en række tilfælde ikke kunnet udlede samfundets værdiordninger af dem (se Etik, Velfærd). Det gør at det er vanskeligt at forestille sig et samfund, som styres efter nytteprioriteringer - som et kollektiv af «frit associerede producenter», som Marx forestillede sig det. Alternativet til at samfundet afspejler individernes præferencer er derfor, at der dannes et sæt af sociale institutioner og regler, som bliver overordnet enkeltpersonernes ønsker og handlinger. Disse udtrykker da sociale værdier i en stærkere forstand, fordi de ikke kan føres tilbage til enkeltpersoners vurderinger.

Værdier og grupper

Dette leder videre til den tredje hovedbetydning af værdibegrebet - knyttet til grupper eller samfund. Her betegner det gruppens opfattelse af, hvad der er «det gode samfund». Det der kendetegner værdier i denne forstand er, at de alene kan realiseres som en fælles opgave. Værdier som lighed, sammenhold eller sandhed kan ikke opnås af et enkelt individ alene, men forudsætter et socialt fællesskab. I denne sammenhæng må man skelne mellem værdier og normer. Normer er regler for hvad der er sømmelig adfærd eller den rigtige måde at løse en opgave på. Værdier er de fælles forestillinger, som ligger bag og begrunder disse normer. Mens normer ofte foreligger som udtalte regler, f.eks. i form af en lov, er sociale værdier normalt uudtalte og vanskelige at kodificere. Det er dette der gør, at religionen er nødt til at blive forkyndt og at rigtige handlinger forudsætter moralsk intuition (se Moral).

Værdier varierer fra gruppe til gruppe. Retningslinierne for hvad gruppen anser som ønskeligt, svarer ofte til gruppens muligheder for at opretholde sin egen eksistens. Større grupper og samfund, som omfatter en mangfoldighed af menneskelige handlinger og aktiviteter vil rumme en række forskellige værdier. Disse knyttes sammen i mere omfattende værdisystemer, som indgår som en vigtig del af gruppens eller samfundets kultur.

Overordnede samfundsmæssige værdier bliver indpodet direkte eller indirekte i samfundsmedlemmerne i en tidlig alder. Samtidig er enhver gruppe afhængig af gennem ritualer at udtrykke og tydeliggøre sit eget værdisystem overfor sine egne medlemmer. I det moderne samfund er disse ritualer adskilt fra religionen, og knyttes til nationen og det politiske system - især gennem massemedierne. Sportsbegivenheder, politiske valg og dyrkelsen af nationale lederskikkelser har sådanne rituelle træk, og svarer til værdier som styrke, lighed og ansvarlighed.

Værdirationalitet og værdikonflikt

Sociologen Max Weber (1864-1920) klassificerede rationelle handlinger i to typer: Formålsrationelle og værdirationelle. Med værdirationelle handlinger mente Weber handlinger hvor målet er givet ud fra det sociale værdisystem, således at handlingen består i at vælge de midler, som kan realisere det givne mål i størst mulig udstrækning, uanset de øvrige omkostninger. Formålsrationel handling indtræffer derimod, når målet ikke er givet, men delvis vælges ud fra de midler, som står til rådighed.

Forfatteren Henrik Ibsen (1828-1906) har udforsket værdirationelle handlinger i detaljer med skikkelser som Brand og Gregers Werle. Ibsen viser, hvordan personer som ensporet forfølger en værdi, som sandhed eller retfærdighed, uomgængeligt spreder ulykke omkring sig, til trods for deres gode hensigter. Dette skyldes, at der i de fleste samfund eksisterer konflikter mellem værdier eller ønskede mål. I litteraturen bliver disse værdikonflikter ofte opfattet som tragiske, men i praksis må de løses, hvis samfundet skal bestå. Konsekvensen af dette er, at værdirationel handling gerne glider over mod formålsrationel handling.

Beslægtet med denne modsætning mellem forskellige værdier er konflikten mellem mål og midler, mellem værdier og midlerne til at realisere dem. Dette møder man mest fortættet i politikken, hvor problemet med «snavsede hænder» til stadighed dukker op. Skal en organisation holde på rene linier, selv når det indebærer tab af indflydelse og opbakning, eller gå ind på kortsigtede kompromiser for at vinde indflydelse til at gennemføre målene i en fjernere fremtid?

Udover disse konflikter om målene indeholder samfundet også konflikter mellem værdier knyttet til forskellige undergrupper i samfundet. Forskellige værdier udspringer af religiøse skikke, særtræk ved lokalsamfundet eller klassemæssige grupperinger. Disse værdikonflikter kan true med at sprænge et samfund, dersom det ikke holdes sammen af overordnede fælles politiske og juridiske institutioner. Dette var en central problemstilling i de kapitalistiske lande i mellemkrigstiden.

I det udviklede kapitalistiske samfund ser det ud til, at striden mellem samfundsklassernes værdiopfattelser er blevet afløst af en pluralisering af de sociale værdier. Hverken borgerskabet eller arbejderklassen gør krav på alene at repræsentere samfundets fællesinteresser og værdier. Det politiske demokrati har undergravet den traditionelle borgerlige kultur, mens udviklingen af det økonomiske system har stillet proletariske værdier som lighed og solidaritet på en hård prøve. Hvordan dette vil påvirke de fremtidige politiske konfliktlinier, er vanskeligt at vide.

F.E.

Litteratur

M. Dobb: Theories of value and distribution since Adam Smith, London 1973.
M. Rokeach: The nature of human values, New York 1973.
T. Parsons: On the concept of value-commitments, i Politics and the social structure, New York 1969.